GermanGames.dk

zfire wrote: ↑Wed Jun 18, 2025 9:14 am

Frouvne wrote: ↑Wed Jun 18, 2025 8:10 am Så kom det første af årets ferie-spil, der skal med på ferie, hjem: Orapa Mine.

Det har også været på min radar, hvad der dog har holdt mig fra det var at det skulle være bedst 2 spiller(man gætter hinandens opsætning) eller solo(med en af de apps der er lavet til det), hvor de spiller antal er klart mit lavest spillede. Jeg har dog overvejet om 2 eksemplar så man kan spille op til 4(og stadig gætte hinandens opsætning) er svaret.

Hvilken version endte du med at få? De har ændret et par gange i spillet efter feedback. Første ændring var vist at tilføje en gennemsigtig brik. Anden ændring var at bytte farve på en af de store hvide brikker med den blå firkant/rhombus(så der nu er 1 stor hvid trekant, 1 stor blå trekant og 1 hvid firkant/rhombus).

Jeg har udelukkende tænkt mig, at skulle spille det med to. Og måske endda så den ene bare stiller den anden en opgave. Så spillerantallet har jeg slet ikke kigget på.

Det må være den seneste version, jeg har fået. Jeg har brikker, som du beskriver det. Men nok også lidt ekstra for der var en errata-pose med med ro blå trekanter og to hvide kvadrater samt nogle skærme man kan gemme opstillingen bag, hvoraf det fremgår hvordan farverne blandes. (Jeg købte hos Philibert).

Så kom det første af årets ferie-spil, der skal med på ferie, hjem: Orapa Mine.

Lørdag havde vi Daybreak på bordet. For variationens skyld ville vi gerne have en anden nationalitet på bordet, hvilket igen betød, at vi var nødt til at skrue ned til den næst-højeste sværhedsgrad (harder). Det blev et meget kort spil; jeg tror i den grad, at vi har brudt koden til, hvordan udfordringen skal tackles.

Senere på dagen ønskede vores søn at prøve Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny. Vi spillede et spil fra Fauna-delen, der nok var lidt mere strømlinet som deduktionsspil.

Pinsen blev sluttet af med to interessante spil. Først og fremmest kom Dune: War for Arrakis på bordet endnu en gang. Det var tredje gang på fem dage. Og det har virkelig betydet noget i.f.t. at få reglerne ind under huden. Jeg syntes helt sikkert også, at mit overblik var blevet meget større - uden at det i øvrigt betød, at jeg endte med en sejr. Men det betyder også mindre, når blot spiloplevelsen er god.

Dagens andet spil bød på en mere frustrerende spiloplevelse. Det var Molly House der endelig kom på bordet. Jeg har læst reglerne flere gange og set flere videoer og alligevel er det ikke lykkedes at få dem under huden. Nu måtte det så på bordet, så vi kunne se hvordan mekanismerne interagerede. Det er sjældent, at vi har haft så mange regelopslag undervejs. Men der er også et eller andet krøllet ved måden det er konstrueret på. Flere gange skete det, at umiddelbart efter vi havde læst en regel måtte vi slå den op igen og jeg har ikke tal på hvor mange gange vi måtte minde hinanden om hvor ens kort skulle ryge hen, om det var reputation eller noget andet man skulle bedømmes på osv. osv. Nå, men alt i alt er jeg ikke blevet mindre nysgerrig på spillet. Jeg havde nok håbet, at brikkerne ville falde på plads lidt hurtigere, når man først kom i gang med spillet, men jeg er frisk på at give det endnu et forsøg efter igen at have stukket næsen ned i regelhæftet.

Pinsen har god indflydelse på spilstatistikken. Dune: War of Arrakis kom på bordet igen i dag. Min søn havde været så letsindig at vise lidt interesse, så den mulighed skulle udnyttes. Spillet blev ikke særlig langt alligevel føltes det som det tætteste spil, jeg har spillet indtil nu. Der begynder så småt at komme lidt rutine og dermed lidt mere overblik.

Efter at vi havde spillet færdigt tænkte jeg, at jeg også hellere måtte vise lidt god vilje og så endte vi med at spille computer-spil. Det er ellers ikke noget jeg længere kan få mig selv til. Men jeg blev faktisk nysgerrig på det spil vi startede op på (Clair Obscur: Expedition 33), så mon ikke jeg kommer til at give det endnu en chance en af dagene...

For et par dage siden modtog jeg Legend Academy, som jeg egentlig troede aldrig ville dukke op, da producenten har drejet nøglen om. Men det kom. Det har fået nogen kritik for at virke lidt ufærdigt bl.a. grundet stavefejl. Jeg syntes en del af komponenterne virker lidt små ... men nu er forventningerne justeret ned, så det kan jo være, at det ender med at blive en hæderlig oplevelse.

Der er ikke meget, jeg kan tilføje til Gunness' beskrivelse af spillet; det var virkelig en fornøjelse at få på bordet igen. Og det er altid interessant at prøve et assymetrisk spil fra den anden side. Dels giver det indsigt i hvor stor en del af reglerne, man har haft meget lidt fokus på, da de ikke direkte er rettet mod én selv og dels får man en helt anden mulighed for at vurdere indbyrdes styrker og svagheder. Jeg havde utroligt få muligheder for at få nye tropper og skulle givetvis have været endnu bedre til at udnytte de få muligheder der var for at tilføje dem til min hær. Til gengæld var jeg positivt overrasket over hvor mobil jeg kunne være. Det stod i stor modsætning til den oplevelse jeg havde haft som Harkonnen. Antallet af kort der kom igennem mine hænder var også meget begrænset; særligt i den første halvdel af spillet. Jeg glemte nok lidt at fokusere på den direkte vej til sejren og det betød at jeg var håbløst bagud ved spillets afslutning. Så selvom jeg godt kan se, at de sidste træk potentielt var en stor blottelse, så er der ingen tvivl om, at det var en rimelig satsning at lave. Så en fuldt fortjent sejr. Inden vi gik i gang med hoved-spillet nød vi det gode vejr udenfor, hvilket udover at føre også forbi stranden, og både rosen- og staudehave også bød på et spil Yinsh. Det blev et lille plaster på såret for mit vedkommende!

I aftes blev pinse-ferien for alvor skudt i gang to spil Sniper Elite: The Board Game. Det er et hidden movement spil, hvor en sniper forsøger at nå frem til to mål indenfor en tidsgrænse. På det modsatte hold forsøger tyske vagter at forhindre ham i hans ærinde. Det var første gang jeg prøvede spillet og jeg syntes, man har formået at lave et spil uden alt for mange små ekstra-regler, der måske kan øge graden af simulation men samtidig komplicerer spillet unødigt. Begge spil endte skidt for sniperen men der kom hurtigt spænding og intensitet, som det hører sig til i den slags spil.

Min datter hjalp mig med at skyde måneden i gang, da hun ønskede at spille CoraQuest. Det er sådan et sympatisk spil. Og af et spil, der er målrettet børn, syntes jeg, at man er sluppet rigtig fint fra at lave en interessant Dungeon Crawler. Fin start på måneden.

Endelig kom der gang i Arcs. Og så blev der da også spillet Too Many Bones og Crokinole. Det lykkedes også at få spillet med den ene af mine søskende, så det forsæt blev der også arbejdet med. Til gengæld er der ikke blevet set så mange film i denne måned og slet ikke så mange interessante film.

Maj 2025

CLACK! - 10
Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny - 10
UNO - 9
Crokinole - 6
Moon Colony Bloodbath - 3
Daybreak - 2
Finspan - 2
Istanbul: The Dice Game - 2
Kronologic: Paris 1920 - 2
Lost Ruins of Arnak - 2
MicroMacro: Kids – Crazy City Park - 2
Race for the Galaxy - 2
Saint Petersburg - 2
Too Many Bones - 2
Too Many Bones: Ghillie - 2
Too Many Bones: Nugget - 2
Arcs - 1
DropMix - 1
Dune: War for Arrakis - 1
Eternal Decks - 1
Hidden Games Crime Scene: The Midnight Crown - 1
Hvad er jeg? - 1
The Key: Murder at the Oakdale Club - 1
The Ravens of Thri Sahashri - 1

Maj måned blev faktisk en helt fornuftig brætspilsmåned, selvom der til tider gik flere dagen imellem spillene, end jeg foretrækker.

Moon Colony Bloodbath og Finspan var et par af de nytilkomne spil, der egentlig var ganske fine, men som nok ender med at få et kort ophold i min spilsamling. Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny, der også er et af de nyere spil, har bidt sig fint fast og blev spillet ti gange. Jeg vil gætte på, at vi ender med at spille alle kort igennem. Et andet deduktionsspil vi prøvede for første gang var Kronologic: Paris 1920. Det var en virkelig positiv oplevelse, men det er alligevel ikke kommet på bordet igen. Måske var det lidt for tænksomt. Jeg er spændt på at se, hvilken skæbne det får for os.

Crokinole fornøjer jeg mig altid med og i denne måned har det ikke været på mit initiativ, at det er kommet frem, hvilket kun gør fornøjelsen endnu større.

Daybreak har nok overhalet Pandemic indenom som mit favoritspil i lurende-katastrofe-kategorien.

Godt at få spillet med familien. Hidden Games Crime Scene: The Midnight Crown levede nok ikke helt op til forventningerne, men brætspil er for mig primært en social aktivitet, så pyt med det.

Og så så kan man da bare ikke klage i en måned, hvor både Dune: War for Arrakis, Eternal Decks og Arcs kommer på bordet. Sidstnævnte er månedens spiloplevelse for mig. Jeg håber virkelig at holde det i live længe nok til, at vi kan kaste os over udvidelsen.

Jonezy wrote: ↑Sat May 31, 2025 1:36 pm Uhhh, ikke meget kærlighed til Arnak der. Jeg elsker det spil, men tror også at tema og artwork hjælper gevaldigt for mig. Men en deckbuilder er det ikke. [...]

Nej, det var der ikke i aftes. Men jeg vidste også hvor fejlen lå; dels havde jeg lidt glemt de finere nuancer i spillet og så valgte jeg også stivnakket at holde ved en strategi, jeg egentlig godt kunne se var forkert. Nå, men jeg kom op på hesten igen til aften og klarede mig væsentlig bedre. Jeg høstede et stort nederlag, men min score var noget højere og jeg nåede helt op med mit forstørrelsesglas og fik også både en 11 points bonus og flere 2 points øverst på dette track. Jeg nedjusterede min score et enkelt point på BGG fordi jeg realistisk nok ikke vil gøre noget aktivt for at det kommer på bordet. Men Helle er mere begejstret end jeg og jeg kan ikke forestille mig at afslå et spil.

I eftermiddags havde vi besøg af min bror og en af hans døtre fordi vi skulle spille Hidden Games Crime Scene: The Midnight Crown. Jeg tror, at vi alle har været meget begejstrede for det første spil i serien. Dette spil kunne i mine øjne ikke helt leve op til det. Men det hang sammen og vi kunne løse det uden at skulle opsøge hjælp. Spilletiden var også noget kortere end da vi spillede det første, så måske var spillet bare lidt lettere.

Og så blev der ellers spillet Crokinole i eftermiddags. Og det kan jeg jo ikke rigtig få for meget af!

Efter lang tids fravær fra spillebordet tog vi endnu en gang Lost Ruins of Arnak frem. Det var meget langt væk i min brætspils-hukommelse og jeg undredes undervejs over hvad det var, jeg på et tidspunkt satte så meget pris på ved det spil. Ingen tvivl om, at jeg kom til at spille spillet for meget som en deck-builder og glemte at fokusere på, hvad der egentlig giver point. Så det må snart frem igen, så jeg kan bruge mine fejl fra dette spil. For fejl var vist det eneste, jeg tog med fra dette spil...

Til morgen har min datter meget gerne villet spille Uno, så det har vi gjort. Vi har dog også fået støvet Eternal Decks af imens vi gjorde klar til dagens brætspilsmæssige hoved-event... Det er et ret fedt spil!

Andrea wrote: ↑Thu May 29, 2025 9:02 pm Vi måtte atter en gang smøge ærmerne op og redde verden fra undergang, da vi her til aften spillede Eldritch Horror. Og endnu en gang var det med måsen i vandskorpen, at vi vandt, for igen fik vi vækket hovedmonstret, og den ene spiller dræbte den anden spiller (de der dark pacts skal man ikke spøge med), inden det lykkedes at forvise monstret. PHEW!

Vi har sandelig også haft travlt med at redde verden til aften. For vores vedkommende var det nu de menneskeskabte problemer vi døjede med. Vi sluttede nemlig dagen af med to spil Daybreak på den højeste sværhedsgrad (Extreme). I første spil lykkedes det os uden de store kvaler mens det i andet spil gik galt med sidste kort selvom vi havde fået vendt den onde spiral om og håbede, at vi var på sejrskurs.

Vores dag startede med et par spil Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny, som nu har været det spil vi let kan gå til i en periode. Vi har også spillet Crokinole af et par omgange i dag og så er Uno såmænd også blevet luftet, da datteren ønskede det.

Onsdag aften var Finspan igen på bordet. Det fungerer. Men den yderst begrænsede interaktion gør nok, at levetiden i min samling er begrænset.

Derefter spillede vi Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny, som jeg ikke før har prøvet med andet end to spillere. Det fungerer også fint nok med tre, men jeg vil tro, at det er et spil, vi blot kommer til at spille som to herhjemme. Her var der i hvert tilfælde masser af interaktion - men det er selvfølgelig også et samarbejdsspil.