GermanGames.dk

Jeg er meget enig i Stonys angrebsmåde! Det er den analytiske vej at gå, hvis man ikke lige har muligheden for at få prøvet en masse spil. Man kan komme ud for ubehagelige overraskelse, men ved at finde potentielt mulige spil via deres mekanismer og så f.eks. efterfølgende at læse nogle anmeldelser skulle du kunne være heldig. At der så kan være et Bohnanza imellem er den risiko, man må løbe. Det er klart, at man ad den vej primært finder frem til de spil, som mange kan lide og ikke nødvendigvis perlerne... men dem har I formentlig god tid til at finde, hvis I bliver i hobbyen. At et spil kan lides af mange er én kvalitet ved dem og den skal ikke undervurderes - specielt ikke i den indledende fase. Efterhånden som man får lidt bedre fornemmelser for, hvad man kan og absolut ikke kan lide, kan man søge ud i de lidt mere omdiskuterede titler...

I forhold til Princes of Florence er det igen et af mine yndlingsspil - et spil der ligesom El Grande er designet af Wolfgang Kramer. At spillet nedladende omtales som multiplayer solitaire har jeg altid fundet lidt fjollet, da auktionsdelen for mig er helt central i spillet... og hvordan kan man påstå, at et auktionsspil spilles solitaire?! Men man sidder da meget og koncentrerer sig om sin egen lille by... det er for mig ikke et minus, men der er jo forskel på folks smag.

Vil I være lidt mere modige, syntes jeg, at I skal undersøge om et spil som La Città kunne være noget for jer. Selvom man ikke er i direkte krig er det alligevel i bund og grund det, der sker, når man forsøger at afskærme de andres muligheder for at udvide deres byer og i øvrigt forsøger at tiltrække deres borgere. En meget interessant titel, som jeg aldrig er blevet helt klar over, om jeg syntes er et godt spil eller et rigtig godt spil...

Der er nu kommet en officiel to-spillers variant til Yspahan fra Ystari, der kan downloades fra Ystaris hjemmeside:

http://www.ystari.com/yspahan/index.php

Du må endelig aflægge fuld rapport, når du har fået spillet spillet!

Vi kan da lige tilføje et par links, hvis nogle bliver inspireret til at se nærmere på spillet:

Marvel Heroes på Boardgamegeek:
http://www.boardgamegeek.com/game/14808

Fantasy Flights side om spillet:
http://www.fantasyflightgames.com/marvel.html

Herfra downloades såvel reglerne til Marvel Heroes som FAQ:
http://www.fantasyflightgames.com/marvel_support.html

Helle wrote:

Andrea wrote: I øvrigt håber jeg, at jeg må kaste et blik på Dune, når jeg på et tidspunkt kigger forbi for at lære IceHouse af Helle. Nu har jeg læst så mange lovord om Dune på BGG, at jeg må se det med egne øjne!

Pas På, Andrea inden du ved af det, er du blevet kapret til et spil, som varer oceaner af tid .... har du i øvrigt set filmen, læst bogen og .... nåh, nej, endnu ikke spillet spillet!

Ja, der var jeg ikke hurtig nok... Men et spil vil da kunne arrangeres! Så vidt jeg ved, skal man helst være fuldtallige, så det kræver lidt mere end den vanlige spilgruppe! Den oprindelige film med Sting i en af hovedrollerne oser af charme... bogen fandt jeg noget kedsommelig, men hvor er det dog godt tænkt! Jeg kunne dog aldrig drømme om at læse de 514 næste bind udgivet af forfatteren selv og siden hans søn...

Så er drengene bag War of the Ring igen på banen. Denne gang er det med spillet Marvel Heroes, der netop for nyligt er blevet udgivet. Jeg er aldrig kommet ind i det univers, der omgiver disse tegneserie-helte, men sidder med fornemmelsen af, at hvis der er blevet skruet et godt spil sammen, kunne det være et super-tema på samme niveau som jeg syntes at Doom er et godt tema. Det vil sige; ikke et tema, der ville kunne fastholde mig i måneder, men et tema, der kunne sætte prikken over i'et til en spilleaften med drengene! Og med folkene bag War of the Ring er der vel potentiale til, at det kunne være et kvalitetsprodukt...

Endnu har jeg kun fået snuset en smule til de første meldinger om spillet og de ser blandede ud. Det er baggrunden for, at jeg tager det frem her for at høre, om der er nogle, der har hørt noget godt/skidt om Marvel Heroes eller eventuelt nogle, som enten har sat sig ind i debatten eller måske endog har prøvet spillet?! I givet fald kunne det være interessant at høre om...

Jeg overvejede muligheden men valgte i stedet - pragmatisk som jeg er - at lave en lille byttehandel med en amerikansk familie; vi ved jo alle fra socilogiens verden, at gavegivning i bund og grund er en gavebytning. På den måde får begge parter noget, de bliver gave for og illusionernes lænker er fjernet... Det er selvfølgelig også så uromantisk, så man tror, det er løgn! Nå, men de får Hameln, som de forelskede sig i på BGG.Con og som ikke er til at opdrive og jeg får fingrene i et eksempar af Dune med udvidelserne, som jeg er overbevist om, jeg vil kunne forelske mig i. Hvor denne gavebytning naturligvis mangler det romantiske præg, der er knyttet til Secret Santa, sætter den til gengæld gang i en dialog og det viser sig selvfølgelig, at dem jeg bytter med har danske aner...

Vi er (7-9-13) sluppet for de værste ulykker! Jeg er dog også en streng vært, der sender onde blikke, hvis folk ikke sidder roligt og forsøger i øvrigt at begrænse indtagelsen af diverse ting og sager, når der spilles. Men det er svært at undgå, at få en kaffekop på bordet og så længe det er spil, der endnu er i handelen er katastrofen jo også til at overskue... meeeen.....

I en af de spilgrupper, hvor jeg spiller er kaffe og the ved spillebordet fuldkommen bandlyst. Det står så på små borde ved siden af, hvor den lille 1½-årige render rundt...

I forhold til El Grande kan det kun få mine varmeste anbefalinger. Det er det spil, jeg har givet det næsthøjeste rating på BGG og den føler jeg holder den dag i dag!

Det er altid vanskeligt at komme med anbefalinger. Jeg bemærker mig med glæde, at du er opmærksom på, at held-elementet faktisk kan være meget betydningsfuldt for en god spiloplevelse - og det mener jeg, at man specielt i de introducerende faser skal være meget opmærksom på. Hvis I tidligere har nydt et spil som Risk og nu er klar til at gå skridtene videre, syntes jeg, at du skal undersøge om et spil som Shogun, der er en revideret gen-udgivelse af Wallenstein, kunne være noget for jer. Der er stadig et element af held men med terning-tårnet bliver der i løbet af spillet kompenseret for, hvis du tidligere i spillet har været uheldig i kampe.

Et andet oplagt bud er naturligvis at kigge på et spil som Puerto Rico. Det er meget let at gå til og for mig at se en logisk vej at fortsætte sin vej ind i brætspils-verdenen.

Hvor El Grande er en af mine personlige favoritter gør det samme sig ikke gældende for hverken Shogun eller Puerto Rico. Men såvel Wallenstein, som jeg har mine erfaringer med og Puerto Rico er to solide spil, jeg ser som en god introduktion til den type af spil, I er ved at bevæge jer over i.

God fornøjelse!

Jeps, Colossal Arena er et kanon-godt spil! Det ser ikke ud af meget... og temaet kunne i første omgang godt have afskrækket mig, men det lykkedes heldigvis ikke!

Tja, her blev det ikke til et eneste spil i dag... til gengæld fik min søn det største BrainBox-set på markedet, så jeg har kæmpet med ham for at få lov til at komme til at lave elektriske kredsløb med motorer, lamper, lys-sensorer, højttalere, magnetkontakter osv. osv. Og nu er han endelig faldet i søvn, hvilket giver legebarnet i mig mulighed for virkelig at komme til udfoldelse!

... det er hverdag igen, hvilket betyder, at præmien er på vej med PostDanmark til den heldige vinder...

Andrea wrote:[...] Mht. sværhedsgrad afhænger det vel også af, hvor kendt spillet er? Rocketville er let at genkende, men er ikke så kendt igen (og hører måske derfor til høj sværhedsgrad?). Torres vil jeg mene hører til den alm. [...]

Det fik jeg aldrig kommenteret, men du har fuldkommen ret, Andrea, Rocketville er tiltænkt som værende af relativt høj sværhedsgrad. Det blev eksponeret voldsomt en meget kort overgang og så har jeg ikke hørt mere (godt) om det. Torres blev lavet i første gang, hvilket vil sige det var tiltænkt samme sværhedsgrad som de øvrige (=almindelig).

Jens_Hoppe wrote:Det er bedst med flere spillere, man kan godt spilles med to.

Se - hvad sagde jeg!

De fleste spil vi har spillet, har været som to personers spil. Det er udmærket som så og spilles med de almindelige regler. Min fornemmelse er dog, at der er en hoben gamere, der vil stå i kø for at sige, at det er langt bedre med flere spillere... Men jeg mener sagtens det kan spilles med stor fornøjelse af to spillere.

På den sidste af juledagene blev det udelukkende til et par spil Blue Moon. Til aften var det så Terrah og Mimix, der tørnede sammen. Vi havde ikke prøvet nogle af udvidelserne før, så det var en smule famlende, men de så ud til at matche hinanden meget godt og det blev nogle interessante dyster.