Conquest of Planet Earth

- en anmeldelse af Peter Brichs

Conquest of Planet EarthSom det første bør jeg nævne, at jeg ikke har tænkt mig at gennemgå reglerne til dette spil slavisk. Reglerne ligger frit tilgængeligt både på spillets egen hjemmeside eller inde på Boardgamegeek. Hvad denne anmeldelse fokuserer på er oplevelsen af spillet samt nydelsen.

Som det andet jeg bør nævne, er det faktum, at Flying Frog har lavet flere af mine yndlingsspil; med andre ord er jeg lidt af en fanboy, så hav det i mente.

Og så er det tid til anmeldelsen.

 

Hvad handler spillet så om?

Conquest of Planet Earth: The Space Alien Game (CoPE) er et humoristisk spil om jordens undergang. De almægtige Galaktiske Overherre har besluttet, at alle de rumvæsner der er under deres vinger skal indtage jorden – og de skal være så grusomme, de overhovedet kan finde på at være. Hver spiller indtager rollen som en grum race af rumvæsne, og deres opgave er nu, at indtage et så stort område af jorden, som de nu engang kan nå.

Åbn æsken, og se hvad der er i.
Det første du ser, når du åbner æsken til CoPE, er dele. Masser og masser af dele. Der er de klassiske pap-brikker, men samtidig plastik miniaturer, kort og masser af spillerplader.

Som sædvanlig, når man kigger på et spil fra Flying Frog, er delene fantastiske. Pappet er dejligt og tykt, og spillerbrættene er ligeså. De små plastikminiaturer er lidt mere simple end de normalt er i deres spil, men lige netop i dette tilfælde passer det nu ret så godt ind i temaet. Science Fiction film fra 50′erne havde trods alt mere simple effekter end de har i dag.

Kortene er lavet af den dejligt tykke pap som Flying Frog også normalt bruger til deres spil; med andre ord er de tykke og solide.

Jeg ser ofte, at produktionsværdien på Flying Frog Productions spil bliver kvalitetsmæssigt sammenlignet med dem fra Fantasy Flight Games, der også er kendt for deres høje kvalitet, og jeg kan kun give internettet ret i dette. En af de største forskelle er, at Flying Frog bruger et produkt til at beskytte deres dele, der er meget glansfuld, hvor plader og dele fra Fantasy Flight ofte er mere matte. Det er et spørgsmål om præference, men jeg er nok mest til Fantasy Flights dele, hvor jeg dog er mere glad for Flying Frogs kort.

Conquest of Planet Earth

Oversigt af alle delene i æsken. Foto af Boardgamegeek-bruger Jennifer S (Bunjee)

Som nogle folk måske ved, har Flying Frog også været kendt for at bruge fotografier i deres spil, hvor andre firmaer oftest bruger håndlavet kunst. I dette spil har de dog valgt en ny stil, og har fået sig en mere tegneserie-agtig kunst. Jeg elsker denne nye stil; den minder mig om tegneserier fra 60erne og 70erne, bare med mere moderne farvelægning.

På flere af delene i spillet vil kendere af Science Fiction have muligheden for at få sig et billigt grin; udover at der er masser af humor i spillet, låner kunsten fra klassiske tegnefilm fra min barndom.

Conquest of Planet Earth

Kang og Kodos fra Simpsons eller race fra CoPE?

En ting der bør nævnes, er at flere har nævnt, at de spilleplader der har været i æsken har endt med at bøje, når man tager dem ud. Jeg har selv været udsat for det samme, hvilket er trist. Givet, det er ikke så slemt som anden udgave af Wizards of the Coasts [i]Betrayal at House on the Hill[/i], men det er stadig trist. Dog ikke så slemt, at jeg vil anbefale folk at holde sig fra spillet – pladerne rettes nemt ud ved at lægge nogle tunge spilleæsker ovenpå dem, og hvis det ikke er nok, har Flying Frog været rigtigt flinke til at hjælpe med nye plader.

At spille spillet

Nu er det tid til at kigge på det vigtigste, der er gemt i æsken: spillet selv.

Spillet er meget anderledes end Flying Frogs andre spil. Du placerer dine rumvæsner på forskellige lokationer, der bliver udtrukket tilfældigt. Kampmekanikken er rimelig fantastisk, synes jeg rent personligt. Hver tur trækker du modstand fra en bunke med Resistance-kort. Hvis du trækker en Helt, vil de være med til at hjælpe i kampen, og du trækker mere modstand, lige indtil du møder en “normal” militærenhed, såsom en tank eller et kampfly. Der rulles terninger for både mennesker og helte, og terningerullet bliver lagt sammen med den styrke, hver gruppe involvoeret i kampen har, og den der har det højeste endelige tal har vundet kampen. Dog skal det siges, at hvis en side ruller en 6′er får den side en crushing vitory, og vinder kampen lige meget hvad den anden har rullet. Dette betyder, at lige meget hvor dårlige odds man ellers har, vil man altid have mulighed for at vinde….eller for at tabe.

Spillet har 3 forskellige måder at spille på. Det vil sige, to måder og så en variant… det giver 3, ikke sandt? Lad os bare kalde det tre.

1. Man kan spille spillet, hvor alle spiller mod hinanden. Det vil sige, at hver spiller sejler sin egen sø. Der er rigeligt med kort i spil, der giver mulighed for at forpurre de andre spilleres planer, hvilket er stor underholdning.

2. Der er også et kooperativt spil, hvor man samarbejder om at overtage verden. Når man spillet spillet på denne måde, vil menneskene beskytte deres planet meget mere. Dette spil kan være nemt eller meget svært, alt efter hvilken race rumvæsner du vælger. De racer, der har størst angrebsstyrke, har generelt større mulighed for at vinde her. Desværre mangler der her kort, der åbner for samarbejde i spillet. Spillet er rigeligt svært, når man spiller sammen, og min erfaring er, at man kun vinder omkring 40% af tiden. Det kan jeg lide.

3. Den sidste måde at spille på fremgår som en variant i regelbogen, men er ligeså reel som de andre. Faktisk er det en blanding af de to andre måder at spille på. Når man spiller variant-spillet, spiller alle mod hinanden – og mod spillet også. Det vil sige, at menneske slås mod en, samtidig med at man slås mod de andre spillere. Det er en dødsvær måde at spille på.

Hvad er så dommen?

Jeg har brugt rigtig lang tid på at beslutte mig for, om dette spil er mit yndlings Flying Frog spil. Det skal siges, at jeg er zombie fan. Jeg elsker zombie bøger, tegneserier, film – hvis der er zombier er der en god chance for, at jeg elsker det. Derfor har jeg kaldt Last Night on Earth: The Zombie Game (også et Flying Frog spil) mit yndlingsspil i meget lang tid. Derfor er det med et blødende hjerte, at jeg må indrømme at CoPE er et bedre spil. Jeg har ikke stoppet med at have lyst til at spille det, siden det dukkede op ved min dør. Det er simpelthen et fantastisk spil.


Det er både delene i æsken, og mekanikkerne i spillet, der gør dette til et af mine yndlingsspil, men de mange måder at spille på samt humoren skubber det over toppen for mig. Samtidig elsker jeg spil, hvor der er tilfældigheder indblanket. Dette er samtidig det første Flying Frog spil jeg vil anbefale til folk, der ikke har brudt sig om deres tidligere spil. Mekainikkerne er meget anderledes, og det er et pust frisk luft.

Når det så er sagt…hvis du hader tilfældighed og ikke kan lide, når terningerne bestemmer, så vil dette spil ikke være noget for dig. Jeg er sikker på det.

Jeg giver dette spil 9,5/10. Et ideelt spil for mig.

Share
This entry was posted in Anmeldelser and tagged , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>