Frouvne wrote: ↑Thu Mar 21, 2024 9:32 amDer har flere gange været snak om at forbruget af forskellige Crowdfunding-platforme er dalet for flere af os. Det er blevet uforholdsmæssigt dyrt grundet øgede priser, høje fragtpriser og moms, mange af os har efterhånden rigeligt med spil og så har der måske også været lige lovlig mange skuffelser og / eller spil der bare ikke har haft den samme interesse, når de endelig er ankommet.
Jeg er ikke uenig, men vil - som altid - gerne kvalificere ovenstående lidt.
Fragt er blevet møgdyrt, og det er der jo mange real-life årsager til. Moms er bare øv. og selve prisniveauet er både affødt af stigende materialepriser, men nok også stigende forventninger til, hvor labre spillene skal være produceret. Helst minier og metalmønter. Gerne dual-layer boards. Gametrayz ville jo også være rart. Der skal også helst være en separat solo-mode.
Slutprodukterne er helt klart blevet flottere de senere år, og det er jo åbenbart det, der efterspørges. Det er da svært at sige nej til separate spilleræsker, der er lige til at sætte på bordet, i stedet for at fedte rundt med ziplocks, der kan tømmes ud over bordet. Rent visuelt er niveauet også tårnhøjt - og hvem vil sige nej til et velproduceret spil
oven i godt gameplay?
Men det, der for alvor hiver prislejet op, er alle udvidelserne. Grundspillet giver næsten altid mest for pengene, men jeg kan jo igen og igen se FOMO'en slå til, så folk hamstrer 2-3-4 udvidelser til et spil, de aldrig har prøvet.
Hvad angår "har rigeligt med spil", så køber vi jo også stadig i en lind strøm i alm. handel?
Og den med at interessen er væk, har jeg hørt mange gange, men aldrig helt forstået - eller også er min smag bare mere statisk
Det, der efterhånden irriterer mig mest ved crowdfunding, er den manglende ærlighed omkring levering. De kan ikke alle blive ved med at blive lige overraskede over, at design og produktion er kompliceret. 85-90% af tingene er forsinkede, nogle af dem voldsomt meget. Der er for mange hyper-optimister, når det kommer til annoncering af leveringsdato. Eller også er de ikke helt oprigtige, men formoder, at hvis backerne på forhånd ved, at spillet faktisk først kommer om 3 år, så vil de ikke lege med. Jeg ved det ikke. Har de ret?
Anyway..... min egen liste (highlights):
- Robinson Crusoe Collector's Edition - det, der lignede et simpelt genoptryk med lidt ekstra halløj er endt som en to års forsinkelses-farce. Men nu skulle den være lige om hjørnet, og jeg glæder mig til at kunne opgradere min gamle udgave.
- Through Ice and Snow - samme tema som Expedition: North-West Passage, og jeg elsker hele polarforsker-settingen. Rent mekanisk ser spillet også spændende ud.
- An Age Contrived - her blev jeg lokket af pris og produktion, men også af, at spillet lignede en ret original blanding af programmering og andre mekanismer.
- Santorini: Riddle of the Sphinx - kampagneudvidelse til et af mine favoritter blandt abstrakte spil. Desværre er der ikke så mange i omgangskredsen, der deler min begejstring
- Unconscious Mind - Fantasia Games' opfølger til Endless Winter nærmer sig, og jeg kunne godt bruge et lidt tungere euro med spændende twist på worker placement plus et originalt tema.
- Peacemakers: Horrors of War - genudgivelse af et spil, jeg ikke har fået prøvet, men som blev pænt modtaget. Her skal man samarbejde om at få to krigsførende parter til at slutte fred, men hvis den ene part hopper for hurtigt ned ad konflikttrappen, bliver de løbet over ende af den anden. Det lyder ret originalt, og både spilletid og mekanismer ser ud til at lande et udmærket sted.
- The Old King's Crown - lover masser af interaktion, bluff og andet godt med klassisk tegneserie-æstetik. Plus det var til at betale sig fra.
- Explorers of Navoria - visuelt låner den med arme og ben fra Kyle Ferrin (Root mv.), men det ser hyggeligt ud som en lille, ikke alt for overvældende tableau builder.
- Floe - opfølger til Unconscious Mind. Jeg så prototypen i Essen og tænkte "Mums, det ser sjovt og hyggeligt ud, men det har jeg ikke brug for". Men de har arbejdet en del videre med deisgnet siden da, og jeg blev lokket om bord af bl.a. designerens blog på BGG. Tror det bliver et hit med familie og ikke-så-hardcore-gamer-venner.