Elefun![]() Spillet indeholder: 1 Elefant 4 net sommerfugle regler Elefun er ikke et spil i traditionel forstand. Spillet går ud på at fange flest sommerfugle i sit net. Spillet består af en lyseblå elefant (af plastik), som sidder på gulvet med sin snabel (1 meter lang) foldet sammen. Før spillet går i gang åbnes elefanten, og den fyldes med små røde, gule og grønne sommerfugle. Elefanten lukkes, og hver af spillerne får et lille sommerfuglenet. Snabelen foldes ud, så den står lige i vejret - og så tændes blæseren! Når blæseren går i gang, så flyver sommerfuglene op gennem elefantens snabel, og det gælder nu for spillerne om at fange flest sommerfugle. Når der ikke er flere i elefanten, så må man samle op fra gulvet også (det sidste er en kedelig regel i forhold til selve spillet - men i forhold til, at alle sommerfuglene skal samles op og ned i elefanten igen - ja, så er regelen jo smart nok!). Vinderen er den spiller, som har fået flest sommerfugle i sit net. ![]() Beskrivelsen er udfærdiget den 28. marts 2006 Copyright 2006 GermanGames. |