GermanGames Logo

Age of Steam Eastern US / Canada Expansion Set


Age of Steam Eastern US and Canada (31K) Udvidelsen Eastern US / Canada er blevet udgivet af Winsome Games i forbindelse med spilmessen i Essen 2006 og er kun udgivet i 80 nummererede eksemplarer.

Udvidelsen Eastern US / Canada består af to kort-dele, der skal lægges i forlængelse af hinanden, et indkomst-display og en ny tur-markør.

Specielle regler for Eastern US / Canada
Dette udvidelseskort bruges sammen med det oprindelige kort fra grundspillet Age of Steam. Udvidelseskortene lægges, så de lapper en smule over den østlige del af grundkortet. Det kan være en god idé, at lægge et andet udvidelseskort under, for at kompensere for højdeforskellene.

Man anvender ikke det oprindelige Goods Display med denne udvidelse. I stedet anvendes de Action Boxes, der er på udvidelseskortet.

Ved spillets begyndelse placeres der tre kuber i hver by.

Hver spiller starter med at have udskrevet en aktie og har 5 dollars. Med udvidelsen følger et alternativt Income Display.

Age of Steam Eastern US and Canada 02 (69K) Aktioner
Marketing: Dette er en ny aktion. Marketing tillader den spiller der har valgt aktionen at føre én kube gennem en by af samme farve uden at stoppe. Den næste by af samme farve skal den stoppe i. Spilleren kan anvende denne aktion begge gange han rykker varer i sin tur.

Ingeniør: Denne aktion eksisterer ikke i denne udvidelse.

Produktion: Produktion fungerer i denne udvidelse således, at spilleren trækker to kuber, som han placerer direkte ind i to forskellige byer efter eget valg.

Urbanisering: Urbanisering er forstærket, således at man når man placerer en ny by på brættet straks trækker to tilfældige kuber og placerer dem på den netop etablerede by.

Selve spillet
Jernbaner skal starte i en af de 12 østlige byer: Quebec, Boston, New Haven, New York, Trenton, Philadelphia, Baltimore, Washington, Richmond, Wilmington, Charleston og Savannah. Indtil mindst en jernbane når til Pittsburg, Wheeling eller Toronto skal alle jernbaners spor være sammenhængende.

I spillernes første tur må de placere et jernbanespor. I den anden tur må de placere mellem et og to, i den tredje mellem et og tre og så videre til den ottende tur. I den ottende til den tiende tur må spillerne placere op til otte jernbanespor i deres tur.

Det koster 3 dollars at placere på floder (blå triangler) og 4 dollars at placere i bjerge (brune triangler).

Age of Steam Eastern US and Canada 03 (137K)

Et InterUrban spor kan bygges direkte mellem to byer (f.eks. New York og New Haven). Det koster 2 dollars og markeres ved at en kontrolmarkør i spillerens farve placeres mellem de to byer. Det tæller for at have placeret et spor og tæller for et spor i forbindelse med opgørelse af sejrspointene.

Andre spillere må gerne bygge det samme InterUrban spor. Det koster ligeledes 2 dollars plus yderligere 1 dollar for hvert af de spor der allerede eksisterer mellem de to byer.

Hvis en små-by bliver urbaniseret bevares alle de markører der indikerer InterUrban spor.

Nye varer
Der trækkes én kube, der placeres i Pittsburg. Ingen andre byer modtager varer med undtagelse af hvis man anvender aktionen produktion.

Sejrsbetingelse
Pointoptælling foregår via de almindelige regler. Ved pointlighed vinder spilleren med flest penge, ellers den med flest spor og hvis også det giver pointlighed afgøres spillet med terningkast.

Age of Steam Eastern US and Canada 01 (139K)

Beskrivelsen er udfærdiget den 29. oktober 2006
Copyright 2006 GermanGames.

Tilbage til forside (2K)