Wallenstein
Spillet Wallenstein finder sted i 1618 samtidig med at tredive-års krigen er begyndt.
De tyske småstater er religiøst splittede mellem katoliscisme og protestantisme. Samtidig betyder
magtmæssige og politiske interesser at udenlandske magter finder sig foranledigede til at
intervenere.Spillerne påtager sig at tage del i konflikten som en af datidens magtfulde personligheder: Wallenstein, Greven af Pappenheim, den svenske Kong Adolf, Johann von Tilly og Peter Ernst greve af Mansfeld.
Spillet forløber over to år, der begge er inddelt i de fire årstider. De to år forløber ens. For hvert år gennemløbes de tre første årstider på stort set samme vis mens der i vinteren evalueres på forskellig vis.
Før spillet påbegyndes fordeles de fem ledere, således at hver spiller har én bestemt leder. Hvilke provinser spillerne har kan afgøres på én af to måder: enten følger man manualens forslag til fordeling eller man skiftes til at vælger en provins blandt to provinser. Hvis man selv vælger sine provinser kan man enten tage en af de to viste provinser eller tage den provins, der er på det øverste skjulte kort. Inden den næste spiller vælger provins suppleres op, så der altid er to provinser at vælge imellem. Hver gang man får en ny provins skal man straks placere enheder i den.
De to års forløb:1. Året startes
a. Der trækkes hændelseskort (event cards), der bestemmer hvilke specielle hændelser, der finder sted i årets første tre årstider samt hvor stor en del af høsten, der vil gå tabt i løbet af vinteren. Hvilke af de fire trukne kort, der kommer til at gælde til de forskellige årstider afgøres først i de aktuelle årstider. Eksempler på kort er, at der i en delstat er en god eller dårlig høst, at der er problemer med hvervningen af soldater i en delstat etc.
b. Barometeret for årets aktuelle høst nulstilles.
2. Forår
a. Aktionskort lægges ud
I hver runde har hver spiller mulighed for at udføre op til ti aktioner. Hver aktion kan kun udføres én gang i én provins og man kan ikke udføre flere aktioner end man har provinser. Aktioner er at købe h.h.h. handelsfirmaer, kirker eller paladser, at opkræve skatter, at indkræve korn, at købe hære (3 eller 5), at købe en hær og rykke den samt to muligheder for at rykke og/eller angribe. Der blandes ti kort svarende til de ti aktioner og disse placeres i den rækkefølge, de forskellige aktioner vil blive udført på den aktuelle årstid. De første fem aktioner er åbne, så man inden man planlægger hvilke aktioner, der skal udføres hvor, kender disses rækkefølge mens rækkefølgen af de resterende ti aktioner forbliver hemmelige til de enkelte aktioner skal eksekveres.
b. Aktioner planlægges
Hver spiller planlægger nu, hvilke aktioner der skal finde sted i hvilke provinser.
c. Spillerrækkefølge
Spillerrækkefølge for den aktuelle årstid afgøres ved lodtrækning.
d. Aktuel hændelse
Blandt de fire hændelseskort trækkes nu et kort, der bliver den aktuelle hændelse, der indtræffer i netop denne årstid.
e. Udførelse af aktioner
Aktionerne eksekveres nu i den aktuelle spillerrækkefølge. Først udfører alle den aktion, der er på det første aktionskort. Er rækkefølgen uden betydning udføres aktionerne samtidigt. De sidste fem aktioner afsløres efterhånden som man når til dem.
3. Sommer
Som foråret. Der er dog kun tre hændelseskort at trække lod om.
4. Efterår
Som foråret. Der er dog kun to hændelseskort at trække lod om.
5. Vinter
a. Tab af korn
Det sidste hændelseskort anvendes til at afgøre, hvor mange korn hver spiller mister. Den øvrige tekst på kortet ignoreres.
b. Revolter
Hver spiller skal have mindst lige så meget korn, som han har provinser ellers risikerer han, at der udbryder opstande i nogle af hans provinser.
c. Sejrspoint
For hver provins og for hver bygning en spiller er i besiddelse af modtager han et sejrspoint. I hver delstat får den spiller, der har flest paladser 3 sejrspoint (2 sejrspoint hver, hvis flere deler førstepladsen), 2 sejrspoint til den spiller der har flest kirker (1 sejrspoint hver, hvis flere deler førstepladsen) og endelig 1 sejrspoint for at have flest handelsfirmaer (ingen sejrspoint, hvis flere deler førstepladsen).
d. Revoltemarkører fjernes 6. Årets afslutning
Andet år forløber som det første år. Efter andet år er spillet slut og spilleren med flest sejrspoint fra de to år tilsammen har vundet.
Afgørelse af kampe og revolter
Der udføres kampe hver gang en spiller rykker hære ind i en provins, der tilhører en anden spiller,
når en spiller rykker hære ind i neutrale provinser og når der opstår revolter.En kamp indeholder altid to og kun to parter. Det kan være enten to spillere eller en spiller og farmere. Nogle gange slås farmerne på den ene af spillernes side. De hære og eventuelle farmere der deltager i kampen smides i terningtårnet sammen med alle de hære og farmere, der sidste gang er faldet ud af tårnet og som ikke indgik i den forrige kamp. De hære og farmere, der indgår i kampen, som kommer ud af tårnet afgør kampen. Den der har færrest hære (og evt. farmere) har tabt og returnere dem til supply. Vinderen mister lige så mange hære (og evt. farmere) som der blev lagt i supply. Det sker på den måde, at hvis farmerne kæmpede på sejrherrens side, er det først og fremmest farmerne, der fjernes og først når der ikke er flere af dem tilbage er det spillerens hære, der fjernes. Ender kampen uafgjort ødelægges alle bygninger i den provins, der blev kæmpet om.
Bemærk:
Spillet er kun fremstillet i en tysk udgave. Engelske regler kan downloades. Den eneste tekst af betydning i spillet er teksten på de 25 hændelseskort. Disse kort er nummereret, så det er let at lave et referencekort. Teksten kan downloades via et af linksene nedenfor.
Spiller man 3-spillers versionen og holder sig til de tyske regler (fejlen er rettet i den engelske version, der er linket til nedenfor) er der en fejl i den foreslåede startopstilling. Designeren Dirk Henn foreslår, at man starter i Baden i stedet for Konstanz og i Lothringen i stedet for Burgund.
Links:
Engelske regler
Opsummering af reglerne på én side
Engelske event-kort
Oversættelse af den historiske pjece der medfølger
Strategi
