Indledning og brugbarhed
Jeg vil gerne starte med at undskylde for threadomancy, men jeg føler at Ghost Stories fortjener at få et godt ord med på vejen.
Jeg har bestemt ikke fået spillet hverken White Moon eller Black Secret så meget som de begge fortjener, men dog nok til at jeg vil prøve at bidrage lidt.
Min normale spillerkreds kan deles op i to grupper: Dem der gerne bare vil spille (og gerne co-op) og dem der virkelig ikke gider co-op. Jeg har prøvet at konvertere den sidste gruppe med klassikere som Pandemic og Lord of the Rings, men de bider bare ikke rigtig på. Dette er en af grundende til at Ghost Stories ikke rammer bordet så ofte som jeg gerne ville have det til.
Hvor White Moon udvidede mulighederne for at gøre spillet sværere eller lettere (og dermed faldt i god jord hos den første gruppe), gjorde jeg mig ingen intentioner om at få spillet mere Ghost Stories af den grund.
Black Secrets derimod giver muligheden for både at spille co-op *og* mod hinanden på samme tid. Det er ikke alles kamp mod alle, men snarere co-op elskernes kamp mod een anti co-op'er. Dette passede perfekt til min spillegruppe og gjorde at jeg (dog stadig med blandet success) kan foreslå at spille Ghost Stories en gang imellem.
Hvad selve udvidelsen byder på
Hvis man lader en erfaren spiller tage rollen som Wu-Feng, så får Taoisterne kamp til stregen. Når placeringen af nye spøgelser altid vil være værst tænkelig skal man virkelig til at bruge kræfter på at holde dem nede. Samtidig har Wu-Feng muligheden for at bruge spøgelset som ressource som led i at kaste magi og tilkalde dæmoner. Begge dele sænker Taoisterne, så det manglende spøgelse er stadig et problem.
Vigtigst er dog muligheden for Wu-Feng at vælge inkarnationer der er særligt effektive mod den nuværende position på brættet.
På denne måde er udvidelsen fantastisk sjov.
Hvis Wu-Feng-spilleren dog ikke har styr på hvad han/hun laver, så bliver det dog hurtigt meget kedeligt for alle parter. Det oprindelige spil er godt, fordi der er konstant pres på og mange måder for at komme helskindet igennem. Hvis Wu-Feng fjerner dette pres enten bevidst eller ubevidst, så udvikler spillet sig til et langt 'dungeon crawl'.
Verdict
Jeg er glad for at have udvidelsen, og jeg er vild med mange af ideerne bag, men hvorvidt den er det værd afhænger meget af ens spillekreds.
I en situation a la min, ville jeg ikke være i tvivl om at den er et godt bud, mens hvis alle godt kan lide både Ghost Stories med/uden White Moon, så tvinger det bare een spiller til at være 'ond', hvilket ikke er noget for alle, og holder Wu-Feng med Taoisterne i skjul, så bliver det først rigtig trist.
Slutteligt kan man få nogle ret intense kampe på tomandshånd (men så bør man bruge varianten hvor den ene styrer alle 4 taoister og den anden Wu-Feng. En Taoist mod Wu-Feng er virkelig hårdt.)
Jeg håber tankerne kan bruges
/Andreas