GermanGames.dk

Gunness wrote: ↑Tue May 20, 2025 5:36 pm Posten var forbi med How to Save a World,
Jeg har været ret godt tilfreds med de fleste Burnt Island Games-titler, så nu må vi se om det her holder niveauet.

Han var også forbi mig. Til mig medbragte han en Gearlock til min i forvejen komplette samling af Too Many Bones. Det var nemlig en fan-producenret én af slagsen, der hedder Rotor.

Gunness wrote: ↑Mon May 19, 2025 11:14 pm Det er selvfølgelig helt forståeligt. Jeg vil dog sige, at PostCurious virker usvigeligt sikre i deres output, så MoLT er jeg ikke i tvivl om nok skal være godt. Men klart, hvis man kommer skævt ind på denne type opgave-spil, kan man hurtigt blive frustreret.

Indenfor genren ser de ud til at have en rigtig høj kvalitet - helt enig!

Søndag var en del af familien på fart det meste af dagen, så det blev blot til et enkelt spil Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny. Det virker som om vi har et meget godt flow i det lige nu og det virker faktisk som om vi har mere styr på Flora end vi havde på Fauna selvom jeg syntes det på papiret ser ud til at sidstnævnte burde være sværere.

Her til aften fik jeg langt om længe Finspan på bordet. Det er en lidt anden størrelse end de to forgængere selvom man ikke er i tvivl om, hvor inspirationen kom fra. Det virker meget mere multiplayer-solitaire end de forrige. Selv ens discard-bunke er privat, så der er ikke meget interaktion på tværs. Til gengæld virker det meget originalt at man jævnligt har mulighed for at gen-erobre kort fra sin discard, så man kan med nogenlunde sindsro parkere kort der og så senere finde dem frem igen. Et hyggeligt lille spil. Forhåbentlig kommer der snart på bordet igen. Min vurdering er dog, at Wyrmspan er det bedste i serien men at Wingspan er det mest charmerende og nok det jeg helst vil spille igen.

Gunness wrote: ↑Mon May 19, 2025 1:50 pm Lørdag ankom The Dark Quarter, seneste spil fra Van Ryder og Lucky Duck, lidt i stil med sidstnævntes Chronicles of Crime, men langt mere udbygget og med en spændende setting (overnaturlige gys i 1980'ernes New Orleans. Med de to udvidelser Lost to the Night og The Yesterday Demon.
Spillet skulle være kommet for godt 1½ år siden, men hvis de nu bare får udgivet den app, der driver hele spillet, skal vi nok tilgive det hele. Eller.... det meste

Og i dag dukkede posten op med det lille KS-puzzlespil Ministry of Lost Things, fra PostCurious. Samme størrelse som deres The Light in the Mist.

Det var da et par interessante spil, der dukkede op der. For tiden er det dog to typer af spil, jeg holder en lille pause fra, da jeg kan se, at det er meget humør-afhængigt om de fungerer for mig eller om jeg faktisk ender med at blive små-irriteret på dem.

Hjemvendt efter dagens konfirmation kunne vi akkurat finde overskud til et spil The Key: Murder at the Oakdale Club sammen med familiens yngste. Da hun var blevet puttet skulle vi lige vove os ud i endnu et Flora-scenarie i Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny. Det gik meget lettere end i går. Jeg tror, at vi var en smule heldig med rækkefølgen vi fandt de forskellige ting i, men det hjalp også at vi havde en bedre forståelse for den type scenarie, der nu er udfordringen.

Vi kom videre i Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny her til aften. Det betød, at vi skulle have fat på det første Flora Scenarie. Det var ikke et helt nyt spil, men det ændrede godt nok ret radikalt ved udfordringen og hvordan man skal gribe det an. Jeg tror også, at vi var ved at være klar til, at der gerne måtte blive rusket op i spillet. Undervejs så det ud som om, vi havde meget langt til målet - ja faktisk at vi stort set ikke nærmede os det. Men på et tidspunkt lykkedes det os at fokusere lidt mere på, hvad der skulle til og så lykkedes det alligevel at gå sejrrigt ud af spillet. Det var virkelig et interessant benspænd, så jeg tror at vi begge glæder os meget til at komme videre med spillet.

I aftes pillede vi Race for the Galaxy ned fra hylderne og endte med at spille to spil. Vores umiddelbare fornemmelse var, at tiden ikke har været nådig overfor det. Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny stod i forvejen fremme, så det fortsatte vi med og endte også med at spille to spil af det. Vi er nu igennem Fauna-spillene, hvilket nok passer os meget godt. For nu kan vi med god samvittighed kaste os over Flora-scenarierne og det skal blive interessant at se tingene blive mikset lidt op.

På trods af en aflysning af ugens spilaften fik vi alligevel lidt spil på bordet. Valget faldt på Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny, som der er gået lidt tid siden vi sidst spillede. Vi spillede to spil og særligt i det første følte jeg hele vejen, at vi var under stort pres. Vi vandt begge spil og jeg tror det skyldes, at vi forsøger at blive lidt mere fokuserede omkring hvad der er det endegyldige mål. Fokus kommer let på at overleve de daglige del-mål men nogle gange skal der måske gives køb på dem selvom konsekvenserne ikke er så rare, hvis det bringer os tættere på at få fjernet en Minotaur.

Ugen startede godt ud med et spil Arcs, sammen med to gamle kammerater. Vi startede lidt mere forsigtigt ud end de forrige gange, hvor det hurtigt har udviklet sig til fuld-skala konflikt mellem de to parter, hvilket tredjemanden har set til med stor fornøjelse. Vi spillede med en Experiensed opsætning, så vores tropper var også godt blandet fra spillets begyndelse. De andre var hurtige til at indtage det meste af kortet. I spillet blev Warlord ambitionen aldrig udløst, så de flåder der blev slået ud returnerede aldrig til spillet. Det endte nok med at blive udslagsgivende. I sidste runde var to af os side om side på point, men min modstander havde mistet inertien, da han ikke rigtigt militært kunne bakke sine trusler op. Jeg endte med at vinde en overbevisende sejr på den konto, da jeg lå bedst til alle tre Ambitions i sidste runde. Jeg tror til gengæld også det var min første sejr jeg fik der i mit 9. spil.

Gunness wrote: ↑Sun May 11, 2025 8:39 pm For en del år siden købte jeg The Grizzled, fik det prøvet én gang, tænkte "det var da meger sjovt"...og så kom det ikke videre.
I går sagde min datter "Har vi ikke er hurtigt coop?", og nå jo, det har vi da Så vi prøvede det med 3 spillere.
Vi fik store prygl, men var enige om, at det da var ret interessant - så da min kone kom hjem fra arbejde, blev det prøvet to gange mere. Det lykkedes faktisk i sidste forsøg, med en god blanding af peptalk-taler og taktisk snilde.
Jeg kunne så se, at dervar gået præcis syv år siden første forsøg. Det er nok liiidt lang tid at vente

Vi blev desværre ikke rigtig grebet af spillet og p.t. tror jeg, det er svært at forestille sig, at vi prøver det igen. Det er få spil, der får en ekstra chance. Det var ellers et fint tema og nogle interessante mekanismer. Og så føler jeg måske også en vis pligt til at give det en ekstra chance i lyset af at illustratoren var blandt ofrene ved Charlie Hebdo angrebet. Det er i øvrigt nogle ret fine illustrationer, der minder en del om Tardis.

Vi har endnu en gang haft The Ravens of Thri Sahashri på bordet. Det bliver vi åbenbart ikke lige trætte af.

Fredag aften blev indledt med to spil Too Many Bones, hvor det (endnu en gang) var Nugget og Ghillie, der udfordrede Nom. Første spil var en ren katastrofe. Heldigvis gik det helt anderledes i andet spil.

I små-tings-afdelingen modtog jeg tyve oste, d.v.s. The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Era – Cheeses of Tamriel.

Gunness wrote: ↑Thu May 08, 2025 9:33 pm Jeg vil mucho gerne prøve Dune:WfA på et tidspunkt

Hvis det tidspunkt kunne være en hverdagsaften relativt snarligt, imens reglerne stadig er nogenlunde i frisk hukommelse, er det da bare om at komme i sving!

I denne uge kom Dune: War for Arrakis på bordet igen. Siden sidste uge havde jeg nået at læse reglerne igennem og havde sorteret mig gennem alle komponenterne i min egen udgave af spillet. Derfor følte jeg mig også langt bedre klædt på til spillet i denne uge. I forbindelse med gennemlæsningen af reglerne var der blevet opsnappet nogle fejlagtige regelfortolkninger, så der var nogle steder vi var lidt skarpere i denne uge. Det blev et relativt langt spil, tror jeg. I hvert tilfælde nåede vi igennem hoveddelen af kort og tropper. Alligevel nåede vi igennem spillet på en hverdagsaften. Jeg er meget begejstret for spillet efter de første spil. Jeg syntes, man har fundet en fin balance imellem gerne at ville gøre spillet tematisk og så alligevel gøre de særregler der er meget tilgængelige. Min vurdering er, at det er vigtigt at spille de rigtige kort på de rigtige tidspunkter, men samtidig følte jeg mig ikke overvældet af kortene, som jeg nogle gange kan. Og samtidig med at kort og ledere kan gøre at man optimerer sine ture er der ikke mange af dem, der virker overdrevne. Men dog alligevel vigtige! Min vurdering er, at det er et fantastisk spil.

Til aften lokkede min datter mig til at spille et par spil MicroMacro: Kids – Crazy City Park. Jeg så kortet på hovedet - og det gør det ikke lettere! Det betød også lidt for mit engagement. Men det er et fint spil.

Der er vist ikke så meget at rapportere fra denne måned. Der blev set ret mange film, som jeg har tilføjet nogle eksempler på på oversigten og så blev der spillet Crokinole. Der blev lavet en ny aftale om Arcs, men den har endnu ikke været der. De forrige år har jeg haft forsætter om disc golf og løb, men dem udelod jeg i år. Det er såmænd nok også fint, da jeg har fået tidligt gang i disc golf sæsonen og efter en ferie udenlands - der tit er det, der skal til for at sætte gang i mit løb - har jeg også stabilt været løbende tre gange om ugen.