GermanGames.dk

Frouvne wrote:Og med en god portion selverkendelse iblandet, vil jeg da heller ikke udelukke, at du for mændenes vedkommende kan anvende listen langt op i voksenlivet...

Hehehe!
Jamen spil med action og vold i er da også ganske underholdende

Helle wrote: Det var nu hyggeligt at det var samarbejde... det var faktisk en rigtig fed ide (når det nu skulle være så svært!!!!)

Ja, det var da sjovt at se så mange forskellige terninger (jeg undrede mig f.eks. virkelig meget over nr. 20) - meeen også svært, når der var så mange børnespil imellem

En rigtig god idé!

Listen er som sådan ikke synderlig overraskende i forhold til lignende undersøgelser, jeg har læst gennem tiden (piger - samarbejde, lad-os-tale-om-det, fredelige forhold : drenge - konkurrence, action, vold). Til gengæld savner jeg et 'aldersmærkat' på undersøgelsen, for umiddelbart finder jeg listen mere realistisk, hvis der er tale om 6-åriges præferencer i denne undersøgelse - og ikke eksempelvis 16-åriges.

Mht. brætspil så er listen ikke 100% kompatibel. For det første fordi brætspil ofte er mere nuancerede/har flere elementer end mange computerspil (læg mærke til, at jeg skrev "mange" og ikke "alle" ), og for det andet fordi brætspil ikke i samme omfang målrettes piger (det er udelukkende min fordom*).

Men ja - mine advarselslamper blinker altid faretruende, så snart folk forsøger at generalisere ud fra køn - også selvom der ind imellem er et gran sandhed i det


*Jeg har set en del forsøg på at målrette computerspil til piger, men mht. brætspil har jeg indtryk af, at piger i første omgang kaster sig over familiespil - og først derefter begynder at interessere sig for de mere avancerede/nørdede.

Godt så. Fik fat i listen - det er dog computerspil, der er tale om, men jeg går ud fra, at de fleste betragtninger også kan overføres til brætspil. Men altså - dette er spilfirmaernes opfattelse af hhv. "pigespil" og "drengespil".


Pigernes præferencer

• * Redskaber
  * Identifikation med
  * Samarbejde
  * Orientering: aktivitet eller erfaring (processen er lige så vigtig som resultatet)
  * Sideordnet spillestil ("mange bolde i luften", dvs. et komplekst samspil mellem komponenter)
  * Tilgivelse af fejltagelser
  * Smuk grafik - farve: varm, glødende (ikke lyserød, den er for barnagtig)
  * Lyd: top 40 musuik, upbeat, pop
  * Ikke interesserede i umotiveret vold
  * Vil have et formål: moralske bånd

Drengenes præferencer

• * Legetøj
  * Bemestring af
  * Konkurrence
  * Orientering: mål (mange points eller højere niveau)
  * Lineær spillestil ("frem til næste niveau", dvs. spillet skrider frem ud fra en relativ ukompliceret fortælling)
  * Afstraffelse ved fejl
  * Action der "rykker"
  * Lyd: eksplosioner, højt, ubehageligt
  * Det er i orden med vold for voldens skyld

Nu har jeg flere gange kigget interesseret på Inkognito, og i den forbindelse kom jeg til at tænke på, at jeg da egentlig gerne vil have nogle flere spil, hvor man er 4-6 spillere, men samarbejder parvis. Da jeg derefter søgte under "Partnerships" på BGG, undrede jeg mig over, at der var så relativt få (seriøse/gode) spil, der havde dette element i sig.

Der er en del, hvor alle samarbejder (for at vinde over spillet), og der er også ret mange, hvor man samarbejder undervejs, men hvor det gælder om at vinde enkeltvis (evt. ved at forråde partneren). Jeg synes blot ikke rigtig, at der var så mange, hvor man fra start samarbejder med en anden mod det/de konkurrerende team(s).

Ergo: hvis du kender et eller flere spil, hvor man kan dette, så skriv det endelig her

Jeg smider den da gerne herind, hvis jeg er så heldig at opspore den på et tidspunkt

Jeg diskuterede dette med en af mine venner i går, og hun kommenterede, at en af vores fælles bekendte er kommet i besiddelse af en (facit-) liste, som spilproducenterne bruger, når de skal lave spil, der henvender sig til enten piger eller drenge. Den kunne jeg godt tænke mig at se...

Terning nr. 9 - Carolus Magnus

Men jeg synes også det må være interessant at tænke over, hvorvidt disse drenge- og pigekulturer er rent sociale konstruktioner, eller om de i virkeligheden afspejler en biologisk forskel.

Uha... det er jo et lidt betændt emne

Men jeg vil nu mene, at køn er socialt konstrueret. Der er selvfølgelig visse biologiske forskelle, man ikke kan komme udenom (menstruation og den slags), men hovedparten af de såkaldte maskuline/feminine værdier er efter min mening tillærte. Jeg kan godt komme med en lang række eksempler på folk i min omgangskreds, der bryder med den generelle opfattelse af, hvordan mænd/kvinder er, men det er ikke så relevant i første omgang.

I stedet vil jeg fokusere på, hvad der er problemet ved at definere køn som biologisk. Med den sandhedsværdi, som naturvidenskabelige resultater ofte tillægges, så vil biologisk definerede kønsforskelle meget let blive ophøjet til normen - og hvis der er en norm, så er der som regel også afvigere, og afvigere mødes ofte med mistro. Afvigeres opførsel/holdninger er ofte ikke nær så legitime som dem, der passer ind i normalitetens definitioner.
Det betyder, at hvis man som pige synes, at det er vildt skægt at rode med computere, eller som dreng interesserer sig for heste - så reagerer folk let med skepsis, eller også ved ens 'kønsfæller' ikke, hvordan de skal greje én.

Jeg er ikke så glad for den 'kassetænkning', der let opstår, når man snakker om mænd og kvinder som nøje definerede kønskategorier, for det begrænser folks råderum, og jeg vil hellere se nuancerede individer, som kan 'plukke' evner og værdier fra hele paletten.

Ja, der ligger nok noget opdragelse i det - ikke kun ang. pænhed, men jeg har også oplevet, at en del piger slet ikke er blevet introduceret til brætspil før ("Hvad? Kan brætspil også være sådan? Det er jo noget helt andet end Matador!" ).
Selvsamme piger har dog intet problem med at gå efter at vinde - så længe de kan gøre det på andre måder end decideret backstabbing... og sådan har jeg det også selv (og en del fyre, jeg har mødt). Et spil som Junta undgår jeg helst - spilideen er rigtig god, men jeg bryder mig bare ikke om måden, hvorpå man skal snyde de andre spillere, og der er oftest folk, der tager det for personligt. Det er ellers ærgerligt. Der er en del spil, jeg synes ser spændende ud, men hvor der nok er for meget backstabbing i - efter min smag altså.

Og øhm... ja, der røg vi lidt off-topic

Men tilbage til emnet:
Er der topersoners spil, som I ligefrem vil fraråde som kærestespil? Og hvorfor passer det i så fald ikke ind under kategorien?

Jeg har flere gange undret mig over begrebet "kærestespil" - muligvis fordi både kæresten og jeg er brætspillere (jævnfør Jens' kommentar om potentielle spil i så fald), muligvis fordi vi foretrækker at købe spil, der ikke kun kan spilles af to personer (har dog overvejet at købe et topersoners spil på et tidspunkt, men nu må vi se...).

Vi har bl.a. spillet Colossal Arena og Memoir '44 og har i øvrigt intet problem med konfrontation. Til gengæld er jeg ikke sikker på, at vi får kastet os over flere timers spil (Twilight Struggle ser ellers spændende ud ). Det skal ikke være 100% strategi - der må gerne være et element af held i, uden at det dog må være for dominerende.

Men altså - begrebet "kærestespil" får mig til at tænke på spil, som
- er for to eller flere spillere
- har en kort eller mellemlang spilletid
(- evt. er hyggelige/morsomme og ikke supertunge mht. strategi)

Helle wrote:Det er lidt interessant - jeg er jo tilfældigvis af hunkøn, og kan ikke helt ryste fornemmelsen af kønsproblematikken af mig... handler det om mennesker med forskellige interesser (kønnet underordnet) eller handler det om køn - har mænd og kvinder forskellige forståelser og oplevelser af fordele ved brætspil?

Mennesker har forskellige interesser, og kønnet er underordnet - selvom der sikkert er folk, der føler sig tryggest, hvis de kan klatre over i en kasse med særlige maskuline/feminine værdier og evner

Har du lyst til at bytte Monster Menace America med Mystery of the Abbey?
Det er spillet én gang.

http://www.boardgamegeek.com/game/915


Hygge
Andrea

Vi fik spillet Fury of Dracula to gange mere i fredags - og begge gang blev Dracula dræbt. Første spil blev relativt kort, mens det andet tog en del tid. Dracula-spilleren havde lavet en del forarbejde mht. at kigge på taktik, og han havde nogle gode ideer til forskellige strategier - i første spil var han dog uheldig mht. hvilke kort, vampyrjægerne trak.

Jeg tror, vi muligvis spiller spillet en gang mere, før vi evt. vil overveje, om vi skal justere spillets sværhedsgrad lidt, så Dracula får det lidt lettere.

Ok! Dealen er nemlig, at spillet ikke må være for simpelt, men ud fra din beskrivelse af spillet lyder det til, at det er mere varieret end min opfattelse af Settlers - men stadigvæk med en simpel opbygning.

Jeg vil i hvert fald overveje, om ikke spillet skal prøves på et tidspunkt

Hehe - Fastaval er et glimrende sted at få afprøvet nye spil og få anbefalinger af andre. Jeg købte i øvrigt mit Betrayal-spil der - på anbefaling af flere af mine venner