Doom: The Boardgame![]() Doom: The Boardgame er et scenarie-baseret brætspil produceret med udgangspunt i id Softwares computerspil Doom 3. I Doom: The Boardgame er dæmoniske indtrængere fra en anden dimension sluppet ind på UAC's base på Mars. Én spiller styrer de dæmoniske indtrængere, mens op til tre spillere styrer hver deres marinesoldat, der sammen kæmper mod indtrængerne. Marinesoldaterne undersøger de klaustrofobiske korridorer og rum ombord på Mars-basen, angriber monstrene, opsamler våben og udstyr og forsøger at opfylde det aktuelle scenaries succes-kriterier. I flere scenarier er målet for spilleren, der styrer de dæmoniske indtrængere, at dræbe marinesoldaterne et vist antal gange. Tiden arejder til hans fordel; hver gang et vist tidsrum er gået, tælles det som yderligere et dødsfald. Denne spiller har også muligheden for at spille begivenhedskort [event cards] og at yngle yderligere monstre, der resulterer i ubehagelige overraskelser for de i forvejen desperate marinesoldater. Scenarierne udgør hjertet i Doom: The Boardgame. Med spillet følger der en scenarie-guide med fem scenarier og yderligere scenarier vil efterhånden dukke op på producenten Fantasy Flight Games hjemmeside: www.FantasyFlightGames.com. Det er dog også muligt selv at producere sine egne scenarier. ![]() Det første scenarie i Doom: The Boardgame hedder Knee Deep in the Dead. I dette scenarie har marinesoldaterne til opgave at undslippe den dæmoninficerede sektion på Mars-basen, hvor de befinder sig. Dette kan ske ved, at de finder en rød sikkerhedsnøgle og derefter kommer ud ad den røde sikkerhedsdør. Som i alle andre scenarier kæmper marinesoldaterne mod tiden og må hele tiden afveje om den bedste vej til overlevelse og målopfyldelse er at forene kræfterne ved en fælles indsats og fremrykning eller ved at dele sig op. For spilleren, der styrer de dæmoniske indtrængere, er målet at blive noteret for seks drab på marinesoldater. Marinesoldater, der er blevet dræbt, genindsættes mindst 8 felter og maksimalt 16 felter fra det sted, hvor de blev dræbt og mister evt. erhvervet beskyttelse (armor). Til gengæld må de beholde erhvervede våben og deres skadesstatus nulstilles. Doom: The Boardgame minder meget om computerspil som Jagged Alliance og X-COM-serien, hvor man i sin tur kan nå at udføre et vist antal handlinger. Hver marinesoldat kan i sin tur vælge mellem at udføre en af følgende fire aktioner: - sprint der giver mulighed for at bevæge sig op til 8 felter - unload der giver mulighed for at angribe op til 2 gange - advance der giver mulighed for at bevæge sig op til 4 felter og at angribe en gang undervejs - ready der giver mulighed for enten at bevæge sig op til 4 felter eller at angribe én gang. Endvidere giver ready-aktionen ret til én specialfunktion, der kan kan være at sigte, at skjule sig, at guarde d.v.s. at kunne komme med et angreb i løbet af de dæmoniske indtrængeres tur eller at helbrede, hvis marinesoldaten der får ordren har medicinske færdigheder. ![]() ![]() Doom: The Boardgame leveres med 66 plastikfigurer, hvor marinesoldaterne og de mindste monstre er omkring 3 cm høje mens de største af monstrene, Cyberdemons, er ca. 8 cm høje. Spillebrættet sammensættes af de 58 kortdele, 14 døre og 159 papbrikker. Endvidere medfølger diverse kort, papbrikker, referenceark, regelbog og scenarie-guide. ![]() Fist Pistol Machine Gun Chainsaw Shotgun Grenade Chain Gun Rocket Launcher Plasma Gun BFG Monstre Zombie Imp Trite Demon Mancubus Hell Knight Archvile Cyberdemon ![]() På referencearket kan man under de forskellige våben se hvilke farver terninge, der skal slås med. Under pistolen er der f.eks. en grøn og en gul terning, hvilket betyder at man bruger en gul basis-terning og en grøn booster-terning, når man anvender pistolen. Basis-terninger (rød og gul) - Alle angreb benytter mindst en basis-terning. På disse terninger er der en 'Miss' ikon og en side, der viser at man har forbrugt ammunition. Rød - Nærkamp. Denne terning har høje skadesværdier og lave distance-værdier. Gul - Stor afstand. Denne terning har lav skade men høj distance-værdi. Booster-terninger (blå og grøn) - har ingen 'Miss' og intet forbrug af ammunition. De er typisk også mindre kraftfulde end basis-terningerne. Blå - Booster skade. Tilføjer stor skade og lidt afstand. Grøn - Booster afstand. Tilføjer stor afstand men lille skade. Modifikationer Spillets designer Kevin Wilson arbejder for tiden med modifikationer til spillet. Det har vist sig, at mange syntes marinesoldaterne har meget stærke odds imod sig. Den første modifikation, der er undervejs, indfører forskellige sværhedsgrader af spillet, som man også kender det fra computerversionen. Kevin Wilson har allerede via Boardgamegeek givet en forsmag på, hvordan disse modifikationer kommer til at se ud. Den letteste og sværeste modifikation kommer til at se således ud: "I'm too young to die": Marinesoldaterne modtager to ammunitions-tokens, hver gang de opsamler én. "Nightmare mode": Spilleren, der styrer de dæmoniske indtrængere, må yngle monstre to gange i sin tur. Links: Engelske regler til Doom: The Boardgame Det første scenarie: Knee Deep in the Dead Officiel hjemmeside for Doom: The Boardgame Endnu et interview med designeren Kevin Wilson |