Search found 3693 matches

by Jens_Hoppe
Wed Apr 20, 2022 10:12 am
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4248
Views: 1787451

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

Jeg har ikke fået spillet så meget de sidste par måneder, men har dog alligevel anskaffet lidt nyt:

- Beyond the Sun, som jeg har spillet en del gange, og efterhånden følte jeg måtte have mit eget eksemplar af.
- Caesar! Seize Rome in 20 Minutes!, kun spillet en enkelt gang, men først indtryk var positivt.
- Gulf, Mobile & Ohio, et lidt anderledes Winsome cube rail spil. Virker interessant!
- Putin's Northern War: The Coming Struggle for Finland, et af to næsten profetiske krigsspil (fra 2017!) om russisk aggression mod Finland (dette spil) og Østeuropa (det andet).
- Rome, Inc.: From Augustus to Diocletian, et solospil fra Against the Odds magazine, om ... Rom.
- Tea for 2, avanceret "krig" med Alice i Eventyrland.
- Dreaming Spires, et nyligt besøg i Oxford gav mig lyst til at generhverve dette spil om universitetsbyggeri.
- Plains Indian Wars, et nyt kube-krigsspil fra GMT.
by Jens_Hoppe
Mon Mar 07, 2022 11:07 am
Forum: Ugens tema
Topic: Computer- til brætspil?
Replies: 5
Views: 2501

Re: Computer- til brætspil?

Jeg spiller en del computerspil, faktisk tror jeg at jeg nu om dage bruger væsentligt mere tid på computerspil end brætspil. Men jeg spiller computerspil af helt andre grunde end jeg spiller brætspil, og jeg synes de to medier har helt forskellige styrker og svagheder.

Computerspil giver mulighed for en film-lignende virkelighed med en helt utrolig detaljerigdom, og uanset spilgenren giver de mulighed for at understøtte fantastisk komplekse algoritmer, uden at brugeren bliver bebyrdet med detaljerne.

Brætspil derimod er meget mere begrænsede i deres detaljerigdom. Du kan godt lave f.eks. et bræt-RPG med lokationer, items og quests, men du kan ikke lave et med tusindvis af disse ting, og med hele virtuelle verdener, hvor brugeren med levende billeder kan se hvordan alting ser ud... Brætspil kan godt forsøge at emulere en høj grad af detaljerigdom, men unikke detaljer kræver regler, og vi mennesker når hurtigt grænsen for, hvad vi kan overskue... (se bare Advanced Squad Leader, for eksempel, som har hundredevis af regelsider, men som stadig er en meget rudimentær og primitiv model af virkeligheden).

Men brætspil er til gengæld gode til social interaktion, hvor man kan sidde med vennerne omkring et bord og dyste mod dem i hvad det nu end er, spillet handler om. Brætspil er også taktile. Og en helt stor styrke i brætspil er netop, at de med overlæg laver en begrænset model, en som mennesker med en rimelig indsats kan sætte sig ind i, en model som netop ikke forsøger at inkludere så meget som muligt.
by Jens_Hoppe
Wed Feb 09, 2022 10:54 am
Forum: Voksenspil
Topic: Min spilsamling 2022 - et forsøg på at gennemgå den
Replies: 34
Views: 9207

Re: Min spilsamling 2022 - et forsøg på at gennemgå den

Jeg har gemt alle mine dvd'er. Jeg har bare måtte erkende, at rigtig meget af det jeg har ikke kan findes på de forskellige streamingtjenester (og selv det der kan er sikkert væk i morgen). Ideen er, at hvis jeg har lyst til at gense f.eks. Peep Show om fem år, kan jeg det, selvom det ikke er til at opdrive på nettet... (Jeg har dog placeret alle mine dvd'er i mapper, så de fylder ikke så meget).
by Jens_Hoppe
Fri Jan 07, 2022 2:06 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022
Replies: 43
Views: 10684

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Frouvne wrote: Thu Jan 06, 2022 9:11 amTænker i hvert tilfælde at det godt kan blive en udfordring med spilletiden, hvis man er flere end to spillere.
Fortæl mig om det! :mrgreen:
by Jens_Hoppe
Wed Nov 17, 2021 12:13 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? November 2021
Replies: 33
Views: 10838

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2021

APK wrote: Wed Nov 17, 2021 10:22 am
Jens_Hoppe wrote: Tue Nov 16, 2021 11:16 am
- TEN, endnu et fabelagtigt mindre spil fra Essen, som jeg til min store fortrydelse ikke nåede at købe selv, inden det var udsolgt.
TEN er på lager hos spelexperten.dk (og ankommer min lokale pakkeshop senere i dag...:-) )
Jeg fik faktisk et eksemplar i går!
by Jens_Hoppe
Tue Nov 16, 2021 11:16 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? November 2021
Replies: 33
Views: 10838

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2021

Forrige weekend var Essen-brætspil-i-sommerhuset weekend for mig, og vi fik spillet en masse fine spil, hvoraf de fleste var hjembragte nyheder fra Spiel:

- Boonlake, Pfisters nye fantasy-western eurogame, som mest minder om en blanding af Terra Mystica og Maracaibo. Et soligt og underholdende spil, og efter Maracaibo nok det Pfister-spil jeg holder mest af.

- Kilim, et af de mere obskure under-radaren spil i Essen, som mange talte om. Det var der nu ingen grund til, for spillet er ret tørt, repetitivt og kedeligt.

- Art Robbery, et fantastisk, hurtigt, fjollet Knizia-spil, og en glimrende måde at slutte aftenen på.

- SCOUT, et supersjovt lille "climbing game" kortspil, i den nye udgave fra Oink Games.

- High Score, endnu et letvægts-Knizia-spil, denne gang et terningspil, hvor man spiller 7 runder Yatzy-terningslag med forskellige regler hver runde.

- 300: Earth & Water, er et lillebitte card-driven wargame, hvor man med ganske få kuber og diske simulerer Perserkrigene. Et underholdende spil, og jeg har nu præsteret at tabe overbevisende som begge sider! :D

- Beyond the Sun, som selvfølgelig ikke er helt nyt, men som til gengæld er så utroligt godt, at det fik ikke bare en, men to pladser i weekendens program.

- Tinners' Trail. Den gamle udgave spillede jeg for ... 13 år siden, og husker den som bare sådan nogenlunde. Men med den nye udgave var jeg virkelig godt underholdt, og selvom der selvfølgelig er nogle små regelændringer i forhold til det gamle spil, er det nok primært mine spilpræferencer der har flyttet sig det sidste årti. TT var i hvert fald virkelig godt, hvis man er til lidt mere klassiske Wallace-eurogames.

- Terraforming Mars. Ingen Essen-weekend uden TM!

- TEN, endnu et fabelagtigt mindre spil fra Essen, som jeg til min store fortrydelse ikke nåede at købe selv, inden det var udsolgt.

- Project L, et hurtigt køb-tetris-brikker-og-udfyld-skabeloner-med-dem spil, som fungerede overraskende godt.
by Jens_Hoppe
Mon Nov 15, 2021 11:21 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? November 2021
Replies: 33
Views: 10838

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2021

Gunness wrote: Sun Nov 14, 2021 11:12 pm Som jeg husker det, var herr Hoppe også ret skuffet over det. Hvad 1984-filmen angår, tager jeg hatten af for dens ambitionsniveau, men det er noget af en skizofren oplevelse og rodebutik, og Lynch selv prøvede da også efterfølgende at få fjernet sit navn fra den. Hvis hans oprindeligt planlagte 3-timers udgave en dag bliver frigivet, vil jeg være mere end interesseret :)
Også mig. 1984 Dune er en mærkelig omgang, men den er da visionær og utroligt flot. Men det er som om Lynch på et tidspunkt må have tænkt "shit, filmen er allerede 2 timer lang, og vi er kun halvvejs gennem bogen!", for slutningen er en helt utrolig forhastet gang makværk.
by Jens_Hoppe
Wed Aug 11, 2021 12:24 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? August 2021
Replies: 12
Views: 4873

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2021

På det sidste har jeg spillet TIME Stories Revolution: A Midsummer Night, som er et udmærket scenarie i serien. Det er ikke specielt svært; hvis man bare undersøger alle steder, bliver man automatisk guidet videre i forløbet, men historien er meget sjov.

Det er også blevet til et par spil TM: Ares Expedition, som var sådan lidt ... kedeligt. Det fungerer egentlig fint rent mekanisk, men det er som om man har fjernet alt det jeg bedst kan lide i Terraforming Mars (alt det hvor man interagerer med de andre spillere), og beholdt alt det kedelige. Og så tilføjet den der lidt trælse action selection fra Race for the Galaxy.

Endelig har jeg spillet Martin Wallace's Rocketmen som kombinerer en nogenlunde velfungerende deckbuilding med et rigtigt sjovt push-your-luck element. Men damn, vores første spil tog lang tid - langt længere end spillet kunne holde til. Modsat mange spil som styrer spillængden stramt (f.eks. ved at have et fast antal runder), avancerer Rocketmen kun fremad hvis spillerne faktisk gør noget for det (scorer points). Og da man nemt kan dumme sig og bruge meget tid på noget, der ikke kommer til at score points, er der heller ikke nogen garanti for at spillet bevæger sig fremad.
by Jens_Hoppe
Thu Jun 10, 2021 10:00 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Juni 2021
Replies: 4
Views: 2690

Re: Hvad har du spillet i dag? Juni 2021

Indtil videre i juni har jeg haft et gensyn med Tapestry og Lost Ruins of Arnak. Tapestry er altid en fornøjelse, men Arnak ryger nok til salg inden længe. Jeg har fået spillet Boomerang: Australia, som er et underholdende lille draft-n-write spil og jeg har fået prøvet Cribbage for første gang - det var ret sjovt.

Et par spil har været meget skuffende for mig: Celtic og Gnome Elf Troll. Begge er simple og kedelige og jeg kommer ikke til at spille dem igen.

Men højdepunktet indtil nu må være mine 2 spil Beyond the Sun, som er rigtig, rigtig godt skruet sammen.
by Jens_Hoppe
Thu Jun 03, 2021 10:35 am
Forum: Voksenspil
Topic: Månedens spiloplevelse maj 2021
Replies: 3
Views: 2342

Re: Månedens spiloplevelse maj 2021

Med blot en ugentlig spilleaften er det (heller) ikke blevet til så meget i maj:

Dune: Imperium x2
Dokojong x1
Hansa Teutonica: Big Box x1
New York Zoo x1
Terraforming Mars: Big Box x1
TIME Stories Revolution: The Hadal Project x1

Dune: Imperium var OK (men så heller ikke mere) og jeg har solgt mit eksemplar igen. Mekanisk var det fint, og er vel et af de bedste "moderne" euros jeg har prøvet, men af et Dune-spil forventer jeg andet og mere.

Det var et sjovt gensyn med Hansa Teutonica, som jeg vidst ikke har spillet siden det kom frem (2009). HT er helt tydeligt et "klassisk" euro, med streamlinede regler og masser af interaktion, og det er et OK spil.

New York Zoo derimod var forfærdeligt. En lang rykken dumme trædyr frem og tilbage, mens man ventede på at det skulle være overstået. Yikes.

TM Big Box mindede mig om at jeg jo faktisk aldrig har brudt mig om plastikkomponenter, og dette spil er ingen undtagelse. Og i mellemtiden har jeg jo så endda modtaget mit eget eksemplar af kæmpeboksen, som jeg nu overvejer om ikke jeg skal sælge igen.

TIME Stories: Hadal Project derimod var ret sjovt. Den nye "blå" TS serie er noget mere streamlinet, og de har f.eks. fjernet det meste af "start forfra og gentag de samme ting" mekanismen, som var en så integreret del af den hvide serie. Og det er jo på den ene side godt, for det kunne nemt være træls hele tiden at skulle spole tilbage, men på den anden side er hele "groundhog day" princippet jo en så grundlæggende del af TIME Stories, at det vel nærmest ikke er det samme spil uden det? Med den blå serie minder TIME Stories meget mere om et "almindeligt" historie/eventyrspil.

Hvad var så bedst? Tja, Terraforming Mars, måske?
by Jens_Hoppe
Wed May 12, 2021 11:34 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Maj 2021
Replies: 19
Views: 8758

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2021

Gunness wrote: Wed May 12, 2021 11:09 am Det røg hermed lidt ned af "skal prøves"-listen.
Det ved jeg ikke, om det nødvendigvis bør. Langt hen af vejen afspejler mit indtryk jo mine spilpræferencer, og jeg er bare træt til døde af de-der moderne euros, som ingen må blive stødt over, og hvor der derfor ikke rigtigt er noget drama. Dune: Imperium er absolut i den "bedre" ende af genren, men på godt og ondt er det et meget typisk moderne eurogame.
by Jens_Hoppe
Wed May 12, 2021 9:23 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Maj 2021
Replies: 19
Views: 8758

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2021

Her på det sidste er det blevet til lidt forskellige spil i den faste spilgruppe.

Det bedste har været Sumatra (Knizia drafting game), som vi har spillet en håndfuld gange. Polynesia, som er et old-school eurogame med brikker der skal rykkes omkring på en graf. Og Nidavellir, endnu et drafting game.

Derudover har vi spillet det seneste Stonemaier spil, Red Rising, og selvom det ikke var et dårligt spil, var det som om man ikke fik det hele med, når man ikke kendte bogforlægget. Vi har også spillet et par af de nye Oink-spil; Moon Adventure, en kooperativ version af druknespillet og Dokojong, et lille bluff/deduktions-spil.

Vi har prøvet Hadal Project, et af eventyrene i den nye, "blå" TIME Stories serie. Den blå serie har ændret nogle mekanismer, og blandt andet afskaffet det meste af "start forfra" mekanismen fra den hvide serie. Om det er godt eller dårligt, må man selv vurdere. Jeg er lidt splittet. :) Men Hadal Project var et fint eventyr.

Og i går prøvede vi så Dune: Imperium. Det var sådan OK, og det mekaniske fungerede fint. Men der var ikke meget Dune over det, dertil er det for meget et kønsløst, flinkt moderne eurogame. Jo, der er en konflikt en gang pr. runde, og det er der spillet kommer tættest på at føles rigtigt, men det er ligesom ikke nok. Hvor er de brutale kampe, liv-og-død duellerne, snigmordene, intrigerne og forræderiet, sandormene og stormene? Ikke i Dune: Imperium, i hvert fald.
by Jens_Hoppe
Tue Feb 23, 2021 1:57 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...
Replies: 8
Views: 5421

Re: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...

Fint, det er jo svært at være uenig med dig i de sager.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre mere om, hvad du tænker effekten af din boycot kunne være. Du siger at du (selvfølgelig) ikke har noget mod det kinesiske folk, men alene mod deres styre, men jeg synes ikke det er oplagt, at en boycot vil ramme dem du siger, du er imod... Hvad nu hvis din boycot bare gør ondt på folket, mens styret er ligeglad?
by Jens_Hoppe
Tue Feb 23, 2021 11:42 am
Forum: Smalltalk
Topic: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...
Replies: 8
Views: 5421

Re: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...

Steen, jeg forventer ikke en længere afhandling, men kan du give et par eksempler, hvor du synes Kina skiller sig specielt negativt ud? Du nævner arbejdsvilkår på fabrikkerne, men er det andet og mere end det? Hvad konkret er det, der har fået dig til at gøre noget netop nu?
by Jens_Hoppe
Mon Nov 23, 2020 2:40 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? November 2020
Replies: 12
Views: 5537

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2020

Allan er ikke den eneste der har spillet skak på det sidste... Efter at vi i familien har set Queen's Gambit serien på netflix, ville min datter også gerne spille skak. Og selv om det ikke er et spil, jeg sådan rigtigt gider længere, havde jeg nok også fået lidt blod på tanden.

Så det er blevet til en masse skakpartier de seneste par dage... :)