Hellas![]() “Ten soldiers wisely led will beat a hundred without a head” - Euripides Antal spillere: 2 Varighed: 45-60 min Alder: 12+ Designer: Franz-Benno Delonge To græske hære kæmper om magten i det græske øhav. Her er der tale om et lille to-personers krigsspil. Hver spiller påtager sig rollen som en græsk hærleder og den første, som får magten over ti byer, har vundet.Spillet starter med, at en lille del af ø-riget bliver udforsket. Hver spiller trækker på skift en brik, lægger den til brættet og placerer en kriger og et skib på brikken. Når hver spiller har fået placeret 4 brikker, starter det egentlige spil. I sin tur har hver spiller tre muligheder: Forstærkning, søfart eller angreb. Forstærkning: Hvis man vælger forstærkning, må man tage tre handliger valgt blandt: Træk et gudekort, placér en kriger i en by, placer et skib ved en by. Enkelte af byerne har et tempel og har man flertallet af disse templer, må man foretage 4 handliger i forstærknings-fasen. Løber man tør for skibe eller soldater, må man istedet for at placere en ny brik flytte en, der allerede er på brættet. Der er altså et maksimum på, hvor mange soldater og skibe man kan have. Ligeledes må man maksimalt have syv gudekort. Søfart: Ved spilstart er der kun otte byer i spil, og søfart er måden, hvorpå man får flere i spil. Vælger man søfart, må man trække en brik og lægge den til brættet (alle brikker indeholder en by), fjerne et skib og placere en kriger på den nye by. Man er altså kommet et skridt tættere på sejren. Der er dog nogle få regler, der skal overholdes, når en brik lægges til. Den skal passe ind,hvor man lægger den (som i Carcassone, Fjorde, og alle de andre) og man skal have flertallet af både på de brikker, der ligge op ad den nye brik. Kan man ikke finde et sted, hvor dette er opfyldt, må man ikke lægge brikken og søfarten er slået fejl. ![]() Angreb: Der er selvfølgelig også mulighed for at angribe modstanderen. Der findes to slags angreb: over land og over vand. Hvis man angriber over land, skal man bare kunne stille lige så mange soldater som modstanderen for at vinde. Angriber man over vand, skal man have flere end modstanderen. Det er altså nemmere at angribe over land. Man må angribe med soldater, som er naboer brikken, man ønsker at angribe. Her skal det lige bemærkes, at man maksimalt må have 3 soldater i en by, så man kan altså ikke bare blive ved med at forstærke sine byer. Hvor det måske er nemmere at angribe over land, har man ofte flere angrebsmuligheder over vand. Spillets delfinbrik (den første brik der lægges inden de første fire udforskningsrunder) kan nemlig hoppes over, når man angriber over vand. Det betyder, at man har mange muligheder for at angribe byerne, som ligger omkring denne og det er ofte her, der udkæmpes flest slag. Gudekort: Hellas er hurtigt spillet, det er nemt at lære og så er det sjovt. Som krigsspil har det ikke den store dybde (nogle vil nok ikke kalde det et krigsspil, men dem om det) men det er god underholdning. Brugen af gudekort gør at spillet ikke bliver fastlåst. Begræsningen på antallet af soldater i byerne gør, at man aldrig kan vide sig helt sikkert på, at man kan holde byen. Begræsningen spiller også ind, når man angriber over vand. Man skal bruge fire soldater til at vinde over en by med tre, hvis man angriber over vand. Og den ene soldat, der så er tilovers, mister man efter udført angreb. Det er en fin mekanik, som sikrer, at man er følsom overfor modangreb fra modstanderen. Alt i alt er Hellas et rigtigt godt og hurtigt to-personers spil. Og man skal ikke lade sig skræmme af den smule tysk, der er på kortene. Med reference-kortet fra BoardGameGeek.com er det slet intet problem. Links: Engelske regler Beskrivelsen er udfærdiget den 7. januar 2007 Copyright 2007 GermanGames. |