Search found 29 matches

by Brian
Wed Jan 24, 2007 11:44 pm
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Helle wrote:Det lyder stadig som et spil for mig - jeg håber ikke, at du tog min henvisning til magimixeren som en reduktion af dit spil...? Det var bare min første association... men jeg vil gerne stadig se det en dag ...
Nej, det gør jeg bestemt ikke... :) Din sammenligning var helt rigtigt set.... Hvis du får en ledig stund i februar, så viser jeg det mere end gerne...
Helle wrote: Egentlig er du vel ikke interesseret i at vise frem, hvis det bliver efter indlevering af spillet til konkurrencen.... er du????
Jeg forstod ikke helt spørgsmålet, men både før og efter konkurrencen viser jeg det gerne frem...
Helle wrote: Tja, hvorfor ikke udvikle 2 udgaver - en med tal, som mange forældre og skoler vil elske for at få udviklet/understøtte nogle talkundskaber.....

........gøre det til en meget populært spil for forældre, der gerne vil lave noget, der understøtter deres unger i forhold til det matematiske det vil sige, at regnefærdigheder de har cementeres, men hvor de ikke skal presses eller lære nyt - men samtidig med nogle fantastiske hyggeopgaver - labyrinter eller ... hvad ved jeg... forældre vil utroligt gerne understøtte børnenes svagheder, men vil på den anden side heller ikke presse - et spil, hvor det matematiske var en del, men hvor andre skolelignende /halvrelaterede opgaver også var en del kunne være oplagt... der kunne indarbejdes et par forskellige sværhedsgrader ...
Ja, helt sikkert. Om det er magimixer eller dette spil. Det er uomtvisteligt, at man bliver om ikke superskarp, så i hvert fald mærkbart bedre til hovedregning... Da det hele fungerer under tidspres, er det en form for intervaltræning for hjernen... I starten føles det måske irriterende, men man vænner sig efterhånden til "tempoet", og så vil man hurtigt kunne mærke forskellen... For alle forældre, der er fortvivlet over lille Ole's manglende engagement og kunnen i matematiktimerne, kunne det være en listig måde at få det sneget ind af bagvejen på.... Fordelen er også, at man kan have socialt samvær med sit barn på - men på en givtig lærende måde... Man kan vende og dreje tallene, og man vil få en bedre forståelse for deres indbyrdes relation - at kombinere dem og andre ting med hinanden...

Det er ikke noget problem at lave spillet i flere sværhedsgrader...
by Brian
Wed Jan 24, 2007 5:03 pm
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Helle wrote:Har I set beskrivelsen af Magimixeren fra gonge - den har vi haft stor fornøjelse af! Det er vel stort set samme system ??? 6 tal skal give tallene fra 11-66 - men vi har så brugt terninger med 10 sider for at gøre det sværere
Ja, grundprincippet er det samme. Hvis vi ser bort fra om det er 6 eller 10-sidede terninger, så er hovedforskellene:

Magimixeren virker som et regulært regnespil, hvor kun regningen er i fokus. I hvertfald indgår kun selve talterningerne og hvad jeg vil kalde for opgaveterningerne. Numeracy prøver at bygge noget mere spil på.

Tallene i Numeracy er grundlæggende baseret på et farvesystem, som kan benyttes alt afhængigt af opgavens farve. Nogle talbrikker er relativt lette at regne med men kan ikke bruges til så mange typer opgaver. Modsat kan de tal(-brikker), der er sværere at regne med, benyttes til relativt flere typer opgaver.

Du kan så vælge at beholde dit valg af talbrikker hele spillet igennem, men du har også mulighed for løbende at ændre mix'et af dem, hvilket som oftest er nødvendigt for at klare sig. Kunsten er så

1) løbende at vurdere risikoen for at regne forkert i forhold til det talmix man er i besiddelse af og i forhold til den rute man planlægger at gå i labyrinten. Skal man benytte 1 af sine aktioner på at bytte ud i sit talmix for at minimere risikoen for en fejlkalkulation?, eller skal man benytte sin aktion på noget andet mere nyttigt - velvidende at éns tur stopper øjeblikkeligt, hvis man regner forkert?

2) skal man genere sine modstander(e), skal man planlægge fremadrettet til de følgende omgange i stedet for hovedløst at kaste sig ud i for store risici med det samme? Tror man, at man kan klare mere end 1 opgave i samme opgave, eller er det bedre at gå efter det "sikre" at nøjes med en enkelt...?

3) Hvad er mine modstanderes positioner? Hvor skal de - eller hvor tror jeg de skal hen? Hvad med professorne og headmaster (rektor), kan man genere modstanderne med dem?

4) Hvordan manipulerer jeg bedst labyrinten i forhold til 1), 2) og 3)....

5) Hvem har den højeste talbrik...., er det noget jeg skal ignorere eller tage seriøst....

6) Hvilke kort har jeg og modstanderne brugt, og hvad bør være det rigtige at spille her i næste omgang....? Skal jeg satse med et højt prioritetskort, hvor chancen for at få turen først skulle være rigtig god, men hvor jeg så til gengæld måske ikke kan gøre lige så meget som med et lavere kort....

Ja, det var vist de vigtigste punkter....selvom flere faktisk kan tilføjes. Så egentlig kan man dårligt sammenligne de to spil, bortset fra, at de grundlæggende handler om at regne rigtigt.... :P
Numeracy er meget tæt på at være det jeg vil kalde et rigtigt Mensa-spil... Det er meget udfordrene, da man skal kunne tænke i flere dimensioner på samme tid - foruden selvfølgelig at kunne regne.... Og det er måske lige i overkanten for menigmand...

Men hvis man ikke tager spillet for mere end hvad det er og kan klare at regne forkert - hist og pist, så burde alle kunne være med fra cirka 12 år og opefter.... De aktionsmuligheder man har er simple og lige til.... men anvendelsesmulighederne og effekten af disse er mange og komplicerede.... Min påstand er, at ingen personer vil være i stand til at mestre det til fulde de første mange gange......
by Brian
Tue Jan 23, 2007 2:39 pm
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: Spil sælges
Replies: 22
Views: 15714

Hej Danny,

Jeg er interesseret i:

Interpol og Pictionary

samt

Mr. Diamond og Skibsredderen, hvis spillene har brætter, der kan bruges til prototype (Numeracy-størrelse).
by Brian
Thu Jan 18, 2007 12:55 pm
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Det er utroligt pænt af dig.... :)
Jeg håber, at Andrea og Stony stadig har tid/lyst...

Jeg vil godt beklage, at jeg endnu ikke har præsenteret spillet med illustrationer, men undskyldningen er, at jeg ganske enkelt ikke har haft fysisk overskud til det... Jeg har en lille trold, på 2½ år og som regel er det først fra kl. 21-22, at det er muligt at lave noget. Og energien har bare ikke været tilstede her i den seneste uge..., desværre... :cry:

Endvidere er det uhyggeligt tidskrævende/kompliceret at skulle forklare alle de varianter man tænker på og hvorfor man gør det. Det gør jeg gerne på mandag.... :). Forestil jer f.eks. at "grundmotoren" kan spilles på minimum 3 forskellige måder, at vinderkriteriet kan spilles på minimum 5 forskellige måder, og at en hel del af disse 5 forskellige måder igen har yderligere et antal forskellige muligheder, og at antallet af disse muligheder ikke nødvendigvis er de samme for de 5 forskellige måder....! Og så er der komponenterne.... Ja, man kunne blive ved...

Så at (prøve på at) lave spil er bare en ekstrem ting...., og jeg tror ikke, at jeg orker sådant et forløb en anden gang...., men nu håber jeg, at det her kan blive færdigt.... :) . Og at kunne spille på mandag vil være en gigant hjælpende hånd, da jeg forhåbentlig hurtigt kan få elimineret nogle af de variantgrene, jeg tænker på.
by Brian
Tue Jan 16, 2007 12:12 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Hvilken spillerpersonlighed er du?
Replies: 18
Views: 11245

For mit vedkommende må det være Simon... :D
by Brian
Fri Jan 12, 2007 5:00 pm
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Det lyder jo meget fint alt sammen...

Andrea, det vil passe mig fint nok med mandag den 22

Qute, vil det være ok med dig den 22/1 i Taastrup? Hvis ja, hvilket tidspunkt vil være ok for dig? Hvad med kl. 19?

Stony, hvis du får tid/lyst, har stedet, så er jeg klar, hvis der er grønt lys hjemmefra...., hvilket nok bliver den største forhindring.

Varming, det lyder supergodt. Den er jeg med på. Igen skal jeg lige have grønt lys, men ellers er jeg klar. Jeg sender dig en pb, hvis muligheden opstår...

Det bliver spændende, om det bliver til noget med ovenstående. Jeg håber det og glæder mig.... Det bliver i såfald interessant at høre folks evaluering.... og nu ingen falske høflighedsfraser.... Hvis man synes det er noget bras, eller delelementer er det, så er det kun fint at få dem på bordet.... Masser af katastrofer i historien kunne været undgået, hvis folk blot havde sagt, hvad de i virkeligheden mente.... :)
by Brian
Thu Jan 11, 2007 11:00 am
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Helle wrote:Det blev godt nok sort snak til sidst :D
Jeg vil gerne høre nærmere, men jeg ved simpelthen ikke om det er realistisk - har en specialedeadline, men gerne prøve :D
Ja, det blev det rene nonsens..., hvilket var min fejl... Jeg kan jo også lade være med at besvare noget, som jeg ikke har forstået 100% - og slet ikke på det tidspunkt på dagen... :roll:

Du melder bare tilbage, hvis du skulle få tid/lyst...

Jeg satser på at have en form for lynhurtig skitsering af spilforløbet klar enten idag eller i morgen.... Jeg er lidt usikker på, hvor lang tid, og hvor meget jeg skal gøre ud af det... Det vigtigste må være, at man får essensen af spillet. Og så må vi se, om der er flere, der fortsat har lyst til at prøve efter den præsentation.... :)

PS: Til Qute: Det lyder supergodt....! Taastrup virker også som en fin placering transportmæssigt.... Hvis der skulle blive behov for mad, drikkervarer eller andet, så betaler jeg det gladeligt.... Det er det mindste... :)
by Brian
Thu Jan 11, 2007 1:34 am
Forum: Designere & Forlag
Topic: Nye kometer på vej?!
Replies: 4
Views: 8901

Jeg vil godt erkende, at min indsigt i branchen ikke er specielt stor, men hvis jeg skulle give et bud, må det være Sébastien Pauchon: Han har på rekordtid lavet nogle af disse spil:

http://www.pauchon.com/creations.html
by Brian
Thu Jan 11, 2007 1:24 am
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Stony wrote:Hvor mange terningslag laver man typisk i et spil? Per spiller. Når du arbejder med tilfældigheder, vil eventuelt held/uheld....
Hej Stony,

Godt set! Det er præcis en af de ændringer jeg foretog mig... Jeg havde først 4 aktionsterninger, hvoraf man benyttede 2 af dem eller alternativt kunne man anvende "en sikker aktion" (dvs. vælge blandt 6 udfald). Det fungerede i for sig ganske udmærket, men kortmekansimen gør en afgørende forskel.... Nu er jeg jo en gladelig amatør - med ikke særligt mange spil på bagen - og jeg havde slet ikke haft en kortmekanisme i tankerne.... Den kom så...., og det virkede som et trylleslag.... :P Endvidere er der ændret på en del andre steder.... Men terningeslag ved opgave, det kan ikke laves anderledes.... Og der er forskel på opgaveterninger og aktionsterninger.... Stor forskel.... :P Hvis man vidste hvad man skulle udregne om x-antal tid, så går spillet helt i ged - det giver ikke mening.... Men som sagt: Godt set!... :P


PS: Ah.... nu tror jeg, at jeg ved hvad du mener... Hvis du tror tallene man benytter ved udregninger, opstår ved hjælp af terninger (eller har gjort) - det har det ikke på noget tidspunkt.... Ja, det ville være vanvittigt.... Nej, nej sådan er eller har det aldrig været.... :lol:
by Brian
Thu Jan 11, 2007 1:07 am
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Frouvne wrote:Det lyder rigtig interessant selvom det selvfølgelig er meget vanskeligt at sætte billeder på, hvordan spillet så i praksis kan fungere. Hvis det kan have din interesse, vil jeg meget gerne gennemlæse regler og kommentere mit umiddelbare indtryk af varianterne. Det er ikke fordi jeg ikke vil prøve dit spil, men nu har Helle vist interesse og når du nu siger talspil, tror jeg, at hun er en del af den primære målgruppe... og det er vel i første omgang vigtigt, at de finder spillet interessant. At forlade huset begge to er sjældent en mulighed, da vi ligsom du også har en næste generation at tage hensyn til.
Forståeligt nok... :)

Jeg har ikke lavet spilleregler til det nye regelsæt, da jeg erfaringsmæssigt ved, at man kan miste en masse værdifuld tid ved at begynde at skrive på noget, som så alligevel bliver ændret... (pga. den lille har jeg reelt kun ganske få timer hver dag at arbejde i). Det er derfor jeg hurtigst muligt vil have reduceret alternativerne..., så jeg kan komme i gang... Selvfølgelig har jeg de tre forrige regelsæt, men forskellene er så store nu, at det vil ikke give meget mening i en forklaring af, hvordan spillet ser ud netop nu.... De illustrationer jeg vil lave vil kun vise de helt essentielle grundpricipper... Jeg sender en besked til personerne, der har vist interesse...., og så må vi se om en eller flere af jer fortsat er interesseret i at prøve.... :)
by Brian
Thu Jan 11, 2007 12:53 am
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Stony wrote:Især Ludoteque har de sidste år været brugt af nogle dygtige folk..."
Ja, man kunne også nævne:
2005 Yspahan (CALIFES ET MARCHANDS)
2006 Khronos (LES CROISES DU TEMPS)
Stony wrote:Nu skal du ikke være for hård ved dig selv m.h.t. placeringerne i de forskellige konkurrencer. Jeg leger også med design af brætspil, og bedst som man synes man har lavet noget godt, får man en våd klud i ansigtet af folk der prøver det, fordi deres fokus ligger et helt andet sted, eller de kan bare bedst lide en helt anden type spil.
Man skal selvfølgelig have stor respekt for hvad andre siger, evaluere og vurdere, om det er rigtigt... Det er det som oftest... :) Men nu har jeg i dag nærlæst Ludotheque's kritik. De har to primære kritikpunkter (foruden deres karakterer hvoraf det fremgår de fandt for kedeligt). Den ene var førnævnte manglende interaktion, hvilket jeg kun kan være enig i... Den anden derimod går på, at der er en ubalance i, at man som spiller kan være heldig/uheldig mht. opgaveterninger (opgaveterningerne bestemmer den regneopgave man skal forsøge at regne). Lige præcis den udmelding, viser - efter min bedste opfattelse - at skriveren ikke har forstået grundprincippet med spillet; at man skal forsøge at maksimere éns held. Det er klart, at man kan føle sig uheldig, hvis man kun har eksempelvis to af de rigtige talbrikker til at regne med.... Idéen med spillet er jo (bl.a) netop at søge at minimere risikoen for fiasko ved udregning og maksimere éns held (ligesom i f.eks. Backgammon). Selvfølgelig kan man være uheldig, selv hvis man har mange talbrikker til sin rådighed, men sådanne held/uheld vil efter"sandsynlighedens lov" udligne sig over et spilleforløb.... Lidt kryptisk skrevet, men når man ser et eksempel på et spilleforløb giver det mere mening... Jeg havde måske ikke tydeliggjort, at det var en af grundidéerne ved spillet, men jeg syntes det var så soleklart, at det burde være unødvendigt...., men der tog jeg fejl....

Et andet eksempel var, at Italienerne grundlæggende syntes at grundidéen med en labyrint + talmekanisme "seems too forced" (jeg ved godt jeg skrev det modsatte før, men det var en udtalelse fra et jurymedlem! - så divergerende meninger her. Franskmændene syntes det modsatte og tyskerne skrev ikke deres præcise holdning til dette helt fundamentale princip...

Der var et italiensk jurymedlem, der sagde at der allerede fandtes et italiensk spil, der netop byggede på et princip om brug af 6 tal, og derfor var min idé ikke speciel original.... Kommentar: Ja, men var dette spil baseret på både farver/symboler + forskelle i antallet af dem? Der er kæmpe forskel....

Selveste Colovini sagde, at ved umiddelbare øjekast lignede det tilnærmelsesvis Master of Labyrinth.... Kommentar: alle der i dette forum kommer til at se, hvordan labyrinten rent faktisk fungerer, vil ved selvsyn konstatere, at der er kæmpe forskel....

Så når folk udtaler sig, skal man selvfølgelig lytte, men også lige tænke over, om det giver reel mening... :)

Alle tre konkurrencer blev ødelagt ved nogle elementære fejl fra min side, og det kan jeg kun takke mig selv for. Men selv i sin mest perfekte udgave, så tror jeg stadig det vil være svært i hvertfald at vinde, da et af kriterierne (så vidt jeg vidt jeg husker ved alle konkurrencer) er, om hvorvidt det er "marketable", med andre ord om der er et marked for det... Og dér kan de muligvis have ret i, at markedet - alt andet lige - vil være større for et mere "almindeligt" spil. Men det tager jeg ikke så tungt... :)
by Brian
Wed Jan 10, 2007 3:20 pm
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Og så fik jeg vist også lige svaret på Helle's spørgsmål.... :P
by Brian
Wed Jan 10, 2007 3:18 pm
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Hej Andrea,

Tusind tak for din interesse... :P

Jeg bor i Ringsted. Det er ikke fordi jeg har noget imod gæster, men problemet er bare, at jeg har en 2-årig søn, som gerne vil deltage i det hele, og det kan jo godt give nogle potentielle problemer, hvis du forstår hvad jeg mener.... :) Hans sengetider varierer også meget for tiden. Nogle dage kan vi få ham til at sove kl. 19.30 og andre dage først kl. 23. Og jeg vil sige, at det ødelægger en hel del af det sjove, hvis han også gerne vil være med til at spille....

Til gengæld er jeg villig til at køre hen til dem, der måtte have lyst til at prøve. Jeg vil sige, at jeg er så desperat så store dele af Sjælland og Fyn vil være ok for mig.

Jeg vil gætte på, at spillet som er for 2-4 personer, kan spilles på mellem 30-60 min., alt afhængigt af hvor niveauet for vinderkriteriet ligger og hvor "dygtige" folk er. F.eks. i Roborally indsamles flag. Her indsamles kort/kuber. Skal det være 5 kuber (ud af 20) eller skal det være indtil samtlige 20 kuber er blevet taget? Skal man spille med at kuberne skal en individuel pointværdi (hvilket vil gøre det endnu mere tricky/spændende - men måske også dermed lidt mere kompliceret) eller skal man bare nøjes med at spille uden....? Dette spørgsmål omkring vinderkriteriet er noget af det væsentligste jeg mangler at få endeligt svar på.... Jeg synes måske pointsystemet umiddelbart virker mest interessant, men hvis folk der prøver det, synes det er en unødvendig komplicering, så kan jeg blive nødt til droppe det igen...

Derudover kommer der en række småting/detaljer, som blot kan udelades, hvis de ikke tilføjer spillet nogen særlig ekstra glæde/værdi....

Men som sagt, jeg vil helst ikke spille hjemme hos mig selv, men er villig til at komme næsten hvor som helst - på hverdage om aftenen og i weekenderne er det lidt mere frit.... (selvom jeg selvfølgelig lige skal have lov derhjemmefra.... :) )
by Brian
Wed Jan 10, 2007 2:54 pm
Forum: Designerforum
Topic: Spiltest af Numeracy
Replies: 49
Views: 35684

Spiltest af Numeracy

Hej alle sammen, jeg har jo lavet et lille spil, der hedder Numeracy.

Mekanismemæssigt er det en mellemting mellem:
Master of Labyrinth (mht. at gå rundt i en labyrint,
Roborally (mht. det simultane aktionsprincip),
Skak (mht. positionelt spil og kombinationsmæssigt),
Poker (der er et element af blufferi),
Ressource management (i forhold til den konkrete faktiske/taktiske situation på brættet og i forhold til aktionsmuligheder man har til rådighed),
Kalkuleret risikovurdering (i mange henseender) og sidst men ikke mindst er der tale om et
Talspil (der var én som anbefalede mig følgende: ”lad være med at kalde det et matematikspil, folk bliver bare skræmt. Kald det i stedet et talspil”).

Jeg håber og tror, at jeg fik det hele med, for der er rigtigt rigtigt små finurligheder i spillet, og jeg mener selv, at resultatet er blevet ganske hæderligt efterhånden.

Det er selvfølgelig uhyggeligt svært at være 100% nøgtern og objektiv omkring det selv. Mest af alt fordi jeg har brugt så lang tid på det, tænkt så meget over de forskellige delelementer, ændre tingene sygeligt mange gange – og ja…. Og dels fordi min mening og mine præferencer, for hvad jeg synes et godt spil bør eller kan indeholde, ikke nødvendigvis deles af andre. Og mens person A kan lide type A spil, kan B måske slet ikke lide A spil men i stedet B spil, og så kan person A og B måske begge godt lide C spil. Det er selvfølgeligheder, men jeg skriver det lige for en god ordens skyld. Følgende er selvfølgelig min subjektive vurdering og ikke andet.

Spillets bedste sider/forcer:
- En hel del originale mekanismer
- Taktisk og kombinationsmæssigt meget meget stærkt
- Relativ høj grad af interaktion
- Nervepirrende og det at træffe den korrekte beslutning under tidspres (stressende)
- Forholdsvis enkle regelprincipper i forhold til den dybde spillet har

Spillets svage sider:
- Talspil (som nogen mennesker nærmest per definition bare ikke kan lide)
- Nervepirrende og det at træffe den korrekte beslutning under tidspres (stressende)

Det er hvad jeg lige umiddelbart kommer i tanke om/kan koge det ned til, men listen kunne sikkert udvides yderligere.

Jeg har været med i de tre store ”åbne” designkonkurrencer i Europa, der findes. Det er Hippodice (Tyskland), Ludotheque (Frankrig) og Premio Archimede (Italien). I alle tre konkurrencer blev spillet blandt den bedste tredjedel men manglede lige det sidste (eller måske meget…?!) i at nå top 15 (som typisk er den grænse de lægger. Jeg skal så ikke kunne sige, om spillet er gået videre fordi, det er helt tydeligt, at jeg har lagt rigtigt meget tid og energi i det, og de har måske tænkt ”ok, han har gjort noget ud af det – det er måske ikke liiige vores type spil – men ok lad det bare ryge med….” Jeg ved det ikke – det er umuligt at sige…. I selve evalueringerne har spillet fået en del kritik. Hvis jeg ganske kort skal nævne essensen (lige efter hvad jeg kan huske på stående fod), så Italien ”god basisidé ødelagt af for megen kompleksitet”, Tyskland og Frankrig ”for kedeligt og for lidt interaktion”. Der var vist også et par positive kommentarer hist og pist, men overordnet var modtagelsen negativ....

Ok – så langt så godt. Nu er situationen den, at den franske konkurrence giver mulighed for at deltage 2 gange med det samme spil, hvor indleveringsfristen går fra slutningen af januar til slutningen af februar. Selv om jeg selvfølgelig - af mange gode grunde - er ved at være godt og grundigt træt af spillet, vil jeg dog prøve med en sidste kraftanstrengelse denne sidste gang i Frankrig.

Efter de verbale tæsk jeg fik i Italien (for jeg tog derned og snakkede med de enkelte jurymedlemmer – hvilket var interessant nok i sig selv), måtte jeg tage det hele op til revurdering. Italienerne konkretiserede faktisk ingen ting, men jeg har så brugt måske 3 måneder på at gennemgå det hele igen. Nærmeste splitte hele spillet af, og så "samle" det påny. Jeg fjernede en absolut nøglemekanisme (”grundmotoren”), der i og for sig fungerede ganske udmærket, men det jeg har fundet nu er bare et par niveauer bedre. Det forsimpler tingene uendeligt meget plus giver den interaktion, som der er blevet sukket efter. Endvidere har jeg søgt at simplificere tingene på en række andre områder. Tilbage står et spil, som jeg vil mene er 95% færdig…

Jeg har så 15-20 nuanceregler/varianter, hvor man kan tilføje ekstra ”krydderi”, man kan gøre det en tand mere strategisk, man kan tilføje et ekstra overraskelsesmoment etc. Alt sammen vil jeg mene virker mere eller mindre godt…. Spørgsmålet er bare, hvad skal jeg tage med, og hvad skal jeg ikke tage med?

Den eneste reelle måde at finde ud af det på – er at få det spiltestet. Så hermed er denne forespørgsel sendt videre i forummet…??? Kan jeg blot få reduceret en masse af førnævnte variantmuligheder til halvdelen, så vil det være en kæmpehjælp... Tiden er knap, og jeg synes det være synd at gamble, når man relativt hurtigt vil kunne frasortere det værste, og måske nøjes med 1-3 af de bedste varianter.... Alle mekanismer i spillet hænger sammen, og derfor kan en lille ændring et sted lave en større ændring et andet... Så jeg håber der er nogen, som synes det kunne være interessant....