La Citta (Gerd Fenchel, 2000)

Antal spillere: 2-5
Spilletid: ca. 2 timer
Kompleksitet (1-10): 4-5
Downtime: Lav
Interaktion: Middel (interaktionen er dog mest indirekte)
Tilfældighed: Lav-middel
Spiltype: Bykonstruktion

I La Citta har du rollen som italiensk prins i middelalderen. Spillets overordnede mål er at bygge de mest attraktive byer, der kan trække nye borgere til. Ved spillets afslutning vinder den spiller, der har de mest alsidige byer og den største befolkning.

Hver spiller råder over et antal byer, der indsamler ressourcer (mad og guld) og bruger disse til at vokse sig større. Byerne udvides ved at tilføje nye bygninger. Flertallet af disse bygninger øger byens værdi (repræsenteret ved et antal buer) indenfor et af de tre udviklingsområder: sundhed, kultur og uddannelse.

Byens tiltrækningskraft afgøres af ”Folkets stemme” (”Voice of the people”), der udtrykker hvilket af de tre udviklingsområder, folket ønsker mest. Folkets veje er uransalige, og hvad det præcist er, folket gerne vil have, ændrer sig fra år til år. Byer, der har mange point indenfor årets udviklingsområde, kan tiltrække borgere fra byer med færre point og på den måde vokse sig større.

Spillepladen består af hexagonfelter, hvor der med regelmæssig afstand placeres særlige landskabsbrikker, nemlig landbrugs-, bjerg- og vandområder. Landbrugsområderne giver hver 1-3 madenheder til dine borgere, mens bjergområderne leverer guld, der bruges som betaling. Spillet kan varieres ved, at man enten vælger det standardlayout, der foreslås i reglerne, eller blander landskabsbrikkerne og placerer dem tilfældigt på brættet. Spillepladen er i øvrigt opbygget således, at man bruger en større eller mindre del af den, afhængigt af antallet af spillere.

Hver spiller placerer nu efter tur to byer på brættet og stiller tre borgere i hver. Desuden tager man madenheder, alt efter hvilke landbrugsområder ens byer støder op til.

La Citta forløber over seks spil-år, og hvert år forløber som følger:

Næste spiller i rækken får start-skiven.

Der lægges fire nye ”Folkets stemme”-kort på brættet, heraf ét med forsiden opad.

Guld: Hvis man har et stenbrud i en af sine byer, og dette støder op til et eller to bjergområder, får man hhv. et eller to guld.

Tilføjelse af borgere: alle byer på brættet får automatisk tilført én ny borger, medmindre:

• Der allerede er fem borgere i byen – så skal byen have en markedsplads
• Der allerede er otte borgere i byen – så skal byen have et springvand eller et offentligt bad. Herefter er der ikke begrænsninger på antallet af borgere)

Herefter følger årets hoveddel, nemlig de såkaldt politiske runder. Her kan man enten spille et af de tre årlige action-kort, man har på hånden, eller spille et af de politiske kort, der ligger på brættet. Alle spillere har fem ture per år.

Action-kort:

• Byg en ny by: placér en ny by på brættet og tag én borger fra en af dine eksisterende byer og to borgere fra reserven og sæt dem i den nye by.
• Modtag to guld
• Byg en gård (mad), stenbrud (guld), skole, statue, markedsplads eller springvand. Alle bygningerne skal lægges i forlængelse af den eksisterende by, og på nær markedspladsen kræver de alle, at der er en ledig borger i byen.
  Gården giver mad.
  Skolen og statuen giver udviklingspoint.
  Markedspladsen og springvandet (der skal bygges ved siden af et vandområde) lader din by vokse. Der bliver hurtigt rift om at bygge hen mod vandområderne!

Politiske kort:

• Master Builder: byg en stor bygning (universitet, hospital m.fl.), der giver mange udviklingspoint.
• Bread and Games: forøg værdien af en af dine udviklingsområder midlertidigt (til årets udgang). Har du fx allerede to sundhedspoint i by A, får du nu ét ekstra.
• Golden Times: tilføj 1-3 ekstra borgere til én af dine byer. Jo flere borgere, desto mere guld koster det.
• Rich Harvest: fordobler udbyttet af en af dine gårde i ét år (kan ikke bruges i spillets sidste runde)
• Polling the People: se to af de resterende “Folkets stemme”-kort. Mod betaling kan man se alle tre kort og således præcis vide, hvad folket ønsker. Denne strategi har en klar ulempe: hvis man reagerer på denne nye viden og fx begynder at købe sundhedsbygninger, får ens modspillere en klar idé om, hvad kortene dækker over.

Har man brugt alle sine action-kort og ikke kan bruge nogen af de politiske kort på bordet, skiftes et af sidstnævnte ud med et nyt kort fra bunken.

Nu kommer så det spændende øjeblik, hvor folkets ønsker afsløres. Alle fire ”Folkets stemme”-kort vendes, og det udviklingsområde (sundhed, kultur og uddannelse), der er flest af, afgør hvad det er, folket vil have dette år. Hvis der er to områder, der står lige – det sker ret ofte – skal hver spiller for hver af sine byer afgøre, hvilket af de to områder, byen skal satse på.

Ganske hurtigt i spillet vil byerne vokse så meget, at de begynder at nærme sig hinanden. Hvis der er mindre end tre tomme pladser mellem to byer, og byerne tilhører forskellige spillere, har borgerne mulighed for at bevæge sig mellem byerne. Og her kommer ”Folkets stemme” ind. Lad os antage, at folket i år ønsker sundhed. Hvis by A og by B ligger tilpas tæt på hinanden og by A har flest sundhedspoint, da vil én borger gå fra B til A (hvis der er plads i A). Således gennemgår man byerne én for én og ser, om den kan tiltrække nogen borgere.

Det bliver lidt mere indviklet, hvis folket ønsker to områder lige meget, fx sundhed og kultur. By A vælger at satse på sundhed. Den vinder stadig en borger fra by B på sundhedsområder, men må til gengæld afgive en borger til by C, der har et bedre kulturudbud.

Det er skidt at miste sine borgere. Er der herefter ikke en borger til hver af byens bygninger, er man nødt til at skrotte en af disse. Det skal altid ske fra by-enderne, så der ikke opstår huller i byen. De yderligt liggende bygninger er derfor de mest udsatte. Der kan opstå nogle kedelige kædereaktioner, hvis den skrottede bygning er en gård!

Det er også skidt at få for mange borgere. Rigtig skidt. Hvis der ved rundens slutning ikke er én madenhed for hver borger, dør de små folk af sult, indtil der er lighed mellem befolkningens og fødevarernes omfang. Straffen kommer næste år, hvor man i første af de fem politiske runder vender et af sine action-kort – vel at mærke uden at bruge det. Man har derfor kun fire politiske runder i stedet for de vanlige fem.

Herefter er året slut, og næste år kan begynde.

Efter seks år er spillet slut, og der uddeles point:

+1 for hver borger

+3 for hver by, der har mindst ét point inden for alle tre udviklingsområder

-5 hvis nogen af ens borgere dør af sult i sidste runde