Battlestar Galactica

- en anmeldelse af Peter Brichs

Paranoia, robotter og forræderi. Dette er de tre hovedingredienser i Battlestar Galactica brætspillet, der bygger på den allerede ikoniske TV-serie fra den amerikanske Sci-Fi Channel, og som stadig kører på dansk TV.

Et spil der flyder af tema
Battlestar Galactica er et meget tematisk spil. Faktisk er det et af de (bræt-)spil jeg har prøvet, hvor historien betyder allermest. For dem som kender TV-serien vil historien være velkendt, da spillet tager udgangspunkt i samme historie, men for alle jer andre kommer her en gennemgang.

For ca. 40 år siden gjorde robotterne, menneske havde bygget for at gøre deres liv lettere, oprør. Krigen mod robotterne (der hedder Cylons) varede i mange år, men til sidst blev en våbenhvile opnået, og freden har stået på siden.

Lige indtil for ganske kort tid siden. Cylonernes atombomber faldt på alle menneskenes kolonier, og næsten alle menesker er blevet udslettet. Af 12 planeters befolkning er kun godt 50.000 overlevende. I midten af den menneskelige flåde har vi Battlestar Galactica, et krigsskib der er menneskehedens eneste håb for overlevelse.

Menneskeheden har dog endnu en udfordring; Cylonerne har udviklet en ny type robot, der ikke er til at genkende, da de er lavet af kød og blod, og ligner mennesker. Disse cylons har infiltreret menneskenes flåde, og gør alt for at destruere dem. Dette stiller menneskeheden over for en af deres største udfordringer: Er din bedste ven menneske…eller Cylon?

En ny tankegang
Battlestar Galactica kræver en hel ny form for tankegang i forhold til så mange andre spil. I Battlestar Galactica spiller man hoveddelen af spillet som et samarbejdsspil, dog med den lille hale, at der altid er minimum én spiller der er Cylon, og altså mod de andre. Denne spillers fornemste opgave er at gemme sig blandt de andre, og sabotere menneskenes planer om overlevelse.

I starten af hvert spil trækker hver spiller nogle kort, hvorpå der står om man er menneske eller cylon. Halvvejs gennem spillet får man yderligere et kort. Disse kort er hemmelige, men dybt vigtige, da de bestemmer, hvordan du spiller spillet.

Det lyder måske kompliceret, men spillet er overraskende simpelt. Hver tur består simpelthen af fire trin:

1. Du trækker kort, der har relevans ud fra de typer du skal trække, ift. den figur du spiller.
2. Du kan bevæge dig.
3. Du kan bruge en action, der enten er at aktivere det rum du står i, spille et kort eller skyde på Cylonernes rumskibe.
4. Der bliver trukket et kort med en krise, spillerne skal løse.

Det er under kriserne, at paranoian rigtigt træder frem. De kort hver spiller trækker i starten af hver tur bruges til at finde ud af om krisen sker, eller om man får den afværget.

Kriserne er sat op, således at man skal bruge bestemte typer kort, og nok af dem, for at kunne løse den. Kort af andre typer, end dem der er tæller positivt, tæller så negativt. Alle kortene bliver spillet hemmeligt, så man ikke ved hvem der har spillet hvad, og det er her de onde, onde Cylons rigtigt kan spille med musklerne for at stikke en kæp i hjulet på menneskenes chancer for overlevelse.

I typisk samarbejdsspils-stil er der mange måder for menneskerne at tabe på, men kun én måde de kan vinde på. Menneskene har 4 ressourcer, der undervejs i spillet bliver brugt og destrueret – hvis én af de ressourcer løber tør, har menneskene tabt. Menneskene kan også tabe hvis Battlestar Galactica bliver skudt i stykker, eller hvis Cylonerne får sat nogle robotter ombord på Galactica, og det lykkedes dem at placere en bombe.

Menneskene vinder derimod, hvis det lykkedes dem at rejse langt nok i rummet. Undervejs i spillet laver man nogle “hop”, hvor man rejser hurtigere end lysets hastighed og kommer fremad. Når menneskene er kommet langt nok rammer de en sagnomspunden planet, og de har vundet spillet.

Undervejs i spillet vil man blive angrebet af Cylons, der forsøger at skyde de civile rumskibe der bliver eskorteret af Battlestar Galactica, samt at få hårdføre robotter ombord på Battlestar Galactica. Disse skibe er på pladen, og angriber Battlestar Galactica i hver runde, lige indtil menneskene “hopper” videre i rummet.

Skal jeg så kende den TV-serie?
Nogle vil måske blive nervøse over et spil som dette, der er baseret på en TV-serie, og ikke har set den. Det vil være en fejl, ville jeg mene. Spillet foregår nærmest i en parrallel virkelighed kontra TV-serien, og derfor er det ikke nødvendigt at kende andet end baggrundshistorien for at nyde det. Personligt spillede jeg spillet mange gange, før jeg endelig fik set TV-serien, og kender mange der elsker spillet, og ikke bryder sig synderligt om TV-serien.

Spillets force er derfor ikke TV-serien, selvom den da gør at enkelte ting giver lidt mere mening. Derimod er det helt store ved spillet den følelse af dyb paranoia, alle føler på et givent tidspunkt, samt suset af adrenalin når en Cylon fordrejer menneskenes chance for overlevelse uden at blive opdaget, eller glæden når de svage mennesker får en sejr i land, og stikker af i solnedgangen.

Jeg vil anbefale Battlestar Galactica til alle – uden omsvøb. Det er mit yndlingsspil, selvom spillet, rent regelmæssigt, er ganske nemt og simpelt at overskue. Nok mest af alt, fordi der alligevel er en utrolig dybde i spillet. Den største del af spillet er at forsøge at læse sine modstandere, og det er noget der ikke findes i mange andre spil på den måde, der er heri. En helt klar anbefaling skal i hvert fald lyde herfra.