Search found 424 matches

by Stunke
Thu Jan 18, 2007 1:30 am
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: Spil byttes eller sælges.
Replies: 19
Views: 13220

Blood Bowl:
Er det den gamle udgave med flamingobanen?
Er der alle 3 block dice & den gennemsigtige throwing range ruler og hvilke 4 hold er det du har til spillet?
by Stunke
Thu Jan 18, 2007 1:25 am
Forum: Spillevenner
Topic: Bloodbowl Liga
Replies: 12
Views: 10021

Jeg lægger lige billet ind her.
Jeg spiller blood bowl på: http://fumbbl.com/
(Når mit netkort virker... det LORT) og blood bowl er absolut et af de bedste brætspil der nogensinde har set dagens lys!

Jeg vil skrive meget meget mere om det imorgen.
Desuden er der allerede en blood bowl liga i Kbh, jeg tror med omkring 50 medlemmer.

Men mere om det imorgen :)
by Stunke
Thu Jan 18, 2007 1:06 am
Forum: Smalltalk
Topic: Spil design....
Replies: 5
Views: 4270

Personligt går jeg sysler med at lave et hockeyspil.

Nogen af de samme mekanismer som Blood bowl, dog med 2d6, modsatrettede skillrolls, og begrænsninger på hvor mange spillere man må aktivere hver tur.

Jeg er stor fortaler for meget simple spil med let forståelige regler og nærmest uanede muligheder, så det største problem jeg står overfor er hvor detaljeret spilet skal være med hensyn til virkelighedens regler.
Det er altid rart at vide at man ikke må tackle nogen i ryggen hverken i virkeligheden eller i spillet, men spørgsmålet er jo hvor vigtigt det er at inkorporere i spillet.

Lige nu er det på det allerførste stadie af regelskrivning og spiltest så der er ikke det helt store at se eller tale om endnu.
Desuden er det noget der bliver lavet ved siden af min skole, mine faste spille tirsdage, mine faste ishockey torsdage og mine weekender der går med at spilteste og skrive regler for Dark Age Games.

Jeg skal nok lade jer vide hvis jeg pludseligt står foran et breakthrough. ;)
by Stunke
Thu Jan 18, 2007 1:00 am
Forum: Introduktion til dette forum
Topic: Hvem er du?
Replies: 257
Views: 180379

Udmærket.

Jeg er Frederik Beyer, født 1981 og residerende på Østerbro. Flyttede til Kbh i 2005 for at læse HF og starte på nanoscience på Københavns Universitet.
Jeg har afleveret min bachelor i eksperimentel nanofysik januar 2011 og har helt bestemt sat mig for at skulle kradse en PhD op under neglene snarest muligt (i en branche hvor man nærmest er ufaglært indtil man har en PhD og hvor det reelle forskingsrelaterede arbejde for fysikere er nær nul er det jo rart at kunne beskæftige sig med det man holder allermest af så længe som muligt, inden man skal ud og programmere ting til medicinalkemikerne og sidde i kælderen med TEM'et og kede sig).
Jeg har været tømrersvend siden 2003. Jeg tog et svendebrev fordi jeg var for skoletræt da jeg skulle starte på gym og har sparet op igennem hele min læretid og mine år som svend for at have råd til at flytte og studere senere.

Hvad angår spil er jeg et absolut fjols for ALTING! Jeg elsker spil med hardcore strategi og gerne så lidt held som muligt, selvom terninger også er velkomne fra tid til anden.
Jeg har altid været helt tosset med spil, men kun ganske få mennesker i min omgangskreds har brudt sig om andet end computerspil så det er desværre ikke blevet til så meget som jeg gerne ville have haft det til. Nu hvor man er flyttet til hovedstaden har det heldigvis været betydeligt lettere at møde andre spilinteresserede.

Jeg har spillet warhammer siden '96-'97 stykker og har spillet Warmachine og Hordes sidden 2005 men mine sædvanlige modstandere er ikke til at få fat i, eller også er de flyttet til udlandet, så figurspil står fuldstændigt stille for mig for tiden. Jeg er stærkt drukfældig når jeg spiller og har det ret svært med folk der ikke kan håndtere drikkevarer i nærheden af deres spil. Jeg har frekventeret et par figurspilsturneringer i tidens løb, men det er gået op for mig at jeg som regel tager af sted for at tage i byen med dem man kender, snarere end at stå og skubbe dukker en hel dag, så det er jeg så småt holdt op med igen.

Jeg er altid på udkig efter nye spil, og er ekstremt let at lokke, så jeg har ved flere omgange været tæt på at købe mig fattig. Heldigvis besidder jeg dog nok økonomisk sans til at stoppe mig selv inden jeg får købt noget jeg kan se at jeg ikke finder medspillere til. Lige nu arbejder jeg med et mantra der går på at jeg skal have spillet mine spil 15 gange før jeg køber et nyt til samlingen. Hvis ikke jeg gider spille et spil så mange gange er det formentlig ikke værd at spille og kan lige så godt sælges. På den måde prøver jeg at holde samlingen lille og destilleret, så jeg ikke ender med en HOB af spil der egentligt ikke kommer til at se dagens lys, og med en samling hvor jeg har lyst til at spille alt der er i den.

Jeg kan godt være direkte, både i min måde at spørge og svare på og nogle tror det er fjendtlighed, men alt hvad jeg stiller spørgsmålstegn ved er ikke undergravende virksomhed, men et forsøg på at blive klogere. Det kommer bag på mange mennesker i den virkelige verden og internetkommunikation gør det ikke lettere.

Jeg har desuden for nyligt måtte erkende at jeg har en besynderlig fetisch for skakbrikker, klassiske kort og terninger. Der er noget besynderligt æstetisk dragende over et skakspil som jeg slet ikke kan modstå (eller kun med problemer kan stå imod). Jeg skal koncentrere mig stærkt om ikke at købe noget nyt skakrelateret hjem hver gang jeg er inde forbi Games i Jorck's passage (selvom jeg ikke spiller skak andet end på Roskilde festivalen).