GermanGames.dk

Føler næsten at jeg har været den kære Gunness utro i dag.

Jeg har nemlig været på Bastard Nørrebro og spille Civolution sammen med Carsten. Stor fornøjelse, selvom jeg spillede som en pose nødder og tabte stort. Det spil kan et eller andet, men god til det bliver jeg nok aldrig, men det går jo nok, når man hygger sig alligevel.

Holy moly. Postnord kan godt, når de gør sig umage.

I dag har selveste Postnord leveret Lost Ruins of Arnak: Adventure Chest med udvidelsen Twisted Paths. Så nu har jeg alt Arnak og kan samle det hele i en og samme box. Ved godt ikke alle heromkring er helt oppe og ringe over Arnak, men jeg elsker det.

Var forbi den gode Gunness og hans skønne familie i går.

Først fik jeg en hurtig intro til Fromage, som har fået lidt hype og vakt nysgerrighed hos mig. Det viste sig som en rigtig fin oplevelse i den lettere ende. Lugter (pun intended) af den slags spil, som kan bruges som en slags gamer's filler. Er dog lidt nysgerrig på om man kan fokusere på bare en eller to af de fire forskellige minispil og være kompetitiv eller som man er tvunget til at sprede sig for at få så mange oste ud som muligt inden spillet slutter. Det spiller jeg gerne igen.

Jacob ønskede en af sine nyere ankomster til bordet, nemlig How to Save the World, som jeg overhovedet ikke havde hørt om før Jacob foreslog det. Et hurtigt kik på det, og man tænker at det minder om SETI, men det gør så overhovedet ikke når man spiller det. Man skal redde en planet fra en kæmpe meteor på vej i mod den. Der er tre rednings planer og man scorer så point efter hvilken redningsplan, som er den bliver brugt og hvor meget man har været med til at få den redningsplan op og stå. Gameplay mæssigt er vi ude i noget worker placement med lidt card play, og det er relativt til at gå til og slet ikke lige så overvældende som SETI. Man køber ikke mange kort undervejs, så dem man køber skal virkelig gøre en forskel og man har også kun 3 workers, så ikke mange handlinger i en runde. Derfor er fokus vigtigt og det er naturligvis lidt svært i første spil, så vi bimlede noget rundt. Igen en god oplevelse som jeg gerne spiller igen.

Så skulle Jacobs Arnak rust lige høvles af, så vi tog en dyst i Lost Ruins of Arnak. Jeg var falconer og Jacob blev professoren, men hvis jeg skulle vække Jacobs kærlighed til dette spil fejlede jeg totalt. Jeg endte nemlig med at have nemt ved at få fat i de røde julveler og stormede op af tempel tracket imens det var noget mere stop/start for Jacob, som dog i de sidste runder virkelig fik gang i artefakterne, hvilket dog var for sent. Håber jeg kan lokke ham til mere Arnak, men tænker han ikke var blown away. Jeg hyggede mig dog som sædvanlig med Indy vibes og hurtigt gameplay.

Fornøjelse af en aften.

Var forbi Jesper i dag. Skulle egentlig have revanche i River of Gold, men så startede der lige en Gamefound kampagne på en ny udvidelse til Endeavor: Deep Sea i går, som gav lyst til en tur i dybet og den var Jesper med på.

Det er et kærligt gensyn. Synes virkelig at flow og gameplay er elegant og fyldt med interessante beslutninger. Vi spillede en bane, hvor det gav ekstra point at lave sonar aktioner i overfladen og skrive journaler om dybet. Jeg holdt mig til at gå efter de mål, imens Jesper zigzaggede lidt mere. Mit fokus gav pote denne gang. Tror ikke jeg behøver den nye udvidelse, men det er altså virkelig et godt spil.

Havde besøg af et par af tegneserie drengene i går.

Da den ene først kunne komme ved 16-17 tiden, havde jeg overtalt den anden til en introduktion til The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Era, da det klart er ham af tegneserie drengene, der har potentiale for at kunne nyde et CTG spil; de to andre ville have løbet skrigende væk af overvældelse.

Det var en succes. Min makker ville være troldmand, så han endte som en Dark Elf Sorcerer og jeg tankede så med en Imperial Templar. Den duo fungerede super godt og vi kom igennem en quest i Black Marsh, hvor vi skulle jagte nogle dyr og bæster, som var begyndt at opføre sig mærkeligt. Det fik så lige 5-6 timer til at flyve afsted inden vores sidste mand havde overlevet et fodbold stævne med en af ungerne.

Elder Scrolls er min nye obsession, elsker friheden og udforskningen af synergier og komboer. Selve combat elementet er også bedre end i TMB med større maps, foranderlige dungeons og en cooldown mekanik, der gør at man ser sine seje terninger oftere. Men tror altså jeg fortrækker TMB universet med de finurlige gearlocs fremfor det her Elder Scrolls univers, som jeg ikke har noget forhold til. Glæder mig dog til at udforske Elder Scrolls mere; ved allerede at mit næste eventyr bliver med en Khajiit Acrobat, som skal flyve rundt i kampene og flække med bue og pil.

Vi blev tre og så gik vi på det mindre komplekse. En af gutterne havde lånt King of Monster Island på biblioteket, som er en co-op version af King of Tokyo, som har vakt os meget grin og hån igennem årene, så det skulle vi da prøve. Det fungerede faktisk ganske fint. Da det lige kom frem kiggede jeg lidt på det, men tænkte at det blev for fiddly for sådan et spil, som egentlig bare skal være hurtigt og simpelt. Det er sådan jeg har det med King of New York i hvert fald. Men King of Monster Island var altså en helt ok oplevelse, hvor vi over 2 omgange fik ramt på begynder bossen. Det gav mig egentlig mest af alt minder of CMONs United system, og da jeg allerede har lidt af det er dette her ikke et spil, jeg behøver at eje, men hyggeligt var det.

Vi overvejede en sværere boss i King of Monster Island, men den gik ikke, da vi selvfølgelig skulle nå noget Zombicide. Det blev Zombicide: 2nd Edition udgaven i denne omgang, hvor vi spillede 2 baner fra en tegneserie udvidelse. Første bane var underligt undervældende og hurtigt klaret på 20-30 minutter. Enten var der noget vi misforstod eller også var den bane bare dårligt designet. Oh well, videre til den næste, som var meget bedre. Vi skulle redde en kat i et stort hus og det var ikke helt nemt; faktisk måtte vi bruge 2 forsøg, da vores første forsøg endte med dårlige beslutninger og en horde af zombier, som fik et fest måltid. Altid fornøjelig med noget dice chucker zombie smadder.

Vi sluttede selvfølgelig dagen af med et par omgange af det originale King of Tokyo, hvor vi efter co-op efter co-op endelig tævede løs på hinanden. Det er altså bare underholdende i rette selskab og rette humør. Jeg har en ældre engelsk udgave med Power Up og Halloween udvidelser, så alle monstre bliver unikke og der er kostymer til at spice tingene op. Har overvejet at få flere monstre, men nu er der efterhånden kommet så mange udgaver, så tror bare jeg holder fast i min gode gamle udgave og så må jeg leve med dem jeg har. Cyper Bunny og Pandakai tog en sejr hver imens Kraken måtte gå sur hjem.

Hæderlig brætspilsdag.

Var forbi Jesper til lidt brætspil i dag. Det blev til enkelt omgang River of Gold, som jeg havde hørt godt om, som en elegant euro i den lettere ende. Og det viste sig at holde; ganske god oplevelse. Som erfaren brætspiller var det bestemt i den lettere ende, men det kan altså også noget nogle gange; især når det som her kommer med lettilgængelige regler, hurtigt flow og ikke mindst virkelig lækkert artwork. Det spiller jeg gerne igen.

Har også sat gang i endnu en kampagne i The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Era. Denne gang som Dragonknight Redguard på eventyr i Morrowind; det er fuld smadder i 2 hænders battleformen og virkelig tilfredstillende.

Uhhh, ikke meget kærlighed til Arnak der. Jeg elsker det spil, men tror også at tema og artwork hjælper gevaldigt for mig. Men en deckbuilder er det ikke.

Jeg har også hygget lidt med brætspil de sidste dage. I torsdags besøgte Mani og jeg Merete og hendes søn Storm. Det blev mest til Nintendo hygge, men vi fik da spillet en enkelt omgang Dorf Romantik ind. En ganske hyggelig co-op tilelayer, men klart i den letbenet ende, så godt med mugglers.

De sidste to dage har jeg så været til Tamriel igen med The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Age. Efter turen med Carsten følte jeg, at jeg stadig var meget i læringsfasen, så spillede på letteste niveau og med kun 1 helt. Det blev så en Necromancer High Elf, som tog på tur i Black Marsh. Første session var lidt rough og jeg fik ikke rigtigt min necromancer op og køre, så det blev med hiv og sving og med brug af Guild Assisten at komme igennem. Anden session gik meget bedre; blev master necromancer og fandt masser af XP i flere delves. Følte mig endelig som necromancer. Tredje session og endgame er altid noget af en mundfuld, da der er mange særregler udover de almindelige regler at holde styr på, men det gik. Spillede sikkert en masse forkert, især i sidste session, men havde kæmpe fornøjelse. Necromancer klart bedste oplevelse so far,

Var forbi Jesper i onsdags, og det blev til nogle omgange af endnu en klassiker, nemlig gode gamle Dominion.

Det er virkelig et spil, som vi hygger gevaldigt med. Vi spiller også ret afslappet og diskuterer løbende komboer og strategier med kingdomet foran os. Denne gang have Jesper primært hevet fat i kort fra Plunder og Dark Ages udvidelserne, hvor vi nåede 2 omgange med samme kingdom inden vi afprøvede et nyt, så det blev til 3 spil i alt.

Carsten har været på besøg til overnatning, så siden i går eftermiddags og til langt ud på eftermiddagen i dag har vi spillet The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Age. Vi troede før weekenden at vi måske kunne nå 2 kampagner, men det var meget ambitiøst. Når man snakker, laver planer, diskuterer regler, genlæser regler og råhygger; ja så går tiden pludselig meget hurtigt.

Vi nåede en enkelt kampagne, hvor min tank og Carstens bard-magiker var på eventyr i High Rock. Første session var vi oppe imod en troldmand, som vi måtte bokse med i både den virkelige verden og i drømmeverdenen. Det var lidt forvirrende og betød blandt andet en tur i en delve, som konstant forandrede sig. I anden session fandt vi en magisk gauntlet, som gjorde at vi derefter blev jagtet af Døden selv inden vi i Endgame fik seriøse klask, da vores strategi faldt fuldstændigt fra hinanden. Den må hævnes en dag.

Der er endnu en gang med et CTG spil en heftig læringskurve og denne omgang må også ryge under kategorien 'vi lærer stadig spillet', men det hjælper da gevaldigt at være to til at hjælpe hinanden. Der er mange ting at holde styr på og særligt de store dungeons og delves med alle mulige særregler kræver, at man holder tungen lige i munden.

Men efter at have spillet med en anden spiller er det tydeligt for mig, at det bliver et spil, som jeg kommer til at holde meget af og have meget fornøjelse med. Friheden med at bygge din helt er uovertruffen og der er vidunderligt mange synergier og komboer, som skal findes og udforskes. Kamp systemet er puzzlely på den gode måde og jeg har virkelig meget at lære i forhold til at styre cooldown mekanikken.

Jeg er stadig kun ved at lære spillet at kende og har på ingen måde godt styr på reglerne endnu, men jeg glæder mig allerede vildt meget til næste gang, jeg skal på eventyr.

Andrea wrote: ↑Fri May 09, 2025 1:41 pm

Jonezy wrote: ↑Sun May 04, 2025 3:00 pm Vi startede med Cthulhu: Death May Die: Fear of the Unknown, hvor vi var oppe imod Tsathoggua (sig lige det tre gange i træk ) på en bane i Paris' katakombere, hvor vi skulle ødelægge et alter og sprede skumle ben fra alteret rundt til nogle grave. Vi var for sløve til at få de ben rundt, så da vi endelig kunne slå løs på Tsathoggua havde vi ikke tid nok og kom kun igennem 2 af hans 3 stadier inden tiden løb ud. Verdenen gik under igen. Sorry.

Er udvidelsen værd at få fat på? Hvad synes du om den i forhold til grundspillet?

Det er mere af det samme. Der er kommet nogle roaming monsters på, som giver nogle ekstra monstre at holde styr på og så nogle relics, som kan hjælpe een. Det bliver lidt mere fiddly, men man behøver ikke spille med det. Det er det smarte ved hele systemet, at man kan mikse og matche som man har lyst.

Så hvis I mangler variation eller ikke kan styre FOMOen kan man sagtens hoppe på en udvidelse. Nu ved ikke hvor meget I har allerede har og hvor meget det kommer på bordet.

Jeg var med på den første kickstarter og har sæson 1 og 2 og en kasse stretchgoals. Det giver 5 forskellige Elder Ones og 23 episoder, så jeg har valgt at kalde den der.

Havde date med tegneseriedrengene i går, så der blev i den grad rullet terninger hele dagen.

Vi startede med Cthulhu: Death May Die: Fear of the Unknown, hvor vi var oppe imod Tsathoggua (sig lige det tre gange i træk ) på en bane i Paris' katakombere, hvor vi skulle ødelægge et alter og sprede skumle ben fra alteret rundt til nogle grave. Vi var for sløve til at få de ben rundt, så da vi endelig kunne slå løs på Tsathoggua havde vi ikke tid nok og kom kun igennem 2 af hans 3 stadier inden tiden løb ud. Verdenen gik under igen. Sorry.

Derefter til go to systemet for masser af terningerul, Zombicide. Vi spillede den sidste mission i kampagnen Zombicide (2nd Edition): Washington Z.C., hvor vi lavede en uheldig beslutning, så vi lige måtte nulstille banen igen. Men så gik det også noget nemmere og vi kom ud af Washington med viden om at præsidenten også var kommet ud.

Så stod den på Army of the Dead: A Zombicide Game. Endnu en Zombicide variant, denne gang med udgangspunkt i Zack Snyder filmen af samme navn. Det var så en af de mere udfordrende varianter, hvor vi nåede 3 baner uden at vinde en eneste gang. Fin variant og det hjalp gevaldigt at jeg havde brugt fredag aften på at se filmen (den er hæderlig, hvis man er til tju bang action film med zombier).

Vi fik mange tæv, men vi rullede også mange terninger og vi havde en fornøjelse af en lørdag.

Ha dobbelt post. Ligesom Frouvne for tiden.

Var på Bastard Nørrebro i dag til et gensyn med den gode Gunness og Civolution. Dejligt gensyn (også med Gunness ), hvor vi begge følte at vi bimlede noget rundt. Det var Gunness så lige præcis 1 point bedre til end jeg, og man får mange point i det spil her. Chapau Jacob.

Føler stadig ikke at jeg er færdig med Civolution og er stadig nysgerrig på mere, selvom det er enormt fiddly og jeg bimler lidt rundt. Mon ikke jeg kan lokke Gunness til en revanche en dag.

Var forbi Jesper i dag til endnu en dyst i Le Havre.

Gik noget bedre denne gang og fik ikke totalt prygl. Jeg var faktisk kompetitiv. Jeg bliver nok aldrig super skarp til sådan nogle Uwe spil og er nok ikke den mest effektive til at få det maksimale ud af mine ture. Men Le Havre er dog stadig ganske underholdende og fortjener sin klassiker status.

Fik spillet min anden Elder Scrolls session her i weekenden. Min wood elf burglar med fokus på bow skill havde fundet vigtige artefakter i Black Marsh og skulle nu hjælpe The Eyes of the Queen i min hjem region Valenwood, en kæmpe stor skov. Min quest handlede om først at komme rundt til 3 fjerntliggende byer og sprede det gode budskab om vores mission, samt undervejs rekrutterer agenter (altså fjender som man overtaler til at hjælpe sig).

Dag 1: Startede i Woodhearth. Hektisk havneby. Tog en sidequest og brugte min guild til at se ind i fremtiden (AKA se på nogle encounter kort).

Dag 2: Mødte en gammel imperial spåmand, så manipulerede med et andet deck.

Dag 3: Fandt et skummelt overgroet alter i skoven. Måtte slås med et kæmpe monster med 21 HP. Overlever med nød og næppe.

Dag 4: Tager til byen Elden Root. En central by i regionen, som ligger i et kæmpe træ. Tager på Outside Inn og healer mine sår, og spreder det første gode budskab.

Dag 5: Prøver at komme væk fra hovedvejene, da folk er begyndt at stirre (spillets store baddie spreder nemlig også sit budskab sideløbende). Jeg løser en sidequest og får en ny sidequest, som skal løses sammen med min nye ven, en wood elf marauder, som bliver min companion.

Dag 6: Tager til byen Southport og spreder mere af det gode budskab.

Dag 7: Får stjålet mit gear, men får tævet en giant og fundet mit gear igen. Løser sidequesten med min companion.

Dag 8: Tager til byen Haven og spreder gode budskaber for tredje gang. Quest del løst. Sejler videre.

Dag 9: Er sejlet til byen Silvenar og begynder sidste del af mit quest. Skal have rekrutteret masser af folk og fundet Deslandra, som er den store skumle baddie. Får selskab ar Arvan, som er en ny kompagnon.

Dag 10: Bliver fanget i en fælde og må kæmpe med hovedet hængende nedad. Godt man er Legolas style bueskytte mester for vi får flækket fjender og rekrutteret en masse. Arvan kommer dog ikke med hjem.

Dag 11: Besøger byen Marbruk og deres kro The Parchment & Horn. Klar til face off med Deslandra.

Dag 12: Jeg har rekrutteret så godt, at Deslandra og hendes værste minions stikker af inden vi er kommet i gang. Resten får nogle hurtige pile i panden og jeg gennemfører min quest. Klar til end game, som ligner en stor dungeon, så slut med at rejse rundt og besøge kroer i tide og utide.


Spillet glider allerede noget lettere. Stor fan af kampsystemet med cooldown track og terninge synergier. Stadig meget fiddly dog. Skal nok også op i sværhedsgrad snart, da jeg sjældent er rigtig presset.

Frouvne wrote: ↑Tue Apr 22, 2025 9:57 pm

Jonezy wrote: ↑Mon Apr 21, 2025 9:44 pm [...] Fik endelig taget hul på det nye CTG monster The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Era (herfra bare kaldet Elder Scrolls). Overvældende mængde content, 97 siders regelbog og små 40 siders tutorial bog. Jeg valgte at går igennem tutorial bogen for derefter at læse regelbogen. Derefter tog jeg det gode råd om at spille intro scenariet Jailbreak inden jeg endelig kom i gang med min første kampagne. [...]

Jeg er ret misundelig over, at du er kommet så godt i gang med spillet. Det er da bare super-fedt! Heldigvis har jeg været adspredt af andre gode spil - men det må være anledningen til, at jeg må se at komme op på hesten og få taget hul på det for alvor.

Kan du så komme i gang. Vi skal snart kigge i kalendere jo.