GermanGames.dk

I dag kom en pakkekurér med to spil fra Tyskland.

Det ene var Tybor bygmester, en lille OMG-lignende sag. Jeg var ikke voldsomt imponeret over Oh my Goods, men kan godt lide kortene.

Det meget mere tvivlsomme køb var Pax Renaissance, som jeg kan læse, at mange her på forum allerede har frasolgt. Følelsen ved modtagelsen var da også noget i retning af, hvad jeg forestiller mig, man ville føle ved efter en meget våd fest at vågne op på et sted, man ikke genkender ved siden af en person, man slet ikke genkender og med en nylavet tatovering på sig forestillende noget, man overhovedet ikke genkender.

Min vej ud i den vildfarelse skete nogenlunde således:

Jeg spiller, som mange vil vide, en (hel) del Innovation for tiden, og nogen på Innovation-forumet foreslog Pax Porfiriana for en rimeligt tilsvarende spilleoplevelse, så jeg kiggede på det ... Hm, Phil Eklund - ham med de underlige meninger og de sindssygt svære spil, som selveste Jens Hoppe kan lide ... Er du da vanvittig, hvor er det spil grimt! ... Egentlig er jeg heller ikke så interesseret i Mexicos historie ... Hvad er det med PAX-spil overhovedet for noget ... OK, der er et Pax Pamir og et Pax Renaissance også? ... Pamir er flot nok, men det er jo ikke engang et Eklund-spil - og Afghanistan er da heller ikke meget mere interessant end Mexico ... Pax Renaissance, se DET er et godt tema med både Europa og Nærorienten ... OK, men det er så det allersværeste af dem alle ... Pokker stå i det - jeg er vel en stor dreng, som ovenikøbet godt kan finde ud af at spille Dominant Species Hvor svært kan det her så være

Men svaret er jo nok: Rigtig, rigtig svært.
Nu skal jeg i gang med den dobbelt-umulige opgave med at

1. Lære mit allerførste Eklund-spil
2. Finde en modspiller, som også gider lære det

Jeg vil nok undtagelsesvist prøve at spille mod mig selv efter at have gnavet mig igennem nogle videoer. Jeg frygter, at regelbogen er det helt forkerte sted at starte.

I dag blev det til to spil Innovation med både søn og datter.

Igen blev både datter og far kørt totalt over af sønnens instinkt for at samle gigantiske pointbunker og omsætte dem til generiske storværker.

Det bliver nok til en pause fra de enslydende rapporter herfra. På mandag venter hverdagen. Datteren tager på sommerhøjskole, og sønnen er hjemme ved gamer-computeren. Jeg er nok henvist til at læse regler og høre om jer andres oplevelser.

Forleden fik jeg den - efterhånden - sjældne fornøjelse af at vinde et spil Innovation, men i dag var alt ved det gamle

Som noget nyt fik jeg mulighed for at spille med både søn og datter. Sønnen kvitterede for introduktionen ved at vinde sine to debutspil på helt samme måde: Ustoppelig pointmaskine og dernæst indskovlning af helt almindelige storværker. Datteren var meget længe om at indse, at der var en helt ny dødsfjende i byen.

En ny dag, et nyt nederlag i Innovation. Der er noget ved det spil, jeg åbenlyst har mindrefattet end datteren. Min dreng stødte til os i går og har antydet muligheden af at ville spille med senere. Håber det gør noget ved balancen i det.

Herude på rigets østligste forpost bliver her kun spillet Innovation. Det bliver der til gengæld dagligt, og der har nu indsneget sig en tendens til, at jeg taber hver eneste evige gang

Det er vist på tide at ryste posen med Echoes, men den har jeg ikke fået med.

Vi er på ferie hos bedsteforældrene, og der var ikke plads i bagagen til andet end … vent på det … Innovation, naturligvis. Af fuldstændigt uforståelige grunde røg jeg omgående uhjælpeligt bagud og måtte se de første fem ordinære storværker gå til datteren. Jeg kastede mig derfor ud i en manøvre med at teknikke mig hurtigt op i æra 10, så jeg kunne svinge spillet tilbage - men min kæde af Satellitter -> Computere -> Globalisering (som var en ufrivillig og tilfældig dogme-effekt), gav alligevel sejren til hende med flest points, så det fik jeg ikke andet end oplevelsen ud af

Kan kun tale på egne vegne - men krigsspil drager mig ikke længere på nogen som helst måde, og det tror jeg egentlig aldrig rigtigt, at de har gjort. Det har intet med temaet at gøre, og jeg er meget til spiller-interaktion.

Dengang, hvor jeg var endnu yngre, end jeg er nu (ca 1986-88) prøvede jeg Advanced Squad Leader nogle gange under kyndig vejledning af en mere garvet modspiller. Jeg spillede ellers primært RPG i form af RuneQuest, hvilket ledte mig til at købe og lejlighedsvist spille brætspillet Dragon Pass, og det gik da for at være et krigsspil. I et øjebliks vanvid købte jeg men fik aldrig spillet Firepower, og ellers har jeg kun prøvet Up Front et par gange (jeg kan godt lide kortspil).

Nå, men der er noget ved små talfyldte papbrikker og endeløse d6-kast, som bare ikke rigtigt appellerer til mig, og jeg synes, at spilleregler enten skal være dødenkle (med eventuelle undtagelser trykt på de spillede kort/brikker), eller også skal indviklede regler være tematisk forankrede i noget interessantere end våbenstatistikker.

Juni har været ramt af ungernes læseferie, men det letter fra på tirsdag, hvor min yngste bliver student. Her i weekenden kom en islandsk ven fra min datters højskole på besøg, og lørdag tog vi to omgange Innovation, hvor Island tog første sejr og jeg tog anden. Senere tævede han hende i skak - noget jeg lærte i en ung alder, man aldrig skal udfordre en islænding i

Når vi nu endelig ikke bare spillede 2-spiller, opdagede vi nogle ting, vi aldrig havde tænkt over før:

• Der står ikke i reglerne, om man generelt spiller med eller mod uret, men under nogle af specialhandlingerne stod der med uret, så det endte vi med at gøre alle steder. Jeg mener at huske gamle spil såsom Tarok eller Mah Jong, hvor man spiller mod uret.
• Vi lærte også, at et “Jeg forlanger” dogme rammer alle, der ikke har ikoner nok. I Ære til Rom vælger man den modstander, man vil ramme med en handling.

Jeg spiller meget gerne sådan noget som Agricola på iPad mod computeren, men fjernspil med andre over computeren frister slet ikke, når vi taler bræt. Jeg har ikke prøvet sønnens skydespil - det ser mere ud til at være egnet til den type oplevelser.

Fordi Agricola ikke mere er tilgængelig - og den gamle version ikke kører på mit nuværende udstyr - er det mest Cthulhu Realms, jeg starter, når jeg bare skal have noget hjernedød underholdning.

Det var jo International Tabletop Day i dag

Både jeg og Mille var klar, men lokalkomitéen i Roskilde havde på et tidspunkt (efter at have annonceret lørdagen tidligere) flyttet arrangementet fra lørdag eftermiddag til torsdag aften. Det opdagede jeg så om fredagen

Men Mille og jeg har i stedet - som vanligt - taget et slag Innovation, som hun så lidt overraskende tabte ved at dogme Kunstig Intelligens, som giver sejren til den, der er bagud (og det var mig).

Maj måned for os:

Innovation: 11
Alt andet: 0

Innovation er altid en (virkelig god) oplevelse...

Det kunne godt være, at vi snart skulle til at forny os lidt. Det er bare lidt vanskeligt at orke nye regler, når der også skal klemmes eksamenslæsning og kærestetid i andre landsdele ind i ligningen.

Men i morgen er der International Tabletop Day på det lokale bibliotek, så der vil vi prøve at møde op med åbent sind.

Gunness wrote: ↑Mon May 30, 2022 11:43 am I et svagt øjeblik undlod jeg derfor at udradere en masse af hans tropper i en enkelt provins, for det gik noget skidt for ham, og jeg ville gerne have det til at være en god oplevelse. Det skulle jeg aldrig have gjort…

Det var aldrig gået herhjemme! Jeg plejer at sige til datteren: Jeg elsker dig, men jeg spiller stadig for at vinde. Det er hun helt med på, og gør rigeligt gengæld. Vi er rigtig gode tabere og virkelig forfærdelige vindere

Her på matriklen blev det til eftermiddag til to spil Innovation med én sejr til hver.

I begge spil blev jeg sat håbløst af og havde kun forbigående overtag med hhv fabrikker og blade. I første spil tørrede datteren op med mig og vandt sikkert med alle (!) special-storværkerne, hvor jeg i andet spil lige akkurat hev en uventet sejr i land med bioingeniør-kortet.

Nu havde jeg lige lovet at give Innovation en pause, men vi har slet intet spillet en del dage pga eksamener - så i anledning af en veloverstået eksamen i dag, kunne vi kun lige svinge os op til to slag Inno med en sejr til hver. Det er ret utroligt, hvor lykken kan svinge frem og tilbage i bare ét spil, og hvor tilfredsstillende man nogengange kan vriste en kneben sejr ud af et svært truende nederlag. I vores sidste spil kom datteren hurtigt op på 5 af de krævne 6 storværker, hvorefter jeg ved gentagen hamren på først dampmaskine siden industrialisering fik 5 epokers forspring, inden hun jordede mig på en helt tredje vinderbetingelse.

Jep - den er ikke afsat endnu …