GermanGames.dk

I går var jeg forbi den lokale købmand her i sommerlandet på Bornholm for at samle to pakker op. Det var åbenbart meget svært at finde dem selvom der ikke var mange pakker på hylderne. Men det passede også fint med at de begge kom fint fra Frankrig men derefter er blevet sendt frem og tilbage indenrigs i Danmark; f.eks. skulle de lige et smut fra Køge til Herning inden de så lige skulle over Køge igen. Man får lidt for pengene! Det var små sommerspil, der var at finde i pakkerne: Similo History, Sea Salt & Paper Extra Pepper og Sherlock Solitaire.

Vi fortsætter med at spille Montague Island Mysteries. Det er en bragende succes. Vi har også haft både Similo History og Sea, Salt & Paper fremme igen i dag. Sidstnævnte spille vi som oftest med Extra Salt udvidelsen men i dag havde vi for første gang også Extra Pepper udvidelsen med. Det virker som en fin tilføjelse.

Både fredag og lørdag er der igen blevet spillet Montague Island Mysteries. Det passer os rigtig fint og vi supplerer hinanden godt i deduktions-processen.

Fredag fandt vi endvidere Sea, Salt & Paper frem og i dag var det så Similo History, der blev suppleret op med.

I Hellerup er The Lord of the Rings: Fate of the Fellowship blevet modtaget. Det skulle have været med på ferie. Nu må vi i stedet glæde os til at komme hjem til at få det prøvet.

Vi er i sommerhus og det gav et par dage uden brætspil - men heldigvis så med så meget andet i stedet. I går fik vi gang i Orapa Mine. Vi fortsatte i dag og det er blevet til syv spil. Det skal vi nok få brugt noget tid på.

I dag fik min datter lokket mig til et spørgsmålsspil Qube. Det behøver vi ikke bruge så meget tid på, men vi hyggede os trods alt.

Og så har vi tager hul på Montague Island Mysteries, der mest af alt er en række logiske puzzles, der er flettet sammen af en historie. Det har været en god start.

Juni 2025

Juni har været en lidt speciel måned, når det kommer til brætspil. Særligt to spil har udmærket sig, men et tredje er dog også lige værd at nævne i forbifarten: Sniper Elite: The Board Game. Det er ikke blandt dem, der har gjort størst indtryk, men det det gør, gør det virkelig godt. Jeg blev nok lidt overrasket over hvor strømlinet og lettilgængeligt det egentlig var. Næppe et spil jeg skal have alle udvidelserne til, men et spil der kan være underholdende i en lidt bredere kreds end dem jeg spiller med til hverdag. Molly House var nok det mest interessante men også mest frustrerende spil jeg fik prøvet. Det pirrer fortsat min nysgerrighed, men det er ikke særlig intuitivt. Så spørgsmålet er, om jeg selv når til et punkt, hvor fornøjelsen er større end frustrationen og så i anden række om det kan formidles så andre ikke starter med den samme frustration, som jeg selv har følt. Månedens spiloplevelse har uden sammenligning været at spille Dune: War for Arrakis fire gange med fire forskellige mennesker. Det er ikke så kompliceret som man kunne frygte og heller ikke så kompliceret at lære. Jeg har fået mod på meget mere og det virker også som om i hvert tilfælde et par stykker af dem jeg fik spillet med er klar på at spille igen.

UNO - 8
Dune: War for Arrakis - 4
Push It - 3
Molly House - 2
Sniper Elite: The Board Game - 2
CoraQuest - 1
Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny - 1
Crokinole - 1
Daybreak - 1
YINSH - 1

Onsdag aften spillede vi igen Dune: War for Arrakis. Spillet flyder rigtig godt for os nu. Til gengæld blev det alligevel mit længste spil indtil nu. Jeg tror, vi er ved at være klar til at få prøvet en af udvidelserne eller alternativt en variant.

Til aften har jeg haft mit Crokinole fremme. Også det har været mere regelmæssigt fremme i år. Man kunne jo håbe, at det er udtryk for en tendens...

Onsdag havde vi igen Molly House på bordet. Første gang var mildt sagt en rodet affære. Positivt om anden gennemspilning kan man sige, at vi havde meget bedre styr på reglerne. Ikke bedre styr end at vi hele tiden søgte bekræftelse hos hinanden på, at vi handlede i overensstemmelse med reglerne. Men dog så overbeviste, at vi stort set ikke havde regelbøger i hånden. Strategisk var vi stadig tæt på Clueless... jeg var i hvert tilfælde. Så blev vi også konfronteret med, at det er centralt i spillet, at man meget let havner i en situation, hvor en spiller begynder at spille imod fællesskabet. Og jeg hader Hidden Traitor-mekanismer. Det er dog heller ikke helt sådan det fungerer her, da det er et valg, at man begynder at modarbejde og det børn være relativt let at se, hvem der nok er nået dertil. Det kunne betyde, at man skal arbejde hårdt for at alle i hvert tilfælde langt hen i spillet har en fornemmelse af, at de kan vinde via de normale vinderkriterier. Så det kan være en interessant balancegang eller prototypen på et spil, jeg kommer til at hade. Og jeg ved ikke helt, hvor jeg lander. Ej heller om det kommer på bordet igen, så jeg kan finde ud af det. Lige nu overvejer jeg, om jeg skal kaste mig over spillets solo-mode, da jeg syntes mekanismerne er super-interessante - men desværre ikke så intuitive, at man bare lige kan tage dem ind.

Vi fortsatte med tre spil Push It, der altig er muntert og som kan løsne lidt op for de spændingshovedpiner som et spil som Molly House kan efterlade.

zfire wrote: ↑Wed Jun 18, 2025 9:14 am

Frouvne wrote: ↑Wed Jun 18, 2025 8:10 am Så kom det første af årets ferie-spil, der skal med på ferie, hjem: Orapa Mine.

Det har også været på min radar, hvad der dog har holdt mig fra det var at det skulle være bedst 2 spiller(man gætter hinandens opsætning) eller solo(med en af de apps der er lavet til det), hvor de spiller antal er klart mit lavest spillede. Jeg har dog overvejet om 2 eksemplar så man kan spille op til 4(og stadig gætte hinandens opsætning) er svaret.

Hvilken version endte du med at få? De har ændret et par gange i spillet efter feedback. Første ændring var vist at tilføje en gennemsigtig brik. Anden ændring var at bytte farve på en af de store hvide brikker med den blå firkant/rhombus(så der nu er 1 stor hvid trekant, 1 stor blå trekant og 1 hvid firkant/rhombus).

Jeg har udelukkende tænkt mig, at skulle spille det med to. Og måske endda så den ene bare stiller den anden en opgave. Så spillerantallet har jeg slet ikke kigget på.

Det må være den seneste version, jeg har fået. Jeg har brikker, som du beskriver det. Men nok også lidt ekstra for der var en errata-pose med med ro blå trekanter og to hvide kvadrater samt nogle skærme man kan gemme opstillingen bag, hvoraf det fremgår hvordan farverne blandes. (Jeg købte hos Philibert).

Så kom det første af årets ferie-spil, der skal med på ferie, hjem: Orapa Mine.

Lørdag havde vi Daybreak på bordet. For variationens skyld ville vi gerne have en anden nationalitet på bordet, hvilket igen betød, at vi var nødt til at skrue ned til den næst-højeste sværhedsgrad (harder). Det blev et meget kort spil; jeg tror i den grad, at vi har brudt koden til, hvordan udfordringen skal tackles.

Senere på dagen ønskede vores søn at prøve Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny. Vi spillede et spil fra Fauna-delen, der nok var lidt mere strømlinet som deduktionsspil.

Pinsen blev sluttet af med to interessante spil. Først og fremmest kom Dune: War for Arrakis på bordet endnu en gang. Det var tredje gang på fem dage. Og det har virkelig betydet noget i.f.t. at få reglerne ind under huden. Jeg syntes helt sikkert også, at mit overblik var blevet meget større - uden at det i øvrigt betød, at jeg endte med en sejr. Men det betyder også mindre, når blot spiloplevelsen er god.

Dagens andet spil bød på en mere frustrerende spiloplevelse. Det var Molly House der endelig kom på bordet. Jeg har læst reglerne flere gange og set flere videoer og alligevel er det ikke lykkedes at få dem under huden. Nu måtte det så på bordet, så vi kunne se hvordan mekanismerne interagerede. Det er sjældent, at vi har haft så mange regelopslag undervejs. Men der er også et eller andet krøllet ved måden det er konstrueret på. Flere gange skete det, at umiddelbart efter vi havde læst en regel måtte vi slå den op igen og jeg har ikke tal på hvor mange gange vi måtte minde hinanden om hvor ens kort skulle ryge hen, om det var reputation eller noget andet man skulle bedømmes på osv. osv. Nå, men alt i alt er jeg ikke blevet mindre nysgerrig på spillet. Jeg havde nok håbet, at brikkerne ville falde på plads lidt hurtigere, når man først kom i gang med spillet, men jeg er frisk på at give det endnu et forsøg efter igen at have stukket næsen ned i regelhæftet.

Pinsen har god indflydelse på spilstatistikken. Dune: War of Arrakis kom på bordet igen i dag. Min søn havde været så letsindig at vise lidt interesse, så den mulighed skulle udnyttes. Spillet blev ikke særlig langt alligevel føltes det som det tætteste spil, jeg har spillet indtil nu. Der begynder så småt at komme lidt rutine og dermed lidt mere overblik.

Efter at vi havde spillet færdigt tænkte jeg, at jeg også hellere måtte vise lidt god vilje og så endte vi med at spille computer-spil. Det er ellers ikke noget jeg længere kan få mig selv til. Men jeg blev faktisk nysgerrig på det spil vi startede op på (Clair Obscur: Expedition 33), så mon ikke jeg kommer til at give det endnu en chance en af dagene...

For et par dage siden modtog jeg Legend Academy, som jeg egentlig troede aldrig ville dukke op, da producenten har drejet nøglen om. Men det kom. Det har fået nogen kritik for at virke lidt ufærdigt bl.a. grundet stavefejl. Jeg syntes en del af komponenterne virker lidt små ... men nu er forventningerne justeret ned, så det kan jo være, at det ender med at blive en hæderlig oplevelse.

Der er ikke meget, jeg kan tilføje til Gunness' beskrivelse af spillet; det var virkelig en fornøjelse at få på bordet igen. Og det er altid interessant at prøve et assymetrisk spil fra den anden side. Dels giver det indsigt i hvor stor en del af reglerne, man har haft meget lidt fokus på, da de ikke direkte er rettet mod én selv og dels får man en helt anden mulighed for at vurdere indbyrdes styrker og svagheder. Jeg havde utroligt få muligheder for at få nye tropper og skulle givetvis have været endnu bedre til at udnytte de få muligheder der var for at tilføje dem til min hær. Til gengæld var jeg positivt overrasket over hvor mobil jeg kunne være. Det stod i stor modsætning til den oplevelse jeg havde haft som Harkonnen. Antallet af kort der kom igennem mine hænder var også meget begrænset; særligt i den første halvdel af spillet. Jeg glemte nok lidt at fokusere på den direkte vej til sejren og det betød at jeg var håbløst bagud ved spillets afslutning. Så selvom jeg godt kan se, at de sidste træk potentielt var en stor blottelse, så er der ingen tvivl om, at det var en rimelig satsning at lave. Så en fuldt fortjent sejr. Inden vi gik i gang med hoved-spillet nød vi det gode vejr udenfor, hvilket udover at føre også forbi stranden, og både rosen- og staudehave også bød på et spil Yinsh. Det blev et lille plaster på såret for mit vedkommende!