Search found 11102 matches

by Frouvne
Sun Jul 20, 2025 12:29 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025
Replies: 17
Views: 752

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025

Gunness wrote: Fri Jul 18, 2025 10:51 am Jeg er normalt noget skeptisk over for Stegmaier som designer (og omvandrende, super-glat reklamesøjle), da de fleste af hans spil virker som noget, der "bare" er et remix af, hvad andre laver. Men lige præcis Vantage lyder spændende og som et kreativt tiltag.
Det er i hvert tilfælde et kreativt take på noget, som andre har prøvet før. Og det faktum at man dumper ned på en tilfældig lokation blandt - jeg syntes at have læst - at det er 120+ forskellige kombineret med at der både Quests og Destinies man tilfældigt får men selv vælger imellem dem man får i det aktuelle spil giver stor variation. Og da man så i et spil kun må aktivere en af de normalt seks handlinger på en lokation er der vanvittig stor variation. Det er klart at nogle elementer også vil være noget man har mødt før, så det kan sagtens være, at det er den første udforskningsdel, der vil være interessant og at jeg mister interessen efter et antal spil. Det er nok sandsynligt. Men jeg føler allerede, at jeg har fået meget for pengene.

I aftes gik hele familien i gang med et spil. Selvom vi er fire spillede vi dog kun med tre karakterer. Og det er måske lige i overkanten selvom det hedder sig, at det kan spilles med op til seks. Man skal i hvert tilfælde nok være indstillet på at fremme lidt større flow ved at gå lidt hurtigere videre end vi gjorde i går. Jeg prøvede at følge mine karakters karakteristika, der lagde op til, at jeg skulle lave mange af de aktioner der overordnet er karakteriseret som Overpower. Det kunne typisk være aktioner, der er lidt mere aggressive end jeg ellers ville vælge (Cleave, Kill, Raid...) Det gjorde også, at jeg spillede meget risiko-betonet og det bed mig også lidt bagi. Spillet er ikke færdig og jeg tror vi fortsætter om lidt. Det skal blive interessant at se, hvordan det udvikler sig.
by Frouvne
Fri Jul 18, 2025 10:37 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025
Replies: 17
Views: 752

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025

Vi fortsatte vores spil Vantage her til morgen og nåede igennem vores spil. Jeg har været rigtig godt underholdt undervejs. Jeg brugte spillet til at undersøge systemet lidt; forsøgte at finde ud af hvordan man kunne genvinde energi, hvordan man kunne erhverve sig penge, hvordan det straffer upassende adfærd såsom at man stjæler, provokerer de lokale, tager dyr til fange etc. Det har været meget lærerigt.
by Frouvne
Thu Jul 17, 2025 11:22 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025
Replies: 17
Views: 752

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025

Det var til min store overraskelse at Vantage dukkede op i dag ... faktisk er det bestilt for så kort tid siden, at jeg først fik bekræftelsen på at det var afsendt her i løbet af eftermiddagen, så det er gået stærkt. Nå, men jeg var alene hjemme med min datter og hun ville gerne spille med sin far, så vi fik spillet på bordet med det samme. Vores spil blev ikke så langt dels fordi vi mistede pusten på de tre parametre man bliver bedømt på (Health, Morale og Time) meget hurtigt og dels fordi vi nok også mistede pusten lidt i varmen. Så da vi fik valget imellem at fortsætte spillet eller at afslutte valgte vi det sidste... det havde vi nok ikke gjort under andre omstændigheder, men der var på mange måder tale om et prøvespil. Til aften tog jeg så Helle med på mission og vi fik meget bedre flow i vores ressourcer. Jeg syntes virkelig vi gjorde nogle interessante opdagelser undervejs og jeg fik følgeskab af et lokalt væsen og hans rum-racer, som han gerne ville gøre comeback med. Jeg var dog ved at blvie fanget i en tidslomme, hvor jeg mødte en person, der mente at genkende mig fra andre tider, vi har afdækket kort over området vi befinder os i og meget mere... Godt inde i spillet blev vi dog nødt til at stoppe for i aften stort set uden at vores energier er blevet drænet. Så der er måske mulighed for at vi kan komme til at gennemføre dette spil. Anden gennemspilning har i hvert tilfælde gjort mig meget mere nysgerrig. I forhold til mængderne af materiale man skal finde rundt i er det ekstremt elegant organiseret. Der er over 1300 kort hvoraf de 400+ er dobbeltsidede og 8 storybooks. Men ved hjælp af kort markerer man hvorfra man har taget de aktuelle kort, så man hurtigt kan sætte dem på plads igen. Teksten i hvert opslag i de velorganiserede storybooks er sjældent mere end et par sætninger. Så alt flyder overraskende glat. Særligt taget i betragtning at jeg lige er kommet i gang og kun har brugt ganske kort tid på at prøve at skimme reglerne. Kæmpe potentiale der skal undersøges nærmere.
by Frouvne
Thu Jul 17, 2025 2:10 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4375
Views: 2401819

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

PostNord har været forbi to gange i dag. Den første gang kom de med Vantage. Det kom bag på mig, at det så hurtigt kom frem. Men bestemt en glædelig overraskelse. Den anden post havde Wroth med, som jeg særligt har været nysgerrig på komponenterne til og det jeg har set indtil nu ser (selvfølgelig) super-fedt ud.
by Frouvne
Thu Jul 17, 2025 11:26 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025
Replies: 17
Views: 752

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025

Selvom alle i spillegruppen holder sommerferie forhindrede det ikke et par af os i at mødes. Det gav lejlighed til at få prøvet The Lord of the Rings: Fate of the Fellowship. Det var en sjov størrelse: Man kan sagtens se en del af dna'et fra Pandemic. Men det er også det spil i serien, som adskiller sig mest fra Pandemic. Og det virkede ret forfriskende. Man har en række missioner, man i fællesskab skal fuldføre. Den afsluttende mission er altid at Frodo skal få ringen i Mount Doom. I modsætning til det oprindelige Pandemic har hver spiller to karakterer, de kontrollerer. Frodo er altid med og en del af alles mission er at hjælpe ham med at slippe mest muligt ubemærket igennem landskabet. Og det er ikke let. Vi spillede to spil. I det første gik der ikke lang tid før vi var truede og det endte da også galt. Det andet spil lykkedes det os at vinde med de mindste margener ... og det er jo helt som det skal være.
by Frouvne
Mon Jul 14, 2025 5:59 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025
Replies: 17
Views: 752

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025

Jeg har ikke fået noteret så meget de sidste 14 dage, da vi har været på Bornholm og jeg helst skriver på en PC. Men som det har fremgået af det, jeg har fået noteret, blev ferien meget præget af en bog med puzzles: Montague Island Mysteries. Det har været en virkelig god oplevelse. Bogen har stået i årevis på hylderne uden at tiltrække sig særlig meget opmærksomhed, men nu er efterfølgerne blevet bestilt. Udover det jeg allerede har noteret, fik vi yderligere spillet Sea Salt & Paper med den nye udvidelse, der puster lidt liv i det igen, Sherlock Solitaire, der var helt nyt for os og som også kan spilles af to, The Ravens of Thri Sahashri og så fik jeg introduceret min datter til Hanabi.
by Frouvne
Mon Jul 14, 2025 5:31 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Nytårsforsæt 2025
Replies: 6
Views: 3673

Re: Nytårsforsæt 2025

Juni måned skete der ikke den store udvikling med nytårsforsættene; Crokinole blev spillet og ellers blev der vist ikke krydset så meget af. På filmfronten var et indeholdt et par af de største oplevelser et stort dokumentarisk element: The Mole Agent og Den sista resan.
by Frouvne
Sun Jul 06, 2025 8:50 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4375
Views: 2401819

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

I går var jeg forbi den lokale købmand her i sommerlandet på Bornholm for at samle to pakker op. Det var åbenbart meget svært at finde dem selvom der ikke var mange pakker på hylderne. Men det passede også fint med at de begge kom fint fra Frankrig men derefter er blevet sendt frem og tilbage indenrigs i Danmark; f.eks. skulle de lige et smut fra Køge til Herning inden de så lige skulle over Køge igen. Man får lidt for pengene! Det var små sommerspil, der var at finde i pakkerne: Similo History, Sea Salt & Paper Extra Pepper og Sherlock Solitaire.
by Frouvne
Sun Jul 06, 2025 8:44 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025
Replies: 17
Views: 752

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025

Vi fortsætter med at spille Montague Island Mysteries. Det er en bragende succes. Vi har også haft både Similo History og Sea, Salt & Paper fremme igen i dag. Sidstnævnte spille vi som oftest med Extra Salt udvidelsen men i dag havde vi for første gang også Extra Pepper udvidelsen med. Det virker som en fin tilføjelse.
by Frouvne
Sat Jul 05, 2025 11:13 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025
Replies: 17
Views: 752

Re: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025

Både fredag og lørdag er der igen blevet spillet Montague Island Mysteries. Det passer os rigtig fint og vi supplerer hinanden godt i deduktions-processen.

Fredag fandt vi endvidere Sea, Salt & Paper frem og i dag var det så Similo History, der blev suppleret op med.
by Frouvne
Thu Jul 03, 2025 10:47 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4375
Views: 2401819

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

I Hellerup er The Lord of the Rings: Fate of the Fellowship blevet modtaget. Det skulle have været med på ferie. Nu må vi i stedet glæde os til at komme hjem til at få det prøvet.
by Frouvne
Thu Jul 03, 2025 10:43 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juli 2025
Replies: 17
Views: 752

Hvad har du spillet i dag? Juli 2025

Vi er i sommerhus og det gav et par dage uden brætspil - men heldigvis så med så meget andet i stedet. I går fik vi gang i Orapa Mine. Vi fortsatte i dag og det er blevet til syv spil. Det skal vi nok få brugt noget tid på.

I dag fik min datter lokket mig til et spørgsmålsspil Qube. Det behøver vi ikke bruge så meget tid på, men vi hyggede os trods alt.

Og så har vi tager hul på Montague Island Mysteries, der mest af alt er en række logiske puzzles, der er flettet sammen af en historie. Det har været en god start.
by Frouvne
Tue Jul 01, 2025 2:05 am
Forum: Voksenspil
Topic: Månedens spiloplevelse - 2025
Replies: 12
Views: 3435

Re: Månedens spiloplevelse - 2025

Juni 2025

Juni har været en lidt speciel måned, når det kommer til brætspil. Særligt to spil har udmærket sig, men et tredje er dog også lige værd at nævne i forbifarten: Sniper Elite: The Board Game. Det er ikke blandt dem, der har gjort størst indtryk, men det det gør, gør det virkelig godt. Jeg blev nok lidt overrasket over hvor strømlinet og lettilgængeligt det egentlig var. Næppe et spil jeg skal have alle udvidelserne til, men et spil der kan være underholdende i en lidt bredere kreds end dem jeg spiller med til hverdag. Molly House var nok det mest interessante men også mest frustrerende spil jeg fik prøvet. Det pirrer fortsat min nysgerrighed, men det er ikke særlig intuitivt. Så spørgsmålet er, om jeg selv når til et punkt, hvor fornøjelsen er større end frustrationen og så i anden række om det kan formidles så andre ikke starter med den samme frustration, som jeg selv har følt. Månedens spiloplevelse har uden sammenligning været at spille Dune: War for Arrakis fire gange med fire forskellige mennesker. Det er ikke så kompliceret som man kunne frygte og heller ikke så kompliceret at lære. Jeg har fået mod på meget mere og det virker også som om i hvert tilfælde et par stykker af dem jeg fik spillet med er klar på at spille igen.

UNO - 8
Dune: War for Arrakis - 4
Push It - 3
Molly House - 2
Sniper Elite: The Board Game - 2
CoraQuest - 1
Corps of Discovery: A Game Set in the World of Manifest Destiny - 1
Crokinole - 1
Daybreak - 1
YINSH - 1
by Frouvne
Thu Jun 26, 2025 7:42 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juni 2025
Replies: 21
Views: 1559

Re: Hvad har du spillet i dag? Juni 2025

Onsdag aften spillede vi igen Dune: War for Arrakis. Spillet flyder rigtig godt for os nu. Til gengæld blev det alligevel mit længste spil indtil nu. Jeg tror, vi er ved at være klar til at få prøvet en af udvidelserne eller alternativt en variant.

Til aften har jeg haft mit Crokinole fremme. Også det har været mere regelmæssigt fremme i år. Man kunne jo håbe, at det er udtryk for en tendens... :D
by Frouvne
Sun Jun 22, 2025 10:13 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juni 2025
Replies: 21
Views: 1559

Re: Hvad har du spillet i dag? Juni 2025

Onsdag havde vi igen Molly House på bordet. Første gang var mildt sagt en rodet affære. Positivt om anden gennemspilning kan man sige, at vi havde meget bedre styr på reglerne. Ikke bedre styr end at vi hele tiden søgte bekræftelse hos hinanden på, at vi handlede i overensstemmelse med reglerne. Men dog så overbeviste, at vi stort set ikke havde regelbøger i hånden. Strategisk var vi stadig tæt på Clueless... jeg var i hvert tilfælde. Så blev vi også konfronteret med, at det er centralt i spillet, at man meget let havner i en situation, hvor en spiller begynder at spille imod fællesskabet. Og jeg hader Hidden Traitor-mekanismer. Det er dog heller ikke helt sådan det fungerer her, da det er et valg, at man begynder at modarbejde og det børn være relativt let at se, hvem der nok er nået dertil. Det kunne betyde, at man skal arbejde hårdt for at alle i hvert tilfælde langt hen i spillet har en fornemmelse af, at de kan vinde via de normale vinderkriterier. Så det kan være en interessant balancegang eller prototypen på et spil, jeg kommer til at hade. Og jeg ved ikke helt, hvor jeg lander. Ej heller om det kommer på bordet igen, så jeg kan finde ud af det. Lige nu overvejer jeg, om jeg skal kaste mig over spillets solo-mode, da jeg syntes mekanismerne er super-interessante - men desværre ikke så intuitive, at man bare lige kan tage dem ind.

Vi fortsatte med tre spil Push It, der altig er muntert og som kan løsne lidt op for de spændingshovedpiner som et spil som Molly House kan efterlade.