Socken Zocken holder forventningerne
De fleste kender vist situationen: En bunke sokker er kommet ud af tørretumbleren – man skal til at finde sig et par, og selvom de pokkers tingester ligner hinanden til forveksling, så kan det være vanskeligt at finde to, som man synes man kan være bekendt at have på samtidig!
Socken Zocken er et børnespil, som i al sin enkel er bygget op over denne situation. 48 papbrikker, som forestiller 24 par sokker med meget små variationer placeres i en rodet bunke på bordet, og så gælder det ellers om – med én hånd – at finde fem par sokker.
Når man har fundet fem par, så griber man ”sokkemonsteret” (en lille figur af træ) og alle skal straks holde op med at lede. Hvis man har fundet fem rigtige par, så får man en tøjklemme som point. Hvis der er fejl i ét eller flere par – og det kan nemt snyde i kampens hede – så får den af de øvrige spillere, som har fundet flest rigtige par i stedet pointet. Man spiller til tre point.
Da jeg læste om spillet på GermanGames.dk, syntes jeg det lød som en sjov idé at bygge et spil op over dette tema. Samtidig kunne jeg dog af spilbeskrivelsen udlede, at der var tale om et meget simpelt spil. Var det mon sjovt nok i længden?
Konkret stod jeg og skulle på ferie med en større flok, hvoraf der var fem børn med i alderen 4-10 år. Jeg ville gerne kunne introducere dem for et nyt spil, som kunne samle dem alle. Aldersspredningen taget i betragtning, var det dog ikke helt let at vælge et egnet spil, og jeg bad derfor om
gode råd i GermanGames’ forum.
Lad det være sagt med det samme, at Socken Zocken stod distancen. Selvom vejret ikke just var indendørs-spillevejr, så blev det tit spurgt, om vi skulle spille det, og alle kunne være med. Ok, der var faktisk også én med på seks måneder, men han havde det fint med at stå over.
Der blev (selvfølgelig) hurtigt indført et par lokale tilpasninger, som gjorde spillet endnu mere velegnet til mit formål:
Det første spørgsmål, som naturligt pressede sig på var: Hvad skal jeg fortælle ungerne, at spillet hedder? Spillet er jo oprindeligt tysk, men der medfølger også regler på andre sprog – bla. engelsk, men desværre ikke dansk.
Det tyske navn Socken Zocken spiller på den fonetiske lighed mellem ordet for sokker og så ”zocken”, der såvidt jeg forstår betyder at spille – primært anvendt i forbindelse med hasardspil.
Navnet er ikke helt uvæsentligt, da det udråbes som signal til, at man må begynde at lede efter sokker. På engelsk hedder spillet Lucky Sock Dip, men dette er egentlig ikke meget lettere at oversætte til dansk. Jeg synes dog, at det egentlig gav sig selv at kalde spillet for ”Sokkesøgning”, da det jo er det, som spillet handler om, og da der også her er en – om end svagere – indbygget fonetisk lighed!
Vi fandt hurtigt på at råbe ”sokkestop”, medens man griber efter sokkemonsteret, når man som den første har fundet det krævede antal sokker. Der står ikke noget i reglerne om, at dette skal ledsages af et udråb, men der manglede ligesom en klar markør af, at runden er slut. Især fordi de øvrige spillere jo kan være travlt optaget af selv at lede og derfor ikke sidder og holder øje med, hvad de andre laver. I øvrigt kan det være svært for børn at lade være med at råbe, når de er ophidsede, så man kan ligeså godt gøre en dyd af nødvendigheden…
Den vigtigste tilpasning, som vi dog fandt på, var at inføre handicap – det vil sige lave forskellige krav til hvor mange par sokker hver enkelt spiller skulle finde, før de måtte tage sokkemonsteret. De 4-årige spillere skulle således finde to par hver, den 7-årige skulle finde tre, den 10 årige skulle finde fire og voksne spillere skulle finde de oprindeligt krævede fem par.
Denne tilpasning er faktisk helt central, og gjorde, at vi alle kunne deltage på lige fod. En voksen vil jo nok kunne finde ud af at give de mindste en chance, men f.eks. den 7-årige ville ellers med største fryd have slagtet de mindste. Disse ville derfor hurtigt have tabt lysten til spillet.
Men det fungerede fint med vores indbyrdes handicap, og man kan undre sig over, at denne mulighed overhovedet ikke nævnes i reglerne. Jeg kan faktisk spille lige op med min datter på fire år. Hvis jeg anstrenger mig rigtig meget, så kan jeg lige nøjagtigt nå at finde fem par inden hun har fundet to (nogen gange). Og dette gør, at spillet er sjovt for os begge.
Så Socken Zocken viste sig med andre ord at være det oplagte feriespil.
Og her til sidst: Hvad er løsningen på virkelighedens daglige sokkesøgningsproblemer? Jeg har læst et sted (jeg gætter på, at det var i rubrikken ”læsernes egne gode råd” i IDE-Nyt eller Hjemmet)
at man kan sætte sokkerne sammen inden man vasker dem, så de bliver sammen under hele vaskeprocessen. Man skulle vist nok kunne folde dem sammen på en bestemt måde.
Meget fikst, må man sige… – men vel egentlig også temmelig dødbideragtigt! Herved er idéen dog givet videre.