GermanGames Logo

Pompeji


Pompeji (26K) Pompeji er et kortspil designet af Frank Brandt og beregnet for mellem 2 og 4 spillere. Pompeji er ifølge forlaget beregnet fra 12 år og opefter, men kan efter bedste overbevisning også spilles af yngre spillere. Spilletiden er 30-45 minutter.

Spillets idé
Spillet går ud på opbygge Pompeji i Italien i tiden optil Vesuvios udbrud ved at lægge kort på bordet således at byen at få flest points ved at lægge sine kort. Byen kan maksimalt blive 7*7 felter stor. Spillerne får points efter hvordan de placerer deres kort i byen i forhold til øvrige bygninger og kortfarver…

Hvad indeholder spillet?
- 49 bygninger (7 forskellige bygninger i i 7 forskellige farver og med tallene 1-7)
- 2 vulkankort
- 4 statuer
- 4 særlige byggetilladelser

Hvordan spilles spillet?

Forberedelse
- Hver spiller skal have papir og blyant til at notere points ned.
- Hver spiller får 1 statue og en særlig byggetilladelse
- Bygningskortene blandes og hver spiller får 3 kort
- Lav to stakke med 8 kort i hver. Bland et vulkan kort i hver stak, læg stakkene ovenpå hinanden og resten af bunken med kort ovenpå.
- Tag det øverste kort af bunken og læg det på midten af bordet - dette er begyndelsen til Pompeji.

Pompeji01 (64K) Selve spillet
Spillerne har tur på skift, i sin tur tager en spiller et kort fra sin hånd og lægger et kort på bordet. Kortet skal berøre et andet kort på enten på den lange eller korte side - det er ikke nok at lægge kortene diagonalt (hjørne mod hjørne). Ens farver eller ens bygninger må ikke placeres ved siden af hinanden - men de må gerne støde sammen diagonalt (hjørne mod hjørne).

Når en spiller har spillet et kort - scores point, og der trækkes et nyt kort op.

Point scoring
Når byen bygges op dannes der veje på både de to diagonale leder, på den horisontale og på den vertikale led. Når en spiller har lagt et kort, så tjekkes der på alle leder for, om der er nogle bygninger magen til den netop lagte -

1. hver ens bygning giver points svarende til nummeret på kortet

2. hvis der er flere kort i samme farve, så får spilleren antallet af points, der svarer til det højeste kort i samme farve, som det lagte (evt kortet selv)

3. Den spiller, som lægger det 7. kort i en række får 7 points.

Det samme kort kan score points i flere rækker og for både farve og ens bygninger. Antallet af kort på hånden ved afslutningen af spillet giver minuspoints. Antallet af points på håndens kort trækkes direkte fra den samlede pointscore.

Statuen og den særlige byggetilladelse
En gang i spillet kan hver spiller med den særlige byggetilladelse tage en ekstra tur, eller bryde ind før en anden spillers tur. En runde må dog kun afbrydes af en særlig tilladelse, så har en spiller brugt en sådan, kan den næste spiller i rækken ikke også bruge sin. Efter brug af en særlig tilladelse fortsætter spillet med, at den spiller, som skulle til at have tur får tur - og spillet fortsætter som før.

Statuen kan bruges som en joker, og kan antage farve og bygning, som spilleren ønsker. Der gælder dog stadig den regel, at ens farver og bygninger ikke må ligge ved siden af hinanden. Når spilleren har afsluttet sin tur har statuen ingen særlig farve eller nogen bestemt bygning og er som sådan ude af spillet - selvom den stadig ligger på bordet.

Vulkanen
Når den første Vulkan bliver trukket, så er byen ved at blive ustabil og fra nu af kan spillerne selv bestemme om de vil trække kort op efter deres tur. Har man ingen kort at lægge ned tvinges man dog til at tage et kort op…

Spillet slutter med det samme, når den anden vulkan bliver trukket!


Links:

Regler på engelsk


Beskrivelsen er udfærdiget den 28. juli 2006
Copyright 2006 GermanGames.

Tilbage til forside (2K)