Anbefalinger

Konkrete anbefalinger

Spil udelukkende for to spillere

Yinsh er et abstrakt spil, hvor man konkurrerer om at få fem brikker i sin egen farve på stribe. Samtidig med at spillet er abstrakt og derfor appellerer til at sætte gang i de små grå, har det et kaotisk element, når farven på alle brikker i en række inverteres, der kan forpurre mangen god strategi. Yinsh udmærker sig ved at den spiller, der på et givent tidspunkt er bagud i point, tildeles en fordel ved at den førende spiller fjerner en af sine ringe. Yinsh tilhører en serie af spil, der går under betegnelsen Gipf-projektet og Yinsh udgør i denne serie det bedste introduktionsspil. Om de øvrige spil kan kort siges, at Gipf er det mest traditonelle abstrakte spil, der appellerer mest til dem, der gerne vil gennemtænke konsekvenserne af træk, Tamsk et dybt originalt spil, hvor tiden er en strategisk faktor, Dvonn er et meget hurtigt og på overfladen simpelt spil, mens Zertz nok er det mest komplicerede i serien.

Lost Cities udgør en god introduktion til bræt- og kortspillenes verden. Temaet har ingen indflydelse på spillets gang. Til gengæld er reglerne simple at lære og de fleste kan fænges af det på tværs af køn, aldersgrænser og andre barrierer. For en del nye spillere er der endvidere en større barriere, der skal overvindes, hvis de først introduceres for brætspil i forhold til at blive introduceret for et kortspil som Lost Cities. Da spillet takket være de simple og intuitive regler hurtigt kan læres, varer det ikke mange spil før der er et meget hurtigt og adrenalinproducerende tempo i spillet. Et helt spil spilles over tre del-spil, hvilket giver mulighed for at afprøve forskellige strategier indenfor det samme spil. Lost Cities, der er designet af Reiner Knizia, minder meget om et andet af hans kortspil, der hedder Schotten Totten. Schotten Totten omtales jævnligt som gamernes version af Lost Cities. Det nogle kan lide ved Schotten Totten frem for Lost Cities er, at det appellerer til at man foretager deduktioner. Konsekvensen heraf er til gengæld også et væsentlig mere langtrukkent slutspil. Begge spil er tilpas korte og medrivende til, at man ofte lige skal spille et spil mere...

Spil for flere spillere, der også er velegnede for to spillere

I Samurai har designeren Reiner Knizia løst problemet med at skulle producere et spil, der skal fungere godt for såvel 2 som 3 og 4 spillere ved at lave en variabel størrelse på spilleplanen: jo flere spillere desto flere øer tilføjes til det japanske ø-hav, man spiller på. I dette spil anvender Knizia et kneb, han også anvender i andre af hans spil: For at vinde skal man ikke alene kvalificere sig ved at have majoriteten i en af de kategorier, man bedømmes på, man skal også være bedre end de øvrige i den kategori, man er svagest i.

Børnespil

Kids from Catan er et spil, der er værd at fremhæve for flere ting. Først og fremmest er det et spil, der er designet af Klaus Teuber, der også står bag hele Settlers-serien. Kids from Catan er således en indføring til det univers, der udgør brætspilverdenen, da Settlers jo af mange regnes som det spil, der formåede at sætte gang i interessen for det der går under betegnelserne designerspil, eurogames og german games. Selve spillet er utrolig lækkert udført: De mange små træhuse, træmænd og trævarer appellerer til at blive leget med. 'Fri leg' er da også en officiel variant af spillet. Selve spillet lærer de yngste børn nogle af de basale færdigheder, der er nødvendige for at kunne spille de fleste spil: At tælle, rykke, at man skal samle visse former for afgrøder, at tingene kan blive taget fra én osv.

Generelle anbefalinger