![]() |
Konkrete anbefalingerAnbefalingerne nedenfor er naturligvis udtryk for nogle få spilleres opfattelser. De kan forhåbentlig være med til at inspirere dig i din søgning efter gode spil. Klik på de fremhævede spil-titler for at se en længere beskrivelse her på GermanGames. Spil udelukkende for to spillereDer findes en lang række spil, der er designet udelukkende med henblik på at skulle kunne spilles af to spillere.
Spil for flere spillere, der også er velegnede for to spillereDer findes også en række spil, der er udmærkede for såvel to spillere som flere.
Through the Desert
er et spil, der ofte sammenlignes med det klassiske spil GO. Man skal i spillet lave
karavaner gennem ørkenen og forbinde vandhuller. Der er flere måder at score point på, hvilket
øger antallet af mulige strategier. Når antallet af spillere øges, bliver spillet mere
kaotisk. Til gengæld introduceres der dermed også et psykologisk spil om, hvem der skal
påtage sig at begrænse modspillernes muligheder for at score point. Spillet fungerer således
meget forskelligt afhængig af om der er to eller flere spillere, men fungerer under alle
omstændigheder godt. Og hvem kan stå for de pastelfarvede kameler?
Børnespil
Generelle anbefalingerDet er ikke let at give nogle klare anvisninger på et sådant spørgsmål. Som så mange andre ting i livet, er det lidt af en kunst, at vælge de rigtige spil. Hvad der er det rigtige spil er naturligvis også afhængig af mange faktorer: hvem man spiller med, hvor mange man spiller, hvilke spil man tidligere har spillet og ens eget humør er blot nogle af de komplekse faktorer, der indgår. Vi vil alligevel godt vove, at pege på nogle faktorer, der kan være med til at lette jagten på det gode spil - en jagt, der for mange af os aldrig endegyldigt slutter! Under de generelle overvejelser vover vi pelsen med nogle konkrete anbefalinger! Designere Det er med de fleste kvalitetsspil, som med bøger og film: designeren bliver krediteret for sit arbejde. Det gør søgningen efter det gode spil noget lettere, hvis man i forvejen ved lidt om, hvilke designeres spil, man har henholdsvis gode og dårlige erfaringer med. Eksempler på ansete designere er: Reiner Knizia, Klaus Teuber, Wolfgang Kramer, Sid Sackson, Alan Moon, Doris Matthäus and Frank Nestel. Udgiver Visse spilfirmaer er kendt for stort set udelukkende at producere spil af høj kvalitet både hvad selve spillet og dets komponenter angår. Der er en tendens til at de tysk-producerede spil er af noget højere kvalitet end de engelsk-sprogede. Blandt gode producenter af tyske spil kan nævnes: Hans im Glück, Alea og Ravensburger. Dog er der visse producenter af de engelsksprogede versioner, der får produceret deres spil hos de tyske firmaer og derfor kan holde samme høje standard. Rio Grande Games, Mayfair Games, Fantasy Flight Games og Descartes/Eurogames er eksempler herpå. Hæderspriser Der findes et antal internationalt anerkendte prisuddelinger, som det er værd at lægge mærke til. Specielt bør fremhæves de to tyske priser: Spiel des Jahres og Deutscher Spielepreis. Det er dog med den slags priser, som med alle andre priser, at de normalt kan hjælpe én med at få øje på spil, der appellerer til de mange, hvor de mere særegne spil, der overrasker én sjældent finder vej til den hæder. Spilpriserne er således en god rettesnor til at finde spil, man kan spille med de fleste andre, men ikke et tilstrækkeligt hjælpemiddel, hvis man ønsker at finde de overraskende gode spiloplevelser, der netop passer til dig og den niche af spil, som du foretrækker. Der findes andetsted på vor side en oversigt over de to tyske spilpriser. Andres anbefalinger Der er meget vundet ved at lytte til andres råd. Efterhånden finder man ud af, hvem man deler præferencer med og hvis anbefalinger, man skal gå i en stor bue udenom. Andres anbefalinger kan man få mange steder fra, men et godt sted at starte sin søgning, hvis man ikke er så heldig at kende en række andre spillere, er Boardgamegeeks hjemmeside. Vælg spil der passer til antallet af spillere Nogle spil har en tendens til at trække i langdrag, hvis der deltager for mange spillere. Andre spil syntes at profitere af et øget antal spillere, der tilfører spillet flere forskellige strategier og flere usikkerhedsmomenter. At fastslå et ideelt antal af spillere vil naturligvis sjældent være muligt. Med nogle spil er det dog lettere end med andre. Således syntes der at herske bred enighed om, at Meuterer bedst spilles af fire spillere. Om Citadels / Ohne Furcht und Adel er et udmærket spil for to eller fuldkommen uspilleligt for to, hersker der til gengæld meget delte meninger om. Her følger et par links til anbefalinger af spil, der spilles bedst af henholdsvis: 2 spillere, 3 spillere, 4 spillere, 5 spillere og 6 spillere. |
|
|
Spilbeskrivelser:![]() Attika ![]() Alhambra ![]() Ballon Cup ![]() Cartagena ![]() PitchCar ![]() The Bucket King ![]() Hive ![]() Bohnanza ![]() Kingdoms ![]() Zoff im Zoo |
|