GermanGames Logo (21K)

Hansa


Hansa Hansa er et taktisk handelsspil for to til fire deltagere af Michael Schacht.

Som handelsrejsende forsøger spillerne at maksimere deres udbytte på salg af varer, når de sejler mellem hansestæderne i det baltiske hav i 1400-tallet.

Hver spiller starter med tre markedspladser placeret i tre af de ni hansestæder på spillebrædtet. Placeringen er efter eget valg med den undtagelse, at disse markedspladser ikke må placeres i København.

På skift gennemgår spillerne de fire faser, som en tur består af:

Fase 1: Indkomst
Spilleren modtager 3 Talers som sin indkomst.

Fase 2: Opfyldning af varelagre
Hvis der er nogle tomme varelagre, må spilleren fylde dem. For at gøre dette betaler spilleren 1 Taler til banken. Vælger spilleren at fylde lagrene, skal han fylde alle lagre og dette skal ske i numerisk rækkefølge. En spiller kan vælge at lade være med at fylde lagrene, så længe alle lagre ikke er tømt. Er alle lagre tømt, skal han fylde lagrene i sin tur.

Fase 3: Udfør aktioner
Der er tre aktioner, der kan udføres:
- købe varer
- oprette en markedsplads
- sælge varer

Spilleren må rykke skibet før, efter eller imellem sine aktioner. En spiller må kun udføre én aktion i den by, hvor skibet opholder sig. Skibet må dog gerne forlade byen og siden returnere til den samme by i spillerens tur, hvorefter han endnu en gang kan foretage en aktion i byen. En spiller må udføre så mange aktioner i en tur, som han har lyst til, så længe han kan betale de fornødne udgifter. Spilleren vælger i hvilken rækkeføle han udfører aktionerne og må gerne udføre den samme aktion flere gange i den samme tur. En spiller kan godt vælge ikke at udføre nogle aktioner i sin tur.

Skibet må kun flyttes langs de afmærkede sejlruter og kun med strømmen (i pilenes retning). At sejle fra en hansestad til den næster koster 1 Taler.

Hansa1 (47K)

De forskellige aktioner:

Køb af varer:
Spilleren tager én vare fra et af byens lagre og betaler 1 Taler til den spiller, der har flest markedespladser i byen. Hvis der ikke er én, der har flere markedspladser end de øvrige tilfalder betalingen banken. Har spilleren selv majoriteten af markedspladser, skal han ikke betale for varen.

Opsætning af markedspladser:
Spilleren må opsætte 1, 2 eller 3 markedspladser i den by, som skibet er i. Prisen er en vare pr. markedsplads. De anvendte varer udgår af spillet. En spiller kan ikke opsætte flere markedspladser end dem, han har i sin beholdning. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange markedspladser en spiller må have i en by.

Salg af varer:
Spilleren kan kun sælge i en by, hvis han har mindst en markedsplads i byen og mindst to ensfarvede varebrikker. En spiller kan som del af samme aktion sælge varer i mere end en farve, hvis han har mindst to ensfarvede varebrikker i hver af de farver varer, han ønsker at sælge. Ligegyldigt hvor mange varer spilleren har solgt, skal han fjerne én markedsplads. Solgte varer vendes om og forbliver foran spilleren til spillet er slut. At sælge varer koster ikke noget, men giver heller ingen indkomst. I stedet tæller de solgte vare som sejrspoint ved spillets afslutning. De øvrige spillere mister en vare, i hver af de farver, der netop er blevet handlet.

Fase 4: Told og skat
Spillere må kun eje 3 Talers og 3 varer. Øvrige Talers afleveres til banken og overskydende varer tages ud af spillet. Det er dog kun i denne fase, at disse regler gælder; man må således godt have flere penge og/eller varer i alle øvrige faser af spillet.

Hermed er spillerens tur slut og turen fortsætter til spilleren til højre for denne.

Spillet slutter, når en spiller vælger at fylde varelagrene op og der tages hul på den sidste stak af varer. Herefter spilles runde færdig, således at alle spillere ved spillets afslutning har haft lige mange ture.

Point:
- hver usolgt vare er et point værd
- hver solgt vare er et point værd plus et point pr. tønde markeret på brikken
- hver by som en spiller har mindst en markedsplads i er 2 point værd. Hvis en spiller er den eneste, der har markedsplads i en by tæller den for 4 point

Den spiller der har flest point har vundet. I tilfælde af uafgjort er det den spiller, der ved spillets afslutning har flest markedspladser på spillebrædtet, der vinder. Ellers deles sejren.

Hansa2 (29K)

Placeret som nummer 9 ved Deutscher SpielePreis 2004

Links:

Engelske regler
Mini udvidelse

Tilbage til forside (2K)