Legions of Darkness

Legions of DarknessLegions of Darkness er et solospil, der kan spilles på imellem en halv og en hel time. I Legions of Darkness har du i kontrol over et team bestående af typiske fantasy helte og skal med dem forsøge at forsvare din borg mod horder af angribende drager, zombier og gobliner.

Med Legions of Darkness følger to scenarier, der enten kan spilles med en fast opsætning eller en randomiseret opsætning, der er balanceret ved at opsætningen da finder sted på baggrund af nogle dertil konstruerede tabeller. Alt i alt en simpel opsætningsprocedure, der kan klares på fem minutter.

Spillet forløber over tre dage og to nætter og afsluttes når tusmørket til den tredje nat sætter ind. Vinderkriteriet er, at man har holdt stand imod de indtrængende tropper indtil dette tidspunkt.

Legions of DarknessSpillet er inddelt i runder og hver runde indledes med at man trækker et kort, der afgør hvilke af modstanderens enheder, der rykker frem, om tiden rykker frem om der sker noget specielt i turen og om der er nogle quests, man kan forsøge at løse. Det vil også fremgå hvor mange aktioner man kan udføre i turen herunder hvor mange af disse, der udelukkende kan udføres af ens helte. Disse kort trækkes fra forskellige bunker alt efter om det er dag eller nat.

Der skelnes i spillet imellem aktioner og heroiske handlinger. Aktioner kan f.eks. være at angribe, at bygge på forsvarsværkerne, at lære eller udføre spells og at forsøge at løse quests. Heroiske handlinger giver mulighed for at udføre heroiske angreb, der generelt er stærkere end de øvrige angreb, at kaste særlige spells, at rykke, at samle energi m.m.

Angrebene fungerer generelt på den måde, at man slår en seks-sidet terning, hvortil lægges eller fratrækkes diverse modifikationer. Er det modificerede terningslag højere end fjendens styrke tvinges de til at trække sig tilbage. Der skelnes imellem nærkamp og kamp på afstand og de typer af helte man i starten af spillet har sammensat sin gruppe af har forskellige fordele og ulemper i forhold til de forskellige kampformer.

Legions of DarknessLegions of Darkness er alt i alt et solidt lille solospil, der spilletiden taget i betragtning leverer god underholdning og mange interessante beslutninger. Spillet er meget transportabelt. Komponenterne imponerer på ingen måde; spillet leveres i en zip-lock pose, kortet er trykt på pap og brikker er ligeledes af pap. Men komponenterne er det taget i betragtning nydelige og i højeste grad funktionelle. Spillet er med nogen ret blevet sammenlignet med Defenders of the Realm dog (naturligvis) uden samarbejdsaspektet.

Share
This entry was posted in Anmeldelser and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>