Friedrich
Historisk baggrundI sommeren 1756 står Frederik den Store overfor det faktum, at halvdelen af Europa har dannet en alliance, der har til formål at udrydde Preussen. Hermed tager syv års krigen sin begyndelse. Preussen kommer helt på hælene: Frankrig indtager Nordtyskland, Østrig invaderer Silesien og russerne krydser Oder og har dermed Berlin indenfor fem dages march... Efter seks års kamp ser alt ud til at pege på et preussisk nederlag! Da indtræffer miraklet: Den russiske zarinde Elisabeth dør og hendes efterfølger er en dyb beundrer af Frederik den Store. Rusland og Preussen indgår fredsaftale. Sverige følger trop og et år efter er Frankrig bankerot. Preussen er reddet! Spillet Richard Sivél har kreeret sit spil Friedrich som en forfriskende blanding af et krigsspil og et eurogame (/german game). Én spiller er Frederik den Store og styrer dermed de preussiske samt Hannovers tropper. Han kæmper alene mod de øvrige tre (eller eventuelt kun to) modspillere. De øvrige spillere er henholdsvis Elisabeth, der kontrollerer Rusland og Sverige, Maria Theresa der kontrollerer Østrig og de britiske tropper og endelig er den sidste spiller Pompadour, der kontrollerer de franske tropper.  Kampsystemet Kampsystemet er i korte træk som følger. Kortet er bundet sammen af et netværk af punkter, man kan bevæge sig imellem. Yderligere er et netværk lagt ud over kortet, der danner omkring 30 rektangler, der hver har et spillekortssymbol (klør, spar, hjerter eller ruder). Når to generaler fra to stridende hære er placeret i punkter, der er forbundet direkte i netværket af punkter starter de et slag. Hver side afslører hvor mange tropper, der er under ledelse af generalen. Den der har færrest tropper kan nu spille kort, der svarer til det symbol (klør, spar, hjerter eller ruder), der er placeret i det område, hans general er placeret i. Dette må han gøre indtil han matcher eller overstiger modstanderens styrke. Herefter må modstanderen forøge sin styrke på samme vis. Retten hertil skifter indtil en af spillerne enten ikke kan eller ikke vil fortsætte med at forøge sin styrke længere. Når én ikke længere kan eller vil fortsætte, mister han lige så mange hære som differencen imellem styrkeforholdet ligesom han også skal trække sine resterende tropper et tilsvarende antal felter tilbage. Der er også reserver, der kan indsættes. De er ikke afhængige af hvilket symbol, området dekreterer man skal spille kort i. 
Spillets dynamikDa de allierede udover fælles at kæmpe imod preusserne, samtidig indbyrdes kæmper om at være den første til at opnå sine mål og dermed vinde spillet, er der indbygget nogle spændinger i den ellers umiddelbart meget stærke alliance mellem de allierede. Da de allierede endvidere har til formål at indtage nogle på forhånd bestemte byer, hvor de franske byer alle er i områder, der er kendetegnet af spar-symbolet, er det ikke en holdbar strategi for de allierede, at alle angriber Preussen i samme symbol for at svække ham, da de allierede indbyrdes har forskellige interesser. Skæbnens gunst eller ugunst Fra og med afslutningen af den sjette tur, begynder man at trække skæbne-kort (Clock of Fate Cards), der medfører uforudsete hændelser som dem, der indtraf i virkeligheden i forbindelse med syv års krigen. Hændelserne kan ramme begge sider og strækker sig fra at være mindre ubehageligheder til katastrofale begivenheder. Eksempler er, at Frankrig mister sine amerikanske kolonier eller at zarinden dør. Uret tikker imod de allieredes gunst. Må Frankrig eller såvel Rusland som Sverige udgå, overtager spilleren kontrollen med de britiske tropper. Vinderbetingelserne lempes i takt med at de allierede lande forlader spillet, så alt er ikke tabt, hvis en eller flere allierede må forlade spillet. Links: Engelske regler FAQ  Beskrivelsen er udfærdiget den 12. juli 2005 Copyright 2005 GermanGames. |
