GermanGames.dk

Andrea wrote: ↑Sun Jul 13, 2025 6:43 pm Jeg blev nødt til at købe Deep Regrets hos Fantask i denne, og det kan på ingen måde overraske folk, der kender mig

Det eneste jeg er overrasket over er, st du først har købt der nu

Det blev til to spil River Valley Glassworks mod vores yngste i forgårs. Han proklamerede, at det da var ret sjovt, og at vi burde spille det hele familien - det bliver så nok en udfordring at samme alle til det, men håbet lever da

I går havde jeg en ven forbi til Evolution:Climate, og det er altid en fornøjelse. Han havde ikke prøvet det før, og vi endte med at være ret flinke ved hinanden ved ikke at skubbe klimaet for meget mod ekstremerne. Til gengæld kom jeg til at smide et par rovdyr ind et par gange, når jeg syntes, at han klarede sig lidt for godt - ups
Vi sluttede af med 2x Sail, som jeg havde bedt om at prøve igen i anledning af, at Sail Legacy er på Kickstarter i øjebikket. Vi vandt begge spil, og det var vældigt fornøjeligt og et godt udtænkt system. Men jeg kan også mærke, at jeg ikke er begejstret nok for trick taking til, at jeg vil bløde 1000 kr. for en legacy-udgave.

Og i går aftes fik fruen og jeg endelig afrundet første kapitel af The Emerald Flame. Vi havde regnet 90% af opgaven ud, men der var noget med mønstre og en bestemt rækkefølge, som vi bare ikke kunne greje. Så vi måtte finde lidt hjælp online. Men vi har så haft fire hyggelige aftener med 25% af spillet, der i alt er sat til 10-12 timer, så vi får en masse sjov ud af det.

Det er også et supergodt sommerhus-spil til mange - især hvis folk gider at diskutere

I går tog vi tre spil River Valley Glassworks. Det er egentlig bare en filler, men i deluxe-udgave og med labert artwork af altid dygtige Andrew Bosley får det alligevel et løft. Spillerne fisker "glas" (dvs. akrylbrikker) op af ét af seks felter i en flot og skal herefter placere dem i et glaslager. Finten er, at man tager brikker ud fra form, men skal placere dem efter farve. Og at brikkerne på glaslageret både scorer efter vandret og lodret placering, og de to elementer har det med at arbejde mod hinanden.
Det var ganske hyggeligt.
Aftenen var ung, så vi fulgte op med en sag om en kidnapning i Chronicles of Crime. Det virkede som om vi missede en del af historien, men vi lykkedes nu meget godt med at gætte hvem, hvad og hvorfor til sidst alligevel. Jeg satser på, at historiens næste to kapitler får helheden til at hænge bedre sammen.

I dag havde vi besøg af Brian (Goblen) og Charles, der er hhv. arrangør og deltager på Djengis. Vi fik lokket dem med på How to Save a World, som klikkede godt med alle deltagere. Charles og jeg arbejdede intenst på ét projekt, mens Maibritt og Brian hver tog et af de andre projekter. I 11. time, lige før verdens undergang, prøvede jeg at satse lidt hårdere på laserprojektet, der da også med en snæver margen endte med at redde vores planet. Men det var lidt for sent til, at det for alvor kunne pynte på mit resultat
4. spil på en måned - det er nu alligevel ganske godt.

Fik River Valley Glassworks som gave i går.

Du må kun tabe stort til mig

I går var jeg forbi en kammerat for at prøve Ryan Laukats nye Above and Below: Haunted, en efterfølger/et remake af hans oprindelige A&B. Jeg har aldrig spillet det, men har i lange perioder trættet GermanGames ellers så utrættelige læsere med mine oplevelser med Near and Far (det tredje i serien, Now or Never, står stadig og venter).

Spillerne skal bygge hver deres landsby midt i et spøgelsesbefængt sumpområde. Dette gøres ved hjælp af en af fem handlinger (byg en hygning, hyr en ny arbejder, høst ressourcer, jag spøgelser væk og tag på eventyr), som hver kræver en eller flere arbejdere.
Den mest interessante af disse er eventyrdelen, hvor man tager på et nemt eller svært eventyr, sender et antal arbejdere med og så typisk kan vælge mellem to simple opgaver, der hver især udløser lidt historie og eventuelt noget belønning.
I slutningen af runden refresh'er man sine arbejdere, enten ved senge, som man har i sine bygninger, eller en form for trylledrik, som også helbreder arbejderne men er en begrænset ressource.



Undervejs kan man blive hjemsøgt af spøgelser - de er heldigvis relativt lette at slippe af med og kan endda smides over til modspillerne - men er de ikke væk inden rundens slutning, har det negative effekter.

Laukat er fantastisk til at skabe hyggelige settings (lige som hans øvrige spil foregår dette i hans egen verden, Arzium). Det uhyggelige tema er i praksis vældigt godmodigt, godt bundet sammen af hans altid vellykkede artwork. A&B:H er, som sin forgænger, et nøk mindre kompliceret end de andre spil i serien. Det betyder, at spillet er let at gå til, men at jeg også kunne være bekymret for, at det ret hurtigt ville blive lidt ensformigt. Der dukker forskellige bygninger og arbejdere op i spillet, men så forskellige er de heller ikke. Historierne er ikke sammenhængende, men foregår tydeligvis i samme univers. De er med til at give spillet karakter og løfter også det samlede indtryk.

Vi rundede af med Oddland, et simpelt og hurtigt tile laying-spil om at placere kort med 2x2 felter hver af 5-6 forskellige slags, og så hver gang placere et dyr på et netop lagt kort. Dyrene scorer point ud fra forskellige kriterier, som f.eks. at være op ad vandfelter eller at være i samme række/kolonne som andre dyr. Det lugter lidt af Cascadia med en snert af Kingdomino. Som sådan tilforladeligt nok, men med to spillere var det næsten overstået, før det var startet.

For nogle dage siden kom Maibritt og jeg endelig videre med The Emerald Flame - vi fik løst en sindrig gåde med nogle planter og gik i gang med en opgave, hvor man skal bruge en meget speciel form for måleudstyr plus et kort (med flere gåder på) for at finde et bestemt punkt. Det betyder, at der skal tegnes på kortet.
Af princip hader jeg at ødelægge komponenter i spil, så yderligere fremskridt blev udskudt, så jeg kunne nå at tage en fotokopi af kortet

Vi rundede dagen af med Yinsh, som fruen tdiligere ikke har været specielt begejstret for. Men hey, solen skinnede, der var en glimrende øl i glasset, og jeg tænkte "Det er mange år siden, så det får et forsøg mere". Meeen.... stadig ingen succes, desværre

I går ville vores datter gerne spille Viticulture, så det kom på bordet med Tuscany-udvidelsen. Mekanisk er det ganske velfungerende, men jeg har det med det som med de fleste andre Stegmaier-designs: det føles lettere kønsløst. Men det er nu hyggeligt nok. Vi valgte hver vores strategi - en satsede hårdt på at få vinproduktionen i gang, jeg gik efter at opgradere en masse bygninger først og den sidste fokuserede på at opfylde ordrer. De specielle arbejdere fra udvidelsen var nok det, der gjorde den største forskel ift. grundspillet.

Jeg håber at få prøvet Molly House på et tidspunkt, men jeg er på forhånd indstillet på, at det kun kan blive et overfladisk indtryk.

Min egen måned:
How to Save a World - 3
Cascadia: Rolling Hills - 1
Divinare - 1
Dune: War for Arrakis - 1
Earth - 1
Emerald Skulls - 1
Fromage - 1
Lost Ruins of Arnak (med Expedition Leaders) - 1
Mistwind - 1
Terraforming Mars - 1
Timeline: Inventions - 1
Timeline: Science & Discoveries - 1
YINSH - 1
Yu-Gi-Oh! Trading Card Game - 1

Det har været meget på det jævne. Dune: WfA var bestemt et spændende bekendtskab, og noget så sjældent som et CMON-spil med fokus på gameplay Jeg er dog også godt tilfreds med ikke at have det stående selv. Men så afgjort noget, jeg gerne prøver igen.

Månedens "genopdagelse" var det ellers (for mig) ret oversete Lost Ruins of Arnak, som jeg vil prøve at lokke nogen til at prøve lidt oftere.

Men ellers var How to Save a World månedens oplevelse, og en af de mere velsmurte Kickstartere. Jeg tror endda, at det kom til tiden. Wow. Jeg kan godt lide blandingen af worker placement og lidt push your luck i form af, hvad man vælger at satse på af redningsprojekter. Det glæder jeg mig til at få prøvet nogle flere gange.

Vi var tre til How to Save a Planet i går. Jeg synes selv, at jeg prøvede at være meget holistisk og tænke på planetens bedste...men posen, der dikterer hvilke projekter der lykkedes, var mod os. Meget, endda! Vi blev ved med at få lidt for mange sorte kuber (dvs. katastrofe-asteroiden rykker fremad). Så må man sadle om, og jeg begyndte helt egoistisk at poste en masse ressourcer i backupprojektet (evakuering) i stedet. I sidste ende var første projekt, laserkanonen, dog meget tæt på at lykkedes. Men kun meget tæt
Med kun tre spillere, der alle har prøvet det før, har HtSaP en virkelig fin længde, der gør det velegnet til hverdagsaftener.

Da vi var færdige, dukkede vores datter op, og jeg fik lokket folk til at spille det aldrende Divinare. Som blanding af bluff og deduktion kan det noget, og der er mere under overfladen end man først tror. Ergo endte vi med meget stor spredning på pointene. Men mulighederne i at sende de rette kort rundt om bordet klikkede i stigende grad, som spillet skred frem - og der er prima muligheder for benspænd i slutningen af hver runde

Min datter har fået Rolling Realms og Gloomhaven: Buttons & Bugs via sit arbejde. Ikke lige noget, der var på min radar, men man skulle da være et skarn...

^Om ikke andet er Cole Wehrle en ambitiøs designer, og de fleste (alle?) af hans spil kræver, at man investerer en del tid i dem. Til trods for, hvor mange roser de får, er der godt nok mange eksemplarer af Pax Pamir, Oath og John Company til salg rundt omkring. Og selv Arcs er - som Root - vel noget, der lidt deler vandene?



Jeg fik selv lokket min datter og hendes kæreste til at spille How to Save a World i går, og her i min 2. gennemspilning synes jeg, at jeg nu havde helt styr på mine muligheder. Man kan lave nogle ret effektive comboer i de sidste runder, men man skal ikke satse på at bygge sin engine alt for grundigt op, for så kan man ikke også nå at arbejde på at redde planeten, og det medfører, at spillet slutter meget hurtigt. Det kan jeg forestille mig vil frustrere nogle spillere. Ligeledes skal man være ok med sandsynlighedselementet i bag building-delen. Man kan arbejde hårdt på, at f.eks. laser-projektet bliver det vindende, men i sidste ende kan man kun påvirke mulighederne og så håbe det bedste.
Den gode nyhed er, at man også får point for de to tabende projekter, og man kommer til at klare sig dårligt, hvis man slet ikke giver dem opmærksomhed. Desuden er spillet ikke længere end at mængden af held er til at håndtere.

^Ja, det var - som altid - en fornøjelse!
Jeg havde på forhånd svært ved at lure, hvordan HtSaW føltes i praksis, så det var et sats på baggrund af playthroughs samt Burn Island Games' tidligere titler. Men det fungerede rigtig godt. Flere har sagt, at det er lige kort nok, men det er spillerne i vid udstrækning selv med til at påvirke ved at arbejde intenst på de tre redningsprojekter. Men jeg skal nok være bedre til komboer a la Jon

Og hidtil har jeg nok været lidt "tja bum" mht Arnak, men i går smagte klart af mere, til trods for afklapsning Jeg havde forventet, at Expedition Leaders (som jeg havde købt men ikke prøvet før) tilførte endnu mere asymmetri, men den gode Jon meldte, at det nok skulle komme med flere spil.

Vi havde den månedlige spilleaften i foreningen i går, hvor jeg havnede på Reef Project. Jeg har prøvet det en enkelt gang før med to. Denne gang var vi fire. Spillerne sejler rundt i tropiske farvande for at rydde op i forurening og sikre dyreliv, og rent mekanisk er en væsentlig del af spillet at bygge ruter mellem de forskellige øer på kortet. Med flere spillere betyder det, at ruterne bliver udbygget noget hurtigere, og at der er hårdere konkurrence om at stige hurtigst på forskellige tracks (dykke, research m.fl.) og at blokere de mest attraktive øer på kortet.

Det er nok en anelse mere knudret, end det burde have været, men rent mekanisk glider det ret godt. Vi var to, der endte tæt på hinanden og to, der endte tæt på hinanden men en del point bagud. Jeg ser det som et sundhedstegn, at alle ikke bare havner på nogenlunde de samme point uanset hvad de gør.

Hvilket scenarie? Vi mangler vist også et par af de sidste