...af den type selvfølgelig.
Well, Allan spurgte og som stor WotR fan, må jeg hellere svare.
Grunden til at jeg ihvertfald ikke har noget imod de mange terninger i spillet er følgende:
* Spænding
* Tvinger personen til hele tiden at ændre sin strategi
* Theme
* Sjov
Spænding:
Når man som god eller ond ser hæren banke mod Minis Tirith og man ikke ved hvordan det ender sidder jeg ihvertfald og er utrolig spændt på at se hvordan terningerne falder. Det gør selvfølgelig også at ikke 2 spil er ens.
I skak følger jeg det slet ikke på samme måde. Der sidder jeg ikke og er spændt på hvordan en bestemt stilling udfolder sig. Der ved man mere eller mindre hvordan stillingen står. Det samme med poker. Netop fordi der er held og ubekendte i spillet er spændingen så høj.
Strategi:
Man er nødt til at ændre sin strategi hvis ikke terningerne vil det man havde planlagt fra starten. Ellers får man ikke det optimale ud af terningerne. Jeg kan huske jeg læste et indlæg på BGG, hvor en person beskrev hvor dårligt WotR var. Problemet var at han havde planlagt hvad han ville og han kunne ikke slå det han ville. Det er bare et tegn på en dårlig spiller
Themet:
Det er jo helt fantastisk. Det føles virkelig som om man "spiller filmen" (Har ikke læst bøgerne). Hvis man samtidig har soundtracket kørende i baggrunden bliver det bare endnu bedre
Sjov:
For mig gør det ikke noget at den anden er heldig. Jeg spiller WotR for at have det sjovt ikke for at bevise hvem der er bedst. Jeg ved der er folk som går MEGET op i at vinde, men sådan har jeg det overhovedet ikke(Ikke med brætspil ihvertfald
)
Nå, men det var mit bud.
