GermanGames Logo

Ur


Ur (406K) Ur er designet af Paolo Mori og kan spilles af op til fire spillere på mellem 30 minutter og en time.

Spillepladen i Ur består af 36 civilisationsbrikker, der er udlagt i et kvadrat, der er på 6 gange 6 brikker. Civilisationsbrikkerne er dobbeltsidede. Ved spillets begyndelse har hver spiller 20 kuber i hans egen farve, samt en civilisationsbrik. Civilisationsbrikkerne symboliserer henholdsvis: Jordbrug, handel, kultur, politik og krig.

Spillets begyndelse
Spillet indledes med to runder, hvor spillerne på skift placerer én kube hver og altså i alt to kuber. Spillerens kuber må enten placeres i samme felt eller i to forskellige felter. I den tredje runde må spilleren vælge at udskifte sin civilisationsbrik med en af dem, der ligger på spillebrættet og som ikke er dækket af kuber. Spilleren bestemmer altid selv hvilken side han vil placere opad.

Spillet
Herefter går de normale spilrunder i gang. I en spillers tur kan han vælge at bruge begge de aktioner, der er på den civilisationsbrik, der er hans besiddelse, det vil sige både den aktion, der er illustreret på forsiden og den aktion, der er illustreret på bagsiden. Han kan også vælge enten at lade være med at bruge den ene eller begge aktioner og i stedet vælge at indsætte henholdsvis en eller to kuber, på en af de civilisationsbrikker, han har kontrol over. Der må aldrig være mere end 5 kuber på en civilisationsbrik og altid kun i en spillers farve.

Alternativt kan spilleren vælge at undsige sig begge sine aktioner og i stedet bygge et eller to templer (også kaldet Ziggurat) felter, hvor der står fem af hans egne kuber. Gør han det returneres de fire kuber til ham selv, mens den femte placeres ovenpå templet, der igen placeres ovenpå civilisationsbrikken. Denne civilisationsbrik er nu for resten af spillet i spillerens kontrol og ingen kan yde indflydelse på den mere.

Spilleren skal altid afslutte sin tur med at udskifte den civilisationsbrik, han har på hånden med en anden fra spillebrættet, der ikke må have den samme kombination af symboler, som den han returnerer. Det ene af de to symboler må dog gerne gå igen på den valgte brik. Spilleren vælger altid selv, hvilken side, der skal vende opad.

Ur 01 (54K)

Aktionerne
Civilisationsbrikkerne symboliserer som tidligere nævnt henholdsvis: Jordbrug, handel, kultur, politik og krig. De aktioner der knytter sig til de enkelte symboler skitseres nedenfor:

Jordbrug
Med denne aktion får spilleren lov til at placere yderligere to kuber i sin egen farve på samtlige af de brikker, han har kontrol med, der har symbolet for jordbrug. De felter, der støder op til spillerens felter med jordbrug er fredede mens spilleren mister en kube på alle øvrige felter, han har kontrol over. Tilstødende felter er i Ur altid felter, der støder op til feltet horisontalt og vertikalt og ikke felter der støder op til diagonalt.

Handel
Spilleren modtager i alle sine felter med symbolet for handel en kube per tilstødende felt, hvor en modspiller han kontrollen. Felter udenfor spillebrættet regnes også for felter, der indeholder en modspiller.

Ur 02 (134K) Kultur
Med aktionen kultur sker der det, at der i alle de felter, der støder op til et felter med symbolet for kultur, der er kontrolleret af spilleren indsættes en kube i den farve, der i forvejen er kuber i. Her kan modspillernes altså også forøget sin indflydelse.

Politik
Aktionen politik giver spilleren mulighed for at distribuere alle hans kuber imellem de felter, som han har kontrol med. Der gælder naturligvis stadig den grænse, at der maksimalt må være fem kuber i et felt. Spilleren kan godt vælge helt at forlade et felt med denne aktion.

Krig
Med aktionen krig, kan spilleren rykke alle eller nogle af blokkene fra en af sine civilisationsbrikker. Er brikken, han rykker fra, ikke en brik med symbolet for krig, skal han betale en kube fra civilisationsbrikken for at få lov at rykke. Rykker han ind i et felt, hvor der er en modstander fjerne de lige mange kuber. Spilleren kan også rykke ind i tomme felter. Kuberne må gerne rykke videre igen - der skal dog stadig betales en kube, hvis den nye civilisationsbrik, han bevæger sig fra, ikke har symbolet for krig på sig.

Afslutning og pointoptælling
Spillet afsluttes straks, hvis en spiller ikke kan lægge sin civilisationsbrik ned. Alternativt afsluttes spillet efter at runden er afsluttet, hvor det femte og dermed sidste tempel bliver bygget.

Når pointene skal tælles op tager samtlige alle de civilisationsbrikker, som de har kuber tilbage på, samt civilisationsbrikkerne fra templerne, der har bygget og templerne. Spillerne skal nu danne sæt med flest mulige af forskelligt farvede civilisationsbrikker. Templerne gælder som en joker, men der må kun indgå et tempel i hvert sæt.

Sæt med 1 brik giver 1 point.
Sæt med 2 brikker giver 3 point.
Sæt med 3 brikker giver 6 point.
Sæt med 4 brikker giver 10 point.
Sæt med 5 brikker giver 15 point.
Sæt med 6 brikker giver 21 point.
Spilleren med den største samlede sum er vinderen.

Ur 03 (42K)



Links:

Engelske regler


Beskrivelsen er udfærdiget den 27. oktober 2006
Copyright 2006 GermanGames.

Tilbage til forside (2K)