Affentanz![]() Spillet indeholder følgende: 4 gummi-aber 4 træ-aber (til indikation af spillernes farve) 25 Zongo-kort (kort med billeder af Kong Zongo i forskellige stillinger) 12 Kokosnødder (kort i de 4 farver svarende til træ-aberne) 1 sæt regler (tyske, engelske og franske regler) Før spillet De 25 Zongo kort lægges ud på bordet med forsiden opad. Hvert af kortene viser Kong Zongo, der danser i forskellige stillinger. Hver spiller tager en gummi-abe, en træ-abe og kokosnødde-kort i samme farve, og hver spiller tager forskellige farver. ![]() Hver spiller udvælger diskret og uden at sige det til de øvrige spillere et af de 25 kort på bordet. Nu begynder alle spillerne samtidig at bøje deres gummi-aber under bordet, så de andre spillere ikke kan se, hvad de laver. Gummi-aben skal bøjes i den samme stilling, som det kort på bordet spilleren har valgt. Når en spiller har bøjet sin abe færdig laver spilleren små lyde som en abe. Efterhånden som de øvrige spillere bliver færdige begynder de også at lave lyde. Når alle er færdige råbes der i kor: ”Nu skal vi danse den store abedans” (vores oversættelse – man kan vælge at råbe noget andet). Derefter sættes aberne op på bordet så alle kan se dem. Nu gælder det om at finde de kort, som er magen til de dansetrin, som de andres aber viser. Når man har fundet et rigtigt kort lægger man en af sine kokosnødder oven på kortet. Der er selvfølgelig nogle regler for hvordan, man kan/må lægge sine kokosnødder: Man må ikke lægge en kokosnød på det kort, man selv har valgt Hvis to eller flere spillere har valgt det samme kort, må INGEN lægge en kokosnød på kortet Man må ikke flytte en kokosnød, som man allerede har placeret på et kort. Hvem vinder kort? Hvis en spiller, som den eneste har placeret en kokosnød rigtigt, er det denne spiller, som tager Zongo-kortet og lægger foran sig. Hvis flere spillere har fundet det samme kort, er det den spiller, som har lagt sin kokosnød først, som får kortet. Forkert placerede kokosnødder: Hvis en spiller har lagt en kokosnød på et kort, men ingen abe har denne form: Hvis ingen abe har denne form så får spilleren ikke noget kort, men bliver heller ikke straffet. Hvis en spiller har lagt en kokosnød på det kort, som spillerens egen abe er bøjet efter: Hvis dette er tilfældet skal spilleren aflevere et af de kort, som spilleren har liggende foran sig. Hvis en spiller lægger en kokosnød på et kort, som er brugt som model for to eller flere spillere: Hvis en spiller ikke har set, at der er flere ens aber blandt gummi-aberne, så skal alle spillere, som har markeret dette kort lægge et af deres vundne kort tilbage. En ukendt dansende abe? Hvis en gummi-abe er blevet bøjet på en måde, som ikke er vist på et kort: Hvis dette er tilfældet, så skal ejeren af denne gummi-abe aflevere et af sine kort. Målet med spillet Det gælder om for spillerne at få samlet 4 Zongo-kort. Når dette sker kaster spilleren sig ud i en vild abedans. Hvis der er flere spillere, som har fået 4 kort, så er det den spiller, som har flest kort, der er vinderen. Variationer Der er en særlig variation for 2 spillere, og der er en enklere version for 3-4 spillere, hvis spillet skal gøres enklere, så lidt yngre spillere kan spille med. Derudover kommer Haba med et forslag til en fællesdans med brug af billederne af de forskellige dansende aber. Sidstnævnte er ikke et spil, snarere en sjov fællesleg. Disse variationer er beskrevet i reglerne. Beskrivelsen er udfærdiget den 29. maj 2005 Copyright 2005 GermanGames. |