Bombay Bazar er lavet af Sylvie Barc og Jean-Charles Rodriguez. Spillet blev udnævnt til Årets familiespil i Danmark i 2001.
Alder: 7 år og opefter
Spilletid: 30 min
Spillere: 1 – 4 spillere
Spillet indeholder en spilleplade, 72 snabelstykker og 12 medaljebrikker. De 72 snabelstykker er fordelt på 10 forskellige slags snabelstykker og dertil kommer de 4 snabelafslutningsbrikker.
Bombay Bazar går i al sin enkelhed ud på at lave den længste snabel. I hvert hjørne på spillepladen er der tegnet en elefant. Herfra begynder hver spiller sin snabel. I hver runde må en spiller tage et snabelstykke og forlænge sin snabel. Den som har den længste snabel, når ingen spiller længere kan lægge brikker til sin snabel har vundet.
Reglerne for placeringen af snabelstykkerne er enkle, men har stor betydning, når der er ved at være trængsel på brættet og det samtidig tynder ud i de brikker, der er tilbage at lægge på!
Man må ikke forbinde sin egen snabel med en anden spillers snabel.
Man skal lægge sin brik umiddelbart i forlængelse af hvor ens snabel pt slutter.
En brik må ikke placeres så snabel stykker vender ud af brættet.
En brik må ikke placere brikker således, at snabelstykker ender brat og blokeres.
Når en spiller ikke længere kan forlænge sin snabel lægges snabelenden i spillerens farve på. De øvrige spillere fortsætter med at lægge brikker på. Når ingen spillere længere kan lægge brikker på, slutter spillet. Den spiller, som har den længste snabel, har vundet.
Medaljebrikkerne bruges, hvis man vil lave en turnering. Vinderen af de enkelte spil får en guldmedalje, nummer 2 og nummer 3 får henholdsvis en sølv og en guldmedalje. Den spiller, som har flest guldmedaljer, når man har spillet det ønskede antal spil, er vinderen af turneringen.
Bombay Bazar er et glimrende børnespil. Og jeg har også haft spillet det som filler i min ‘light’ spilgruppe, mens vi ventede på de sidste. Det er hurtigt overstået, så der skal ikke lægges mere tid i det, end spillet kan bære, og samtidig er der god mening i at bruge ventetiden mellem turene til at kigge på muligheder til næste træk. Man kan hurtigt komme til at fange sig selv medmindre man faktisk forsøger at tænke en brik eller to frem.