Indhold:
En spilleplade: Spillepladen består af 11 rækker af felter – en for hver kombination af to terningeslag. Rækkernes længde er afpasser efter hvor stor sandsynligheden for at slå en sum er, når der slås med to terninger.
Spillerbrikker i 4 farver
4 terninger
3 bevægelsesmarkører
Og hvad går det hele ud på?
Målet er at nå til enden af tre rækker før de øvrige spillere. Spillerne slår med fire terninger. Spilleren skal nu kombinere de 4 terninger efter eget valg, og dernæst rykke et felt frem på summen af terningerne.
Eksempel: Hvis en spiller slår 2-3-4-5 kan kombinationerne blive: 2+3(5) og 4+5(9) eller 2+4(6) og 3+5(8) eller 3+4(7) og 2+5 (7). Spilleren kan nu vælge, om der skal rykkes frem på 5 og 9, 6 og 8 eller to felter på 7.
Men hvorfor hedder spillet så ‘kan ikke stoppe’. I sin tur har spillerne mulighed for at sætte bevægelsesmarkørerne ind på 3 forskellige tal, og spilleren må blive ved med at slå de fire terninger, så længe, der kan rykkes frem på et af disse tal. I første runde vil en spiller højest kunne rykke tre brikker frem og derfor er det ret sikkert at slå igen, men efter anden runde, kan det være, at spilleren har rykket frem på tallene 5,6 og 8. Spørgsmålet er nu, om spilleren vil fortsætte og satse på, at et af de tal kan laves af den kombination af terninger, der bliver slået. Hvis det lykkes – jamen, så flytter spilleren frisk og frejdig frem, men hvis ikke, så er ALLE bevægelser frem mod målet i hele runden tabt.
Spillet titel refererer sandsynligvis til, at det kan være ret svært at stoppe på det rigtige tidspunkt, man har en tendens til liiiiige at skulle slå et slag til. Når spillet kommer lidt længere frem, vil nogle af rækkerne være lukkede, fordi en spiller har nået enden af rækken og ‘besat’ tallet. Spillerne skal imidlertid stadig rykke frem hvert terningeslag, hvilket derfor bliver sværere efterhånden, som spillet skrider frem.
Det er et meget sjovt lille spil, men jo flere spillere og jo mere ventetid, jo mere kedeligt bliver det. Men det fungerer fint som to-spiller spil. Selvom der er meget plads på brættet og ikke den store kamp om at besætte tallene, så er det næsten at foretrække, frem for ventetid mellem turene.
