GermanGames Logo (21K)

Tamsk


tamsk01 (19K) Tamsk spilles på et hexagonalt bræt bestående af 37 felter. Felterne i den yderste kreds kan have en ring på hver, i den følgende kreds to ringe mens den næste kan have tre ringe og det midterste felt fire ringe.

Hver spiller har tre spillebrikker, der er timeglas, der ved spilles start placeres i hvert andet hjørne på det hexagonale spillebræt.

Når én spiller rykker et af sine timeglas, skal han umiddelbart vende det om og lægge en ring ned over det, på dets destination. Timeglassene må kun rykkes, så længe sandet endnu rinder igennem dem og kun til et nabofelt, der ikke allerede har nået sin kapacitetsgrænse for hvor mange ringe, der må være derpå. Vinderen er den spiller, der slipper af med flest af sine 32 ringe.

I spillernes tre første ture skal de rykke alle deres tre timeglas, der derved sættes i gang med at løbe, da alle timeglas fra spillets begyndelse er tomme i den øverste del. Kan en spiller ikke lave et lovligt træk med et af sine timeglas, må han give afkald på sin tur.

Spilleren har i modstanderens tur mulighed for at vende et 15 sekunders timeglas. Modstanderen skal da foretage sit træk, inden dette timeglas løber ud. 15 sekunders timeglasset må kun startes, når det er løbet ud. Har man påbegyndt sit træk, men ikke afsluttet det, før 15 sekunders timeglasset løber ud, mister man sin kommende tur, men må til gengæld afslutte det igangværende træk. tamsk02 (19K)

Har spilleren ikke påbegyndt sit træk, når 15 sekunders timeglasset løber ud, mister han såvel denne som den efterfølgende tur.

Spillet kan læres gennem tre niveauer. På niveau 1 spilles uden at nogle timeglas aktiveres. Timeglassene rykkes som almindelige brikker, uden at de vendes. På niveau 2 indføres tidsgrænser, da timeglassene nu vendes. På niveau 3 indføres 15 sekunders timeglasset. Kris Burm, der har udviklet Tamsk, foreslår, at såvel niveau 1 som 3 kan udgøre selvstændige spil. Niveau 2 ser han blot som et mellemstadie.

Designer: Kris Burm
Antal spillere: 2 spillere
Spilletid: 20 minutter
Udgivelsesår: 1998
Spiltype: Brætspil, Abstrakt briklægningsspil


tamsk03 (22K)

Links:

Engelske regler på den officielle Gipf-hjemmeside

Tilbage til forside (2K)