GermanGames Logo (21K)

Gipf


Gipf 01 (38K) Gipf er det første spil af en serie af seks abstrakte spil kreeret af Kris Burm. Dette spil lægger navn til spilserien, der ofte omtales som Projekt Gipf. Denne betegnelse stammer bl.a. fra at spillene kan kombineres. Indtil dato er der udkommet fem spil i serien, der nu udover Gipf omfatter Dvonn, Tamsk, Zertz og Yinsh.

Gipf er et strategisk spil for to spillere, hvor spillerne på skift tilføjer endnu en brik i forsøget på at få fire brikker på stribe. Spillerne fjerne da de fire brikker samt de af modspillerens brikker, der forlænger rækken af egne brikker. Modspillerens brikker fjernes fra spillet mens egne brikker i følgende runder kan introduceres på brættet. Målet er enten af fjerne alle modspillerens gipf-brikker (der er to almindelige brikker placeret ovenpå hinanden) eller at få reduceret modspillerens brikker, således at han ikke længere har nogle brikker i sin reserve.

Hver spiller starter med 18 brikker i sin reserve. Reserven består udelukkende af brikker i spillerens egen farve. Gipf-brikker er består af to almindelige brikker, der stables ovenpå hinanden og som dermed dræner ens reserve med to brikker.

Spillebrættet er omkranset af 24 prikker. Disse prikker er ikke en del af spillebrættet, men bruges udelukkende til at placere brikker på, når de skal introduceres i spillet. Spillebrættet består af 37 punkter, hvor de linjer brikkerne kan bevæge sig ad, mødes. Brikkerne bevæger sig langs linjerne og opholder sig på punkterne.

Man starter med et tomt spillebræt. Hvid begynder. Begge spillere skal begynde med at introducere en Gipf-brik. Brikken placeres på en af de 24 prikker, der omkranser spillepladen og skubbes ind til det første punkt i en af de retninger, linjerne indikerer. Gipf 02 (21K)

I næste tur bestemmer spillerne selv, om de vil introducere endnu en Gipf-brik eller en enkelt brik. Man kan introducere så mange Gipf-brikker, man ønsker, så længe man ikke har introduceret nogle enkelt-brikker. Når man først én gang har introduceret en enkelt brik, må man dog ikke tilføje yderligere Gipf-brikker i spillet. Som begynder er det tilrådeligt at indføre 3-4 Gipf-brikker i spillet.

Når man introducerer en ny brik, der skal skubbes ind på et punkt, hvor der i forvejen er placeret en eller flere brikker på række, så rykkes hele rækken af brikker. Man må aldrig rykke brikker på brættet med mindre det sker som en konsekvens af, at en ny brik er blevet introduceret og skubber den række, som den pågældende brik er en del af. Er alle pladser i en linje allerede fyldt op, må man ikke introducere nye brikker i denne linje, da det ikke er tilladt at skubbe brikker ud af spillepladen.Når man introducerer en ny brik, der skal skubbes ind på et punkt, hvor der i forvejen er placeret en eller flere brikker på række, så rykkes hele rækken af brikker. Man må aldrig rykke brikker på brættet med mindre det sker som en konsekvens af, at en ny brik er blevet introduceret og skubber den række, som den pågældende brik er en del af. Er alle pladser i en linje allerede fyldt op, må man ikke introducere nye brikker i denne linje, da det ikke er tilladt at skubbe brikker ud af spillepladen.

Når fire af en egne brikker ligger på række – og der kan være tale om alle kombinationer af enkelte brikker og Gipf-brikker, der dog tæller som en enkelt brik – skal brikkerne fjernes. Alle brikker der forlænger rækken uden at den er afbrudt af mellemrum fjernes ligeledes fra spillebrættet. Egne brikker returneres til reserven mens modspillerens brikker fjernes fra spillet. Det er farven på den brikker, der danner rækken, der afgør, hvilken spiller, der skal fjerne brikkerne. Det vil sige, at man i sin tur godt kan tvinge modspilleren til at fjerne brikker, ved at danne en række i pågældendes farve.

Der gælder den regel at Gipf-brikker af såvel ens egen som modstanderens farve, der er del af en række på fire eller en del af dens forlængelse kan forblive på brættet, hvis den der har skabt rækken ønsker det. Egne Gipf-brikker, der fjernes fra brættet, skilles i to almindelige brikker. Er man påbegyndt at tilføje enkelte brikker, kan de ikke igen tilføjes som en Gipf-brik men i stedet som almindelige brikker.

Dannes der to rækker på samme tid, der ikke krydser hinanden, skal de begge fjernes. Krydser rækkerne hinanden bestemmer spilleren, der skabte dem, hvilken række, der skal fjernes. Er der i krydset placeret en Gipf-brik, kan spilleren vælge at lade denne stå, når den første række fjernes og dermed få lov til at fjerne begge rækker. Når der opstår en situation, hvor begge spillere skal fjerne brikker, er det altid den spiller, der skabte situationen, der skal starte med at fjerne brikker.

Spillet ender, når en spiller fjerner sin sidste Gipf-brik fra brættet eller udtømmer sin reserve.

Designer: Kris Burm
Antal spillere: 2 spillere
Spilletid: 30 minutter
Udgivelsesår: 1998
Spiltype: Brætspil, Abstrakt briklægningsspil


Gipf 03 (38K)

Links:

Engelske regler på den officielle Gipf-hjemmeside

Tilbage til forside (2K)