Search found 131 matches

by Jeppe
Sun Oct 13, 2024 12:07 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2024
Replies: 54
Views: 23099

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2024

Gunness wrote: Sun Oct 13, 2024 10:55 am Tak for rapporten! Pga børn og alt muligt andet har det aldrig fungeret med VC, så jeg er da lidt nysgerrig på, hvordan oplevelsen er.
Du er jo også hærdet Djengis Con'er, og det er selvfølgelig en mindre forsamling. Hvordan fungerer VC til sammenligning?
Jo, jeg har efterhånden været på VC i mange år og derfor er en del af oplevelsen for mig også at tale med folk, som jeg kun taler med til VC. Det er altid hyggeligt og så giver det ofte inspiration til nye spil, som jeg gerne vil prøve. Men sådan er det nu også på Djengis.

Den store forskel for mig er størrelsen. VC er stor og derfor med mange muligheder. Du kan melde dig til et hav af spil, prøve demoer og købe mad og drikke, når du har lyst. Desuden er der altid forskellige særlige events, som fx i år, hvor man kunne donere nogle spil – derpå blev der trukket et kort fra 1-13 og alle med dette nummer kunne så gå ind og tage et gratis spil.

I modsætning til dette er der betydeligt færre deltagere på Djengis Con og det gør det for mig mere intimt. Med få mennesker samlet, så føler man en større forpligtelse for de andre deltagere og arrangementet indbyder mere til, at alle taler med alle. Ulempen for mig er, at jeg ikke altid får spillet det spil, som jeg havde håbet på, fordi hvert spil oftest kun spilles på ét bord.
by Jeppe
Sun Oct 13, 2024 10:21 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2024
Replies: 54
Views: 23099

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2024

Jeg var i går til Viking Con, hvor jeg sammen med min kammerat præsenterede Thunder Road: Vendetta, fordi det er et af vores mest spillede spil i det forløbne år. Det er et racespil med biler, men hvor man undervejs kan skyde sine modstanderne eller køre op på dem og skubbe dem ud til siden.

Hver gang man rykker fra de andre biler, så tror man, at nu lykkedes det, men der er mange forhindringer, inden man når over målstregen - og selv lige før målstregen kan må nå at blive skudt af de andres helikoptere. Det betyder dog ikke, at man ikke kan lave gode og mindre gode træk, men man skal i høj grad vurdere, hvilken risiko man ønsker at tage undervejs.

Det er altså mest sjov og ballade og derfor havde vi valgt, at det ikke skulle ødelægges af kampen om gule trøjer. Og jo, der var en god stemning – desværre var det kun muligt at skaffe 3 spil, men så fik de 12 spillere en god oplevelse.

Efter dette spillede jeg Cat in the Box, som er et trict-taking spil, hvor man får nogle kort med tallene fra 1 til 9. Der er imidlertid ikke kulør på, så det vælger man, når man spiller kortet. Hvis den første spiller vælger at bruge sin 9´er, som en blå 9´er, så lægger vedkommende en brik på brættet i midten, så alle kan se, at den blå 9´er ikke kan spilles igen. Næste spiller kan så vælge at fortsætte i blå eller sige, at nu er de renonce (dvs. har ikke flere blå) og kan i stedet spille et kort i trumffarven rød. Det vil naturligvis kunne give et hurtigt stik, men resten af spillet kan vedkommende så ikke spille den blå farve. På et tidspunkt kan vedkommende derfor ende i en situation, at de ikke kan spille et kort, som ikke allerede er spillet og så stopper spillet øjeblikkeligt og den pågældende spiller får minus for sine stik fremfor plus.

Ovenpå dette er der en helt anden metode til at få point og det er ved at man spiller kort, som ligger ved siden af hinanden på brættet i midten, hvilket betyder, at den med dårlige kort kan ende med at få flest point.

Nu er jeg vokset op med kortspil og det er nok derfor, at jeg holder meget af trick taking-spil, men det her synes jeg var helt i top.

Det andet spil, jeg prøvede, var Furnace, som er et simpelt enginebuilder spil. Spillet består af 4 identiske runder og i hver runde har hver spiller brikkerne fra 1-4. Dem kan man lægge på kortere på midten af bordet, men hvert tal må kun være én gang på hvert kort. Hvis man ender med at have lagt den højeste brik på et kort, så får man kortet og ellers så får man antallet af ressourcer, som står på kortet – en brik med 3 giver således ressourcerne 3 gange igen. Dernæst lægger man sine indkøbte kort i den ønskede rækkefølge og så kører man deres effekter igennem fra højre mod venstre – nogle kort producerer ressourcer, andre bruger dem og atter andre giver indkomst, som er det, der tæller som victorypoint.

Jeg synes, at det var et vældig sjovt spil til en con, hvor man hen på aftenen ikke nødvendigvis har behov for en masse regler. Men det er nu ikke et spil, som jeg selv behøver at eje.
by Jeppe
Fri Oct 11, 2024 11:16 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2024
Replies: 54
Views: 23099

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2024

På forhånd undskyld for at misbruge dette forum, men det er i en god sags tjeneste....

Jeg skal på Viking Con i morgen den 12.10, hvor jeg skal præsentere Thunder Road:Vendetta. Desværre har connen kun skaffet 2 spil, så jeg vil høre, om der er en eller flere, som vil låne deres eksemplar - jeg kan eventuelt køre indenom fra Roskilde på vej til connen.

Jeg krydser fingrer.

Mange hilsner
Jeppe
by Jeppe
Sun Feb 04, 2024 10:59 am
Forum: Voksenspil
Topic: Månedens spiloplevelse januar 2024
Replies: 5
Views: 5533

Re: Månedens spiloplevelse januar 2024

Jeg får ikke skrevet så tit på dette forum, så jeg vil fortælle lidt, om de spil, som jeg har spillet indenfor de sidste par måneder.

Thunder Road: Vendetta
Det nok mest spillede spil i den forgangne periode. Det er ræs fra den ene ende til den anden, hvor hver spiller har 3 biler af 3 forskellige størrelser. Undervejs kan man så skyde sin modstanders biler eller skubbe dem ud i rabatten…så de enkelte biler kan udgå af spillet. Der er bestemt en hel masse held i det, hvor ens bil bliver kastet rundt mellem begivenhedskort og terningeslag, men det er utrolig hæsblæsende og man skrifter mellem at være foran og kan så lige på stregen blive skudt af modstanderen eller blive ramt af en vragdel af hans ødelagte bil.

Heat: Pedal to the Metal
Mens Thunder Road: Vendetta er temmelig uforudsigelig, så er Heat det mere kontrollerede. Det er bestemt et fantastisk spil, men jeg fedter stadig lidt rundt i, hvad man kan i hver tur – så sent som i sidste weekend, så lærte vi af en prof, at vi ikke havde spillet det helt rigtigt.

Pokemon
Min søn på 18 er ramt af dette i den sidste tid og kan nu bruge dagevis på at se på kort og sammensætte sine dæk, som består af i alt 60 kort. Jeg holder mig til at få ét af hans færdige dæk og så glæder jeg mig over, at jeg kan få noget tid sammen med ham. Spillet fungerer ved, at man sætter én af sine Pokemons i front og resten er så ”på bænken”. Når man har fået lagt tilstrækkelig meget energi under sin aktive Pokemon, så kan den enten tage liv fra modstanderen eller have forskellige effekter. Den enkelte Pokemon kan også udvikle sig op til flere gange (hvis man har kortet) og dermed blive meget bedre. Man kan bestemt spille godt og mindre godt, men det handler også om at flippe mønter, trække et godt kort og naturligvis også om, at have tid og penge til at anskaffe sig de rigtige kort – og det kan hurtigt blive dyrt…men altså, hvilken hobby koste ikke penge?

Mist over Carcasonne
Nu er min søn godt nok lige hoppet på Pokemon, men ellers har hele min familie været mest til selvskabspil eller samarbejdsspil. Dette er et samarbejdsspil og selvom jeg aldrig har brudt mig særlig meget om Carcasonne, så synes jeg, at det her er rigtig sjovt. Hver gang der bliver lagt en brik med tåge, så kommer der spøgelser ind på brættet og dem kan man enten fjerne ved at tågen bliver afsluttet (i lighed med en by) eller ved at bruge sine point fra en scoring til at fjerne spøgelserne.

Hard to get
Dette er et samarbejdsspil. I lighed med Codenames, så lægges der 16 kort ud, hvoraf ét skal gættes af resten af spillerne. I Codenames skal man selv finde på et ord, som kan give medspillerne en íde om, hvilke ord der skal fjernes, men i dette spil trækker man blot et kort ad gangen, som har to muligheder fx ”stærk eller svag”, ”våd eller tør”. Det fungerer virkelig godt, fordi man virkelig skal mærke efter og bruge sin intuition, fx er Harry Potter ”våd eller tør”?

Wavelength
Endnu et samarbejdsspil og endnu engang noget om intuition, men også om at være på bølgelængde med sine medspillere – vi havde fx en snak om i hvilken grad ”ring i næsen” er ”traditionelt eller radikal”. Det er ret sjovt og jeg er overrasket over, hvor ofte det er muligt at sige blot ét ord og så få sine medspillere til at sætte en viser lige på det rigtige punkt.

Fun Facts
Her får man et spørgsmål, fx ”Fra 0-100, hvor meget bekymrer du dig om, hvad andre mennesker tænker om dig?” og så skal alle i hemmelighed skrive sin score og spillerne skal forsøge at rangdele alle deltagerne. Det giver altid en interessant snak om deltagernes svar. Trumfen må være, at min spilhadende mor på 80 år sagde, at det var sjovt.

The Crew
Samarbejdsspil igen, igen og det er altid et hit.

Machi Koro
Spiller det med min 19 årige nevø, når jeg besøger ham og vi hygger os med at slå terninger, tjene penge og bygge vores by op. Et engine builder spil, som jeg stadig synes holder.

Hint – Figurer, lyde, tale mime
Min kone og datter er vilde med dette og jeg må da også indrømme, at det sætter gang i selskabet, når vi har gæster eller når vi sidder alle 4 en lørdag aften og ikke lige har mere at sige.

Spellbook
Da min kammerat og jeg meldte os som aktive til Vikingcon, så blev vi spurgt, om vi ville præsentere dette. Det er et engine builder spil i lighed med Kvaksalver, men nok med lidt mere kontrol og dermed lidt mere gamers game. Jeg er nu nok mere til Kvaksalver, som bare skaber noget mere larm og følelsesudladninger.

Bordfodbold
Altså når Klask og Crokinole er på BGG, så burde bordfodbold da også...måske. I hvertfald så sætter det altid gang i vores stuer. Det starter som regel med et tøvende svar med, at vi da lige kan tage et par bolde, men hver eneste gang, så går der få minutter før alle står og råber.
by Jeppe
Mon May 24, 2021 10:04 am
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: S: Bonaparte at Marengo, Hannibal, Cash and Guns, Coup
Replies: 0
Views: 5354

S: Bonaparte at Marengo, Hannibal, Cash and Guns, Coup

Jeg sælger følgende spil, som skal afhentes i Roskilde:

Bonaparte at Marengo – 500 (meget fin stand.) Spillet er out of print. Det blev i 2006 nomineret til Golden Geek Wargame of the year på Boardgamegeek, men tabte til Twilight Struggle. https://boardgamegeek.com/boardgame/158 ... te-marengo

Hannibal: Rome vs Carthage - Valley Game edition – 250 (aldrig spillet). Vandt Golden Geek Wargame of the year i 2008 på Boardgamegeek. https://boardgamegeek.com/boardgamehono ... ame-winner

Ca$h´n Guns (second edition) - 125 (Spillet 1 gang). https://boardgamegeek.com/boardgame/155 ... nd-edition

Coup – 50. https://boardgamegeek.com/boardgame/131357/coup
by Jeppe
Sun Dec 27, 2020 12:02 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? December 2020
Replies: 22
Views: 14248

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2020

Det er efterhånden længe siden, at jeg har fortalt, hvad der spilles hjemme hos mig, så nu får i lige en opdatering for de sidste 2-3 måneder:

878 Vikings: Invasions of England
Area control er nok den type spil, som jeg bedst kan lide og blandt disse er jeg virkelig begejstret for Beau Beckett´s, som har lavet en hel række af spil med den samme spilmekanik. Det første spil var 1812: The Invasion of Canada og i 2017 kom så 878 Vikings. I alle spillene spiller man 2 hold mod hinanden og hver spiller styrer så én hær. I 1812 er det 3 mod 2, mens 878 Vikings er 2 mod 2 og netop det fungerer virkelig godt som et to-personers spil og det er det, som jeg har spillet en del på det sidste.

Spillet starter med, at England kun består af engelske tropper, men i hver runde kommer der så en vikingeleder sammen med en ordentlig hær og så gælder det for Englænderne om at holder skanserne, mens vikingerne har som mål at indtage over halvdelen af landet. Der bliver rullet terninger, men samtidig har hver spillere nogle specialkort, så man kan aldrig kan vide sig sikker på en sejr.

Når blot én person kender reglerne, så kører spillet hurtigt og der sker en hel masse i hver runde, fordi Vikingerne som sagt kommer buldrende ind til kysten. Når det så er sagt, så må jeg nok erkende, at vi mange gange har overset en lille, men væsentlig detalje i reglerne.

Der er ingen tvivl om, at det er sværest af være vikingerne og kunsten er nok at stoppe sin hærgen i tide og holde sine positioner – ikke mindst fordi, hver gang man indtager en by, så trækkes der et såkaldt Fyrd kort, hvor nogle bønner kommer og hjælper Englænderne og derfor skal man som viking sørge for ikke at indtage den samme by igen og igen.

Sekigahara: The Unification of Japan
For at prøve en anden type area control, så har vi kastet os over et block game, som udspiller sig i Japan. Det er et 2-personers spil, hvor hver spiller har nogle træbrikker, hvor der er tegnet forskellige symboler på den ene side af brikken, men siden mod modstanderen blot er ensfarvet og dermed ikke ved, hvilken rang som brikken har. På hånden har man nogle kort, som matcher symbolerne på brikkerne.

Spillet fungerer ved, at man bruger sine kort til at afgøre, hvem som vælger tur rækkefølgen, hvor hurtigt man vil flytte sine brikker og hvor mange brikker man vil flytte – og så bruges de naturligvis også i kamp. Så alt i alt er kortene den begrænsende faktor i hele spillet. Når to hære mødes, så kan det godt være, at modstanderen har 8 enheder og du selv kun har 3, men de kan kun kæmpe, hvis man har nogle kort, som matcher symbolerne på brikkerne. På denne måde er der lidt poker stemning og dette bliver yderligere understreget af et kort, som hedder ”Loyalty”. Dette kort kan spilles mod en spiller, der netop har indsat en hær og hvis spilleren ikke kan spille endnu et kort med samme symbol, så overgår enheden til ens egen hær.

Vi har nu spillet det 2 gange og den sidste gang varede det desværre omkring 4 timer og det synes jeg var for langt. Den lange spilletid hænger i høj grad sammen med, at der er utrolig mange muligheder for at kombinere sine kort med sine hære og man sidder konstant og regner på, hvor meget man kan give den anden i skade. Grundlæggende tror jeg, at vi begge var enige om, at vi må erkende, at man netop ikke kan regne det hele ud, men skal tage det lidt mere afslappet og let. Så det vil vi prøve næste gang og så må vi se, om det passer til vores temperament.

Hint
På familiefronten har vi spillet Hint nogle gange her i julen og det har været sjovt og hyggeligt. Man indeles i 2 hold og det første hold trækker så et kort, hvor der står 5 ord, som man skal få sin makker til at gætte. Hvert ord giver 1 point, men hvis de nævner ét bestemt ord, så får man 2 minus og det gør, at man undlader blot at sige en million ord i håb om, at man rammer rigtigt. På hvert kort står, hvordan man må give hint til sin makker, fx mime, nynne, tale og tegne. Dette giver igen en fin variation i spillet. Endelig er der en catch up mekanisme, fordi når man når ind i den sidste tredjedel af pointskalaen, så vælger modstanderen, hvilket kort man skal vælge.

Selvom spillet lægger op til 2 hold, så har vi mest spillet det 3 personer og har så blot valgt, at én person skal have de 2 andre til at gætte. Det har fungeret fint og gør, at alle er med hele tiden.

The Ravens of Thri Sahashri
Endelig må jeg også lige nævne dette spil, som jeg købte efter, at Frovne har nævnt det utallige gange – og tusind tak for det, fordi det er en lille perle af et samarbejdsspil. Normalt er jeg ikke begejstret for samarbejdsspil og slet ikke dem, hvor den ene spiller i virkeligheden kan spille spillet alene, men det er umuligt i dette, fordi de to spillere har forskellige oplysninger og kun må kommunikere ved at spille deres kort.

Den ene spiller har nogle drømmekort, mens den anden skal forsøge at gætte disse drømmekort. Dette gøres ikke som i Dixit med nogle billeder, men med en meget original mekanisme med farver og mønstre. Spillet kunne nok hurtigt bliver afgjort, hvis man blot spiller en masse kort, men her kommer ravnene ind i spillet, fordi når først en ravn er vendt, så spiser den alle kort af en bestemt farve, som bliver discarded – og da man skal gætte 3 forskellige drømme, så kan det specielt i tredje drøm give mangel på kort.

Spillet findes også i en anden udgave, som hedder Embers of Memory: A throne of Glass Game, men jeg synes, at kortene i den japanske udgave er meget smukkere – ja faktisk er de smukke kort en del af nydelsen ved spillet.

Papas Papbar
Til slut vil jeg lige slå et slag for at gå ind på Papas Papbar på Facebook og se de mange videoer, som Jens har lavet til hans brætspilscafé i Odense. De er simpelthen så godt lavet, fordi de både er sjove, kreative og giver en rigtig fin introduktion til en masse brætspil.
by Jeppe
Thu Feb 06, 2020 7:10 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Månedens spiloplevelse januar 2020
Replies: 5
Views: 5981

Re: Månedens spiloplevelse januar 2020

Nu har jeg i årevist nydt at læse jeres beskrivelser, så nu må det være på tide, at jeg skriver lidt om, hvad jeg spiller. Jeg spiller mest med min datter på 16, søn på 14 og så Martin K, der er…ja altså han er voksen.

Helt overordnet er jeg faktisk mest til area control spil, men det er resten af familien ikke, så i stedet er det blevet til følgende i december+januar:

Pandemic Iberia
The Mind
Qwixx (hyggeligt terningespil, hvor alle kan være med)
Halali (lad dig ikke nare af forsiden - det er også sjovt for voksne)
Spyfall
Muse
Dixit
Dominion
Junk Art
Blue Moon
Glen More
Black Friday
Gulo Gulo (med fætteren på 6 år – top spil for de små)

Min søn er egentlig meget konkurrence præget og han er mest til spil, når der er mere end mig til stede. På det sidste har han mest efterspurgt co-op games, som måske giver ham et pusterum fra hele tiden at skulle konkurrere til sport og i skolen. Vi har derfor spillet Pandemic Iberia. Lad det dog være sagt med det samme, at jeg ikke er til co-op games, men Pandemic Iberia fungerede bestemt godt og det er specielt sjovt, når virussen når op på niveau 3 i én by og derpå som en flodbølge breder sig ud over de omkringliggende byer. Det var hyggeligt at spille med ham, men jeg ser for mig, at spillene hurtigt bliver ret ens.

The Mind synes jeg virkelig er fascinerende og jeg har lyst til at lade alle få den oplevelse, som det er at spille det. Det kræver dog, at alle er nærværende og til stede og hvis der blot er én, som mister fokus ved at hente et glas vand, så falder hele korthuset. Men ellers er det som om, at alle kommer på bølgelængde og der finder en kommunikation sted, som ikke helt kan forklares. Jeg bliver ved med at gentage, at jeg slet ikke kan forstå, at vi uden at kommunikere kan lægge 18 kort i den korrekte rækkefølge.

Med min datter har jeg især spillet Muse, Dixit og Spyfall. De handler alle om at skulle udtrykke sig og Muse er det sidste skud på stammen herhjemme. Muse er bestemt en sjov variation over Dixit, men hvor man skal give et clue ud fra nogle kort, fx siger et af kortene, at man skal sige et tal som clue og et andet, at man skal lave en figur med hænderne. Det giver dels en variation i spillet, men gør det også lettere at finde på, fordi man får begrænset sine muligheder.

Junk Art bruger vi mest, når der er gæster og alle hurtigt skal være med til leg og højrøstet stemning, men børnene kan godt foreslå, at vi 3 spiller det og jeg synes, at det bare fungerer super, fordi spillet indeholder en række forskellige spil i selve selvet og det enkelte spil går let og hurtigt. Spillet kom faktisk frem om eftermiddagen juleaften.

Min datter og jeg har i flere år haft Blue Moon, som vores spil, men nu er Dominion ved at komme ind i varmen. Jeg synes stadig, at Dominion holder, men sidst vi spillede var der et tyv lignende kort og det synes vi begge var ret irriterende, fordi hvem gider så at samle guld og så er der pludselig ingen, som har råd til noget.

Endelig er der Martin og jeg, som på det sidste mest har spillet Glen More og Black Friday. Glen More er der nok mange som kender, mens Black Friday handler om at købe aktier og når man har tjent tilstrækkelig meget på det, så skal man købe sølv. Aktierne stiger en del i starten, hvorpå nogle af dem begynder at falde, hvis igen køber dem – altså ligesom i den virkelig verden. Kunsten er altså at påvirke sine egne aktier og så sælge dem i tide og få købt sølv inden kursen stiger. I modsætning til aktier, så går kursen på sølv nemlig kun én vej og det er mod 100 og når det er nået, så slutter spillet og den med mest sølv er vinderen. Det fungerer mekanisk godt, men de fleste gange glemmer jeg nogle af detaljerne i reglerne.

Nå, månedens spiloplevelse må være The Mind.
by Jeppe
Wed Nov 06, 2019 9:08 pm
Forum: Arrangementer
Topic: Brætspil om torsdagen i Roskilde, næste gang 7/11
Replies: 1
Views: 7473

Brætspil om torsdagen i Roskilde, næste gang 7/11

Hej alle

Det er gået op for mig, at der er ved at starte brætspilsaften op hver torsdag her i Roskilde. Jeg ved ikke så frygtelig meget om det, men den 7/11 er der en gruppe, som mødes kl 18-21 i byens hus. Jeg regner med at komme og i kan læse mere her: https://www.facebook.com/Eccentricity.dk/

Håber at se nogle flere af jer :)

Hilsner
Jeppe
by Jeppe
Sat Oct 13, 2018 5:12 pm
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: K: Glen More, Azul og Cash´N Gun 2.ed
Replies: 0
Views: 2511

K: Glen More, Azul og Cash´N Gun 2.ed

Der skulle vel ikke være nogen, som har disse spil til salg?

Jeg bor i Roskilde og arbejder i Gentofte.

Hilsner
Jeppe
by Jeppe
Thu Apr 12, 2018 10:33 pm
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: S: Diverse spil (gerne til salg på Djengis Con)
Replies: 6
Views: 5986

Re: S: Diverse spil (gerne til salg på Djengis Con)

Gunness wrote:Ja, det er det :)
Det er på Deutsch. Det findes (af uransagelige årsager) ikke på engelsk. Men det er nu ikke så kompliceret.
Super, så vil jeg gerne købe det.
by Jeppe
Thu Apr 12, 2018 4:58 pm
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: S: Diverse spil (gerne til salg på Djengis Con)
Replies: 6
Views: 5986

Re: S: Diverse spil (gerne til salg på Djengis Con)

På hvilket sprog er The City? Og er vi enige om, at der er tale om det her: https://www.boardgamegeek.com/boardgame/103649/city
by Jeppe
Fri Apr 06, 2018 7:19 pm
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: Salg (skal på Djengis Con)
Replies: 3
Views: 5371

Salg (skal på Djengis Con)

Så er der mulighed for at få en let levering på Djengis Con, men I er også velkomne her i Roskilde. Jeg sender kun, hvis det er for over 500 kr. Hvis der betales forud, så kan jeg godt gemme dem i et stykke tid og ved større leveringer kan vi også finde en aftale på mit arbejde i Gentofte (DONG – som nu hedder Ørsted).

Prisen er sat til under 50 % af den laveste pris på http://www.braetspilspriser.dk.

- Konsensus (dansk version, stadig i plast) – 50 kr. https://www.boardgamegeek.com/boardgame ... /konsensus
- Cosmic Wimpout, inkl. læderetui, stof med pointtavle og ekstra sæt terninger - 50 kr.
- Filou – 25 kr.
- King Lui – 25 kr.
- Cluedo - afslør hemmelighederne - 25 kr
- Taboo, body language (dansk version) - 25 kr

Hilsner
Jeppe

Solgt:
- N.Y. Chase – 50 kr. (Strato - Levering til Djengis Con)
- Corporate America – 125 kr. (tyks - levering til Strato på Djengis Con)
- Dice City - 125 kr (spillet én gang, kassen er lidt bukket i bunden) (tyks - levering til Strato på Djengis Con)
- Stephensons Rocket – 100 kr. (Rasmus - levering til Jens Hoppe på Djengis Con)
- Mystery of the abbey - 125 kr.
- Hot Rat - 75 kr.
- The awful green things from outer space – 75 kr.
- Hick Hack in Gackelwack/Pick Picknic – 25 kr. https://www.boardgamegeek.com/boardgame ... ck-picknic
- Brouhaha (i plast) - 50 kr.
- Mexica – 75 kr.
- Traders of Genoa – 75 kr.
- Grever og baroner – 50 kr.
by Jeppe
Wed Apr 04, 2018 4:05 am
Forum: Arrangementer
Topic: Djengis Con IX Spilleplan
Replies: 148
Views: 148024

Re: Djengis Con IX Spilleplan

Jeg vil gerne på Modul 1: Heroes of air, land and sea
by Jeppe
Wed Mar 21, 2018 12:03 pm
Forum: Arrangementer
Topic: Djengis Con IX Spilleplan
Replies: 148
Views: 148024

Re: Djengis Con IX Spilleplan

zfire wrote:
Jeppe wrote: Vil desuden gerne tilmeldes:
Modul 2: Awkward Guests
Frouvne wrote: Modul 2
878: Vikings – Invasions of England : frouvne, Gunness, Jeppe, [ledig]
Er der 2 der hedder Jeppe, eller er der sket en dobbelt booking?
Spottede det lige ved tilfældighed.
Ja, det er mig begge gange. Allan arrangerede Vikings i dette modul, så jeg bliver desværre nødt til at melde fra på Awkward Guest.
by Jeppe
Wed Mar 21, 2018 1:06 am
Forum: Arrangementer
Topic: Djengis Con IX Spilleplan
Replies: 148
Views: 148024

Re: Djengis Con IX Spilleplan

Jeg vil gerne i lighed med sidste år lave et modul, hvor alle deltagere tager deres ynglingsspil med som tager max 1,5 time inkl. regler. Det fungerede virkelig godt sidst og endte med en del spilkøb bagefter :) :

Modul 5

Mit spil, dit spil, dit spil, dit spil.: Jeppe, ledig, ledig, ledig

Vil desuden gerne tilmeldes:

Modul 2: Awkward Guests
Modul 3: Hunt for the ring
Modul 4: Flamme Rouge