GermanGames Logo

Winner's Circle


Winners Circle 01 (298K) Winner's Circle er en lettere revideret genudgivelse af Reiner Knizias spil Royal Turf. I Winner's Circle har spillerne mulighed for at vædde på væddeløbsheste i tre på hinanden følgende hestevæddeløb. Spillerne har tre lodder, der skal placeres på tre forskellige heste. Det ene lod giver gevinsten dobbelt tilbage. Når alle har afgivet deres bud, starter selve væddeløbet.

Hestevæddeløbet i Winner's Circle foregår på den måde, spillerne på skift slår en symbolterning. Det ene symbol kommer ud tre af seks gange de øvrige en enkelt gang af seks. Hver hest har et kort med tilsvarende symboler. Ud for hvert symbol angives hvor langt hesten må rykke. Nogle heste kan rykke stort set lige langt, ligegyldigt hvilket symbol de rykkes med og for nogle gør det en meget stor forskel, hvilket symbol de rykkes med. Spilleren der har slået med terningen, vælger hvilken hest han vil rykke med. Typisk vil han enten vælge at rykke en hest han selv har satset penge på, hvis han kan få den langt frem eller at rykke en hest, han ikke har satset på, hvis han dermed kan forhindre den i at komme langt frem. Når en hest er blevet rykket, kan den ikke rykkes igen, før alle heste er blevet rykket.

Når hestene rykkes gælder der den regel, at de aldrig må lande på et felt, hvor der i forvejen står en anden hest. Slår de et slag, så det burde ske, rykkes de tilbage til det første tomme felt. Undervejs i løbet er der placeret en bonusmarkør. Den hest der først lander på dette felt eller rider forbi det tildeles markøren. Den første hest der kommer over mållinjen har vundet løbet. Løbet afsluttes så snart de tre første placeringer er afgjort.

Nu udbetales der gevinster til dem, der har satset på hestene, der opnåede de tre første placeringer. Jo flere der har satset på en hest desto mindre giver den i udbytte. Er den hest, der modtog bonusmarkøren under løbet blandt de tre først placerede lægges værdien af bonusmarkøren til præmiesummen. Har man satset sin dobbeltmarkør, får man det den dobbelte gevinst. Den hest, der er bagest på det tidspunkt, hvor løbet afsluttes tildeler dem, der har satset på den en straf. Også straffen fordobles, hvis man har placeret sin fordoblingsmarkør på denne hest.

Der gøres nu klart til endnu et væddeløb, ved at nye heste trækkes og man placerer sine væddemål på disse. Spillet afsluttes efter det tredje væddeløb. I det tredje væddeløb gælder der dog den regel at alle gevinster fordobles.

Winners Circle (43K)

Avancerede regler
Spiller man med de avancerede regler, er alle bud hemmelige. Man får yderligere en blank markør, der ikke har nogen værdi. De fire markører placeres nu med bagsiden op nedenfor fire forskellige heste.

Sprogafhængighed
Spillet indeholder ingen tekst, så udover reglerne er spillet fuldkommen sproguafhængigt.


Links:

Engelske regler til Royal Turf (!)


Beskrivelsen er udfærdiget den 20. november 2006
Copyright 2006 GermanGames.

Tilbage til forside (2K)