GermanGames Logo (21K)

Cartagena


Cartagena er et brætspil, hvor det gælder om at redde sine pirater om bord på skibet under flugten fra fænglet! Spillet er funderet i en berømt fangeflugt fra fortet Cartagena i 1672, hvor 30 pirater flygtede. I reglerne fortælles historien om, hvordan der i pirathulerne i Caribien blev spillet spil om denne flugt. Det siges, at der var to versioner, og derfor er der også to varianter af dette spil.

Det bygges en tunnel, som piraterne skal igennem for at komme ud til deres skib. I tunnelen er der 6 forskellige symboler: en nøgle, en flaske, en pistol, et dødningehoved, en pirathat og en daggert. Hver spiller har ansvaret for 6 pirater. Hver spiller har 6 kort på hånden ved spillets begyndelse. Disse kort har de samme symboler, som der findes i tunnellen.

Spillerne har tur på skift. I hver tur må spillerne udføre tre træk, det vil sige, at man må flytte tre pirater. Der er to typer af træk. Enten kan man spille et kort, og med en af sine pirater flytte frem til det første ledige (ingen pirater på feltet) symbol i tunnelen, som svarer til det spillede kort. Det betyder, at piraterne indimellem kan rykke mange felter frem. Eller man kan flytte en pirat tilbage til det første felt, hvor der står andre pirater. Der må højest stå tre pirater på et felt. Står der en pirat, må man trække ét kort op, står der to andre pirater må man trække to nye kort op. Det vil sige, at man kun får suppleret sine kort på hånden ved at rykke sine pirater tilbage. Man må selv bestemme, hvor mange træk man tager, men man skal tage mindst 1 og højest 3. Man må også selv bestemme i hvilken rækkefølge, man laver sine træk.

Den anden variant, som ifølge designeren skulle være mere taktisk, går ud på, at man i stedet spiller med åbne kort. Og i stedet for at have en lukket bunke, man trækker kort fra, ligger der 12 åbne kort, så det er muligt for spillerne at se, hvilke kort de næste spillere har mulighed for at få på hånden og bruge i deres tur. Men det betyder, at man, hvis man vælger at flytte en af sine pirater tilbage, også selv ved, hvilke kort man kan tage op, og dermed får ekstra handlemuligheder.

Spillet slutter, når en spiller har fået sine pirater ombord i skibet.

Man kan spille Cartagena online med andre brugere på hjemmesiden you play it.

Der er ingen tekst på hverken spillebræt eller kort.


Cartagena (33K)


Nummer 6 ved Deutscher SpielePreis 2001.


Links:

Engelske regler

Tilbage til forside (2K)