Boomtown
Boomtown er et auktionsspil, hvor spillerne køber miner i det vilde vesten. Af de 60 spillekort udgør de 45 aktier i miner i en af fem farver svarende til fem byer. Hver mine har en produktionsværdi påtrykt (2-12) og et antal guldstykker som ejeren modtager, når minen producerer. I hver runde vendes lige så mange kort med forsiden op, som der er spillere. Spillerne byder guld for at vinde retten til at være den første, der vælger, hvilket af de åbne kort han ønsker. Auktionen forløber således, at man har mulighed for at forøge budene indtil alle har meldt pas. Når man først har meldt pas, kan man ikke komme til at byde igen på disse kort. Det originale moment i Boomtown er, at den der har vundet auktionen betaler det budte beløb til spilleren til højre for ham, der tager halvdelen (rundet op), der igen giver det videre til spilleren til højre for sig og så videre. Vinderen af auktionen tager det kort, han ønsker. Herefter får de øvrige spillere lov til at tage det kort, de ønsker i urets retning, således at den spiller, der først modtog penge får lov at vælge til slut.
Når alle spillere har modtaget et kort bliver der slået med to terninger, der afgør hvilke miner, der producerer indkomst til deres ejere.
Alle ejere af aktier i en mine med det pågældende nummer på modtager det antal guldstykker kortet er påtrykt.
Sandsynligheden for at et kort bliver valgt ved terningkast er ikke altid proportional med det, den kan producere.
Den spiller der har flest miner i en by, bliver borgmester i byen. Herefter skal alle andre,
der bygger miner i hans by betale borgmesteren for at gøre det. Man ønsker således at få
andre til at bygge i sine byer, men ikke så meget at de overtager borgmesterrollen.
De øvrige 15 kort er med til at sætte den rette kulør på spillet. Der er f.eks. kort
der giver dig mulighed for at foretage et hold-up overfor dine modspillere eller at bygge
saloons, der sikrer dig indkomst hver gang en mine i den by saloonen er bygget i producerer guld.
Dynamit giver muligheden for at sprænge en af modspillernes miner i luften.
Afslutningsvis modtager spillerne en score, der er summen af:
- guld
- produktionsværdien af alle spillerens miner
- 5 point for hver by spilleren er borgmester i.
|