Search found 3327 matches

by Larsine
Fri Nov 17, 2017 12:46 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? November 2017
Replies: 35
Views: 21973

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2017

Som Bo Thomasen sagde da andre folk kritiserede visse spilcafeers spilbibliotek for at have for meget trivia, Ludo og Matador: The magic is in the mix.
by Larsine
Mon Nov 13, 2017 8:08 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? November 2017
Replies: 35
Views: 21973

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2017

Onsdag formiddag var jeg til portotypetest i København:

Jeg fik spillet 7 Days af Troels Vastrup som bliver færdigt til Fastaval 2018. Det handler om at være guder der befolker en verden på 7 dage. De 7 dage er pt. kogt ned til 6 faser, hvor man henholdsvis skaber racer som har foretrukne levesteder, og senere befolker verdenen med disse racer. Alt samme styret af noget dice drafting. Interessant, men til tider føltes det som om man ikke havde så mange valg, og at spillet næsten spillede sig selv.

Kasper Lapp stillede med Circle monsters hvor man skal vælge monstre og få dem til at løbe rundt på en bane medens de slår på hinanden. Første rundt et vist antal gange vinder. Der er elementer af skulle vælge det rigtige monster, med den rigtige evne, samt lidt push-your-luck, og et valg mellem at løbe fra de andre eller forsøge at banke dem.

Mit eget Jumping Frog Junior blev også testet, men selvom det var en simpel udgave af det oprindelige spil, for det vil udgiverne have, så syntes jeg ikke helt det fungerede. Tilbage til tegnebrættet.

Om aftenen startede vi med to spil Majesty, som jeg slet ikke vandt, og sluttede af med to spil Portal of Heroes som jeg vandt.
by Larsine
Mon Nov 06, 2017 3:25 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? November 2017
Replies: 35
Views: 21973

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2017

Søndag var der brætspil på Kaffebar I Sorø, og vi havde fået besøg langvejs fra idet både Janne (Kitxune), Annemette (Akwlinka) og Steen (Stoney) kom og spillede med. I alt nåede der at komme 35 mennesker forbi, hvilket slog den tidligere rekord, og Pernille (ejeren) var mere end glad.

Jeg startede med at spille Pioneers. Michael havde prøvet det en enkelt gang før, men det havde de to andre spiller ikke. Jeg startede med at score to Bankers, og formåede derved aldrig at løbe tør for penge. Jeg forsøgte også at afbalancere mit forbrug af pionere og veje, så jeg ikke endte i samme situation som sidste spil. Det lykkedes næsten, men jeg blev slået på målstregen og måtte nøjes med en 3. plads (pga. tiebreak).

Derefter forklarede jeg regler til et spil 7 Wonders. 6 spillere som aldrig havde prøvet det før, og heller ikke noget der lignede, så det endte med at tage sin tid, men det virkede som om de havde det sjovt. Det er dog første gang jeg har oplevet at spillet løb tør for penge.

Derefter fik jeg spillet Christmas Tree. Larna og jeg havde prøvet det i Essen, men Tobias og Eik var helt nye i spillet. Eik frosøgte som sædvanlig at analysere spillet, medens vi andre bare spillede det bedste vi kunne. Det betød at Eik scorede langt flest point i løbet af spillet og lå langt foran da vi kom til slutscoringen. I den havde Eik så ikke så mange point som os andre, og Larna nåede at score nok point til at overhale Eik, og jeg fik point nok til næsten at indhente ham. Jeg synes at det er fint at man kan spille efter flere forskellige måder at score på, og glæder mig igen til at spille det. Det eneste irriterende ved spillet er at korte er ruderformet og det gør dem ufattelige svære at blande.

Jeg fik forklaret reglerne til Majesty og denne gang sørgede jeg for at de fire spiller fik forklaret alle reglerne, i modsætning til dem vi spillede efter i Essen.

Jeg sluttede dagen med at spille en gang Out of Time, hvor min niece trynede os alle sammen da hun flere gang fik spærret for en af os, uden at vi kunne gøre det samme mod hende.

Ud over disse spil så jeg der blev spillet Danmarksspillet, Magic Maze, mere Majesty, Ave Caesar, Partners og en masse andre spil.
by Larsine
Sun Nov 05, 2017 1:54 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? November 2017
Replies: 35
Views: 21973

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2017

Onsdag introducerede jeg en af nyhederne far Essen: Pioneers, jeg havde dog ikke selv prøvet det i Essen, så det var også min ilddåb. Jeg satsede på at sætte mange pionerer ud på brættet hurtigst muligt, hvilket lykkedes meget godt, men til sidste gik jeg i stå og kunne desværre ikke nå at opbygge et netværk, hvilket alle de andre havde gjort i løbet af spillet og nu langsom indhentede mig. Da de samtidig scorede store point for deres netværk troede jeg ikke jeg kunne holde forspringet, men det kunne jeg lige præcis og vandt med et enkelt point. Næste gang vil jeg dog nok forsøge mig med en mindre enstrenget strategi.

Derefter blev det en 5 spillet Flamme Rouge, med den nye Peloton udvidelse. Vi endte på en etape med forsyningsområder, men uden brosten. Stadig et kanon godt spil, også selv min strategi ikke holdt helt i mål.

Aftenen sluttede med to spil The City.

Fredag aften blev jeg introduceret til Scythe. Da andre spillere var meget begejstret for spillet, og jeg syntes det var OK, men jeg er glad for at det ikke er mig der har investeret idet, for jeg synes personligt at det er alt for langt i forhold til hvad jeg får ud af det.

I dag var der Nordisk Spildag på Sorø Bibliotek, og jeg fik sat gang i masser af spil, og fik også selv spillet med i Stratego, Roskis, Ticket to Ride: Europe, 2 x Simsala Hopp, Monster Factory, Kingdom Builder og Flamme Rouge. Biblioteket var denne gang så glade for arrangementet at de spurgte om ikke vi kunne lave noget lignede lidt tiere.
by Larsine
Sun Nov 05, 2017 1:40 am
Forum: Voksenspil
Topic: Månedens spiloplevelse oktober 2017
Replies: 8
Views: 6426

Re: Månedens spiloplevelse oktober 2017

Oktober endte på 54 spil, fordelt på følgende:

Out of Time x 5
Flamme Rouge x 4
No Thanks! x 4
Toilet Trouble x 4
Das Motorsportspiel x 3
The Red Dragon Inn x 3
Family Business x 2
Frogriders x 2
Innovation Deluxe x 2
Jumping Frog x 2
Tokaido x 2
Topito x 2
Beasty Bar x 1
Café Fatal x 1

Carcassonne x 1
Chaos Marauders x 1
Chimera Station x 1
Christmas Tree x 1

Dead of Winter: A Crossroads Game x 1
Dice Age: The Hunt x 1
Don't Break the Ice x 1
Happy Salmon x 1

Lords of Waterdeep x 1
Majesty: For the Realm x 1
Mamma Mia! x 1
Merlin x 1
Pizza Delivery x 1
San Juan (inkl. The New Buildings & The Events) x 1
Slide Blast x 1
Ticket to Ride Map Collection: Volume 6 – Old West x 1

Ticket to Ride: Rails & Sails x 1

Af nyhederne blev jeg nok mest begejstret for Majesty. Til gengæld blev jeg fælt skuffet over Merlin. Den største oplevelse var dog at få afprøvet mine spil på professionelle udgiver og opleve at de syntes jeg rent faktisk havde lavet noget som de gerne ville arbejde videre med.
by Larsine
Sun Nov 05, 2017 1:30 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017
Replies: 33
Views: 20442

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Lørdag i Essen gik stort set med at snakke med udgivere om mine spil. Med et firma fik jeg igen 2 timer, og vi nåede et helt spil Jumping Frog, som de gerne vil se i en børneudgave, to spil Out of Time, som de gerne vil have i en mere avanceret udgave hvor man bygger noget, og et spil Pizza Delivery, som de roste for at være godt håndværk og en godt spil, men som de ikke ville tage da der ikke var noget nyt i det.

Om aftenen fik jeg spillet Chimera Station, som i sin opbygning mindede om Lords of Waterdeep, men i sin udførsel føltes en smule tamt. Det er dog hel sikker et spil som jeg gerne vil prøve igen, for det kan ikke passe at det skulle føles sådan.

Jeg fik også prøvet et enkelt spil Carcassonne mod Larna, primært så hun kunne prøve at spille under tidpres, for i turneringe om søndagen, havde hver spille maks. 15 minutter til deres træk. Det var dog heldigvis ikke noget problem for Larna, og heller ikke et problem at vinde over mig.
by Larsine
Sun Nov 05, 2017 1:22 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017
Replies: 33
Views: 20442

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Fredag i Essen startede med at vi fik et bord hos Queen, hvor vi blev introduceret til Merlin, et Stephan Feld spil. Jeg var dog ikke imponeret over spillet, og det føltes som man havde enormt meget ventetid, hvorefter man kunne gøre en lille action, som oftest føltes ligegyldig. F.eks. kunne jeg ret ofte vælge mellem at få 1 point på 3 forskellige måder. Da vi havde spillet en runde ud af de fem runder spillet varer, blev vi bedt om at stoppe efter første pointtælling (runde to), da andre også skulle prøve spillet. Ikke ligefrem noget der fik os til at blive gladere for spillet, for på den måde var det svært at sige om man kunne bygge op til noget mere, eller blot skulle slå sig til tåls med få point af gangen. Ved Annemettes bord nåede de at spille 4 runder inden de stoppede, men de var heller ikke imponeret over spillet.

Medens vi venter på de andres bord blev færdig, og nogle toiletbesøg, nåede Larna og jeg fire spil Toilet Trouble under det tyske navn Pipi Party. Vi vandt to hver hvilket naturligvis også betød at vi hver i sær nåede at få sprøjte toilettes indhold i hovedet to gange. Der er ikke meget spil over og det er totalt tilfældigt hvornår man får vand i hovedet, men det var sgu' meget sjovt.

Larna, Marit og jeg nåede også et spil Don't Break the Ice som netop var udkommet under et nyt tysk navn. Jeg tabte, men det var sgu' sjovt.

Herefter kom mit første møde med en udgiver. Min kontakt var nødt til at besøge toilettet, så vi startede 15 minutter for sent, og da man plejer at have 30 minutter spurgte jeg hvor lang tid jeg kunne forvente at bruge, og han sagde at jeg nok skulle få mine 30 minutter. Første demonstrerede jeg Jumping Frog men han syntes at det lignede Jungle Party for meget. Derefter blev det Out of Time, hvor han hentede en anden medarbejder ind for at spille med. De blev ret begejstrede for det, hvis bare jeg kunne udvikle det til lidt mere, hvilket jeg jo kun kunne bekræfte at det er jeg i gang med, for det var det jeg havde tilmeldt til Fastaval (som dog ikke tog det). Jeg blev bedt om at komme tilbage dagen efter, men da han spurgte om jeg skulle vise det til andre, bad han mig om at komme tilbage samme eftermiddag, hvor det blev spillet to gange mere med to Senior Developers, som også begge to uafhængigt af hinanden, ville have et spil med mere.

Efter dette mødtes jeg med Larna, Jann og Annemette, og fik spillet Café Fatal, et terningspil om at servere mad på en cafe. Det mindede en del om Las Vegas, men var tilstrækkeligt anderledes til at det stadig var interessant.

Vi fik også spillet Beasty Bar, hvor det gælder om at spille sine dyrekort så man får flest dyr på baren, og får sparket de andre ud i rendestenen. Ikke ligefrem et imponerende spil.

Vi sluttede dagen med et spil Happy Salmon, som er et totalt overgearet spil om at lave high fives, fisty bumps, bytte plads og lave happy salmon. Det tager under 2 minutter, og er fuldstændigt vandvittigt. Thumps up fra min side, men Lisa så det dagen efter og syntes at det var alt for pjattet og fjollet.
by Larsine
Mon Oct 30, 2017 10:32 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017
Replies: 33
Views: 20442

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Vel ankommet til Essen onsdag, fik vi først noget aftensmad. derefter introducerede Annemette og Janne os til Majesty. Jeg klarede mig ret godt, hvorefter Lisa påpegede at de alle sammen var nødt til at gøre noget ved mig, og det gjorde de, hvilket blot betød at Lisa vandt. Rigtig godt spil, som vi også endte med at købe på messen.

Om torsdagen fik vi først spillet Christmas Tree, et spil om at pynte sit jule træ pænest, eller i hvert fald så det levede op til forskellige kriterier der gav forskellige point. Hver spiller fik 4 kort med pointopgaver på, og i løbet af spillet blev de tre af dem spillet, en i begyndelse af hver runde. Herefter var det et card drafting spil, hvor man i hver tur skulle beholde en dekoration og sætte den på juletræet. I slutningen af hver runde blev der scoret point efter de spillede pointopgaver, og i slutningen af spillet fik man yderligere point for korrekt opsatte brunkagemænd og julelys. Et sødt lille spil som vi endte med at købe.

Vi fik også spillet Ticket to Ride: Old West, og spillet var efter min mening anderledes nok til at det skal med i samlingen, men det blev ikke på denne tur. Der er masser af nye ting i denne udgave. F.eks. kan man kun bygge ud fra noget man allerede har bygget, man kan bygge byer som scorer point hvis andre bygger hen til dem, og man kan møde Alvin the Alien i Roswell (og senere i andre byer).

To spil Topito hvor det gælder om at stable cirkusartister på den rigtige måde, så det kommer til at passe med de opgavekort man har på hånden. En god blanding af kortspil og behændighed, hvor det som altid er sjovest når alt falder på gulvet.

Slide Blast mindede mest af alt om det gamle Bombay Bazar bortset fra at her startede vi alle i midten og gerne ville bruge de andres brikker så vi fik en endnu længer rutchetur i badelandet. Udmærket men absolut ikke noget nyt i det spil.

Frogriders fra Asger og Daniel var jeg oprindeligt med til at spilteste, men det var første gang jeg skulle prøve den færdige version. Det blev til to spil, hvor jeg totalt styrede det første, men til gengæld slet ikke gjorde det i andet spil. Godt spil som ændre sig alt efter hvilke pointkort hver spiller har og hvilke fælles pointkort der er i spil.

Om aftenen introducerede Annemette os til Dice Age, som mindede en hel del om Las Vegas, bortset fra at det i dette spil godt kan betale sig at blive først færdig.
by Larsine
Mon Oct 30, 2017 9:34 pm
Forum: Ugens tema
Topic: Er du i Essen? Hvad sker der?
Replies: 3
Views: 5450

Re: Er du i Essen? Hvad sker der?

Ja jeg var i Essen.

Hot:
Jeg fik tre rigtig gode samtaler med publishers. Normalt får man ½ time, men hos den ene fik jeg først 1 time og så endnu 1 time, med flere developers, senere på dagen. Hos en anden fik jeg 2 timer første gang.

Mere hot:
Larna blev nummer 28 ud af 38 til VM i Carcassonne!
by Larsine
Mon Oct 30, 2017 7:12 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4247
Views: 1784963

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

Mit Essen loot blev:
Zooloretto Goodie-Box
Zooloretto: Lions x2
Zooloretto: Rabbits (og ja de formere sig som kaniner)
Zooloretto: Christmas Gift
Flamme Rouge: Peloton
Flamme Rouge: Étape de la Vallée
Flamme Rouge: Styrkeprøven x2
7 Wonders: Cities Anniversary Pack
7 Wonders: Leaders Anniversary Pack
Christmas Tree
Majesty: deine Krone - dein Königreich
Ave Caesar x2 (til gaver)
Pioneers
Pioneers: New Frontiers
Tanto Cuore: Oktoberfest
Tanto Cuore: Romantic Vacation Promo
Geek Out! Promo Pack
Geek Out! Pop Cultur Party Promo Pack
Indian Summer (med det er en gave til en anden person)

Men bedst af alt var mine møde med publishers!!!
by Larsine
Mon Oct 23, 2017 11:55 am
Forum: Smalltalk
Topic: Så er Secret Santa oppe og køre igen på BGG
Replies: 1
Views: 4026

Re: Så er Secret Santa oppe og køre igen på BGG

Jeg er også med igen. Håber jeg bade får en Santa og et target som gider lege, og ikke bare sender et spil.
by Larsine
Sat Oct 21, 2017 11:03 am
Forum: Nyheder og bekendtgørelser
Topic: Haps Hitler på DR
Replies: 0
Views: 4324

Haps Hitler på DR

by Larsine
Fri Oct 20, 2017 5:01 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4247
Views: 1784963

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

Gunness wrote:Har du fået en nogenlunde problemfri udgave?
Hvis det var min Duchess du mente, så ja, bortset fra en enkelt møtrik i et ben der ikke er langt nok inde, som betyder at den ene bolt ikke kan komme helt ind. Bordet kan dog sagtens samles og bruges, men de sender mig et nyt ben.

Jeg har hørt fra Michael at han havde en stol som var flækket, og måske lidt problemer med at få samlet bordet så det blev firkantet, med mindre det er en fejl 40.
by Larsine
Thu Oct 19, 2017 11:04 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4247
Views: 1784963

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

I dag har jeg modtaget Duchess så nu er der endeligt et ordentligt bord at spille på. Eneste problem er at det er alt for stort til det hjørne af køkkenet hvor vi plejer at spille. Der skal nok flyttes lidt om (og måske rives en væg eller 3 ned :-) )
by Larsine
Thu Oct 19, 2017 11:02 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017
Replies: 33
Views: 20442

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

I weekenden var der jo Viking-Con og jeg deltog som sædvanligt.

Fredag aften afholdte jeg min Chaos Marauders turnering, og efter indledende runde nåede jeg selv at spille et spil med tre af dem der ikke gik i finalen.

Bagefter var der Das Motorsportspiel, to indledende løb og derefter en finale. I de indledende løb klarede jeg mig godt nok til at starte i anden position i finalen. Det fik jeg dog hurtigt lavet om på og lå forrest. Men efter ca. en omgang blev jeg overhalet, og måtte tage mig sammen for igen at komme til at føre løbet. Da jeg passerede målstregen for anden gang lå jeg ca. 1/3 bane foran, men så dummede jeg mig, hvilket betød at jeg blev indhentet, men dog ikke overhalet. I det mindste ikke før der kun var 1/3 bane tilbage, og derfra gik det kun ned af bakke, og jeg måtte nøjes med en 4. plads. Det var dog et rigtigt spændende løb og al nattesøvnen værd.

Lørdag formiddage spillede jeg Esoterrorist: Sagen om sværdet i ubåden, og bortset fra at Ordo Veritas har dysset det hele ned, så kan jeg bekræfte at sværdet var i Peters ubåd, og at vi fik stoppet Henrik fra at hugge hovedet af Margrethe. Igen et mesterligs rollespilsscenarie fra Torben Ussing.

Jeg afholdte turnering i Jumping Frog, og med 20 deltagere som alle syntes at det var sjovt glæder jeg mig til at komme til Essen og snakke med forhandlere.

Om aftenen spillede jeg med i Red Dragon Inn, men efter tre indledende runder nåede jeg lige præcis ikke i finalen. Michael (som jeg spiller med hver onsdag) kom i finalen, og vandt.

Søndag havde jeg fravalgt det traditionelle Ave Caesar, og i stedet valgt Flamme Rouge. Vi var nok til 6 borde, som hver spillede 2 indledende løb, hvor man fik point for sin placering med begge sine ryttere, og de to på hvert bord med færrest point gik i semifinalen. Jeg gik i semifinalen med en samlet sejr på vores bord. I semifinalen skulle man blot vinde med en af sine ryttere, eller være den heldige af de tre 2'ere. Jeg fik mit spil til at passe perfekt, og selvom jeg havde tre rouleurs foran mig, satte min sprinter ind til sidst og snuppede førstepladsen med et enkelt felt. I finalen gentog det sig og vandt atter med et enkelt felt og fik diplom g den gule VC trøje til samlingen.

Jeg havde fået plads på Citadels, men valgte at melde fra da det allerede havde været en lang weekend.

Onsdag startede vi med et spil Mamma Mia medens vi ventede på Michael. Jeg startede absolut dårligst efter første runde, men fik dog hentet en del ind i anden runde. I tredje runde blev det hele afgjort da Larna fik solgt flest pizzaer medens vi andre måtte dele førstetaberpladsen.

Dagens hoved spil blev Ticket to Ride Rails & Sails Great Lakes. Jeg fik nogle billetter som passed OK sammen, og som potentielt kunne give mig point for alle mine havne. Desværre var der andre spillere som byggede havne i en af mine, så jeg måtte se mig om efter noget andet. Det medførte at jeg byggede længer, og fik en havn med tre ruter. Jeg tror dog at jeg havde vundet hvis jeg i stedet for de 30 point for den sidste havn, havde bygget ruter så spillet var sluttet hurtigere. Men det var ikke nødvendigt for jeg endte med at få en sejr.

Aftenen sluttede med to spil Family Business. Jeg vandt det første spil, hvilket naturligvis medførte at jeg røg første ud af andet spil. Til gengæld formåede Larna at vinde selvom Eik troede at han havde en strategi.