GermanGames.dk

Jeg vil gerne købe det, men har ikke noget imod at Goblen får det hvis han får råd. Så jeg foreslår at hvis ikke Goblen køber det til Djengis Con gør jeg.

PB sendt om Forbidden Desert og Uluru.

Jeg vil gerne være med til Russian Railroads i modul 1 hvis der er plads.

Jeg vil gerne være med til Trajan og Nations.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve Lewis og Clark samt Snow Tails (har dem ikke selv).

10x Snowdonia (6 solo)
3x Forbidden Island (1 solo)
2x Sanssouci
1x Nations
1x Ticket to ride
1/2x the Hobbit 1.spil (Knizia)


Snowdonia har været mit mest spillede spil siden jeg fik det i julegave. Vejrmekanismen giver god variation og noget uforudsigelighed. Jeg skal snart til at prøve bagside-scenariet.
Nations var et interessant bekendtskab, som absolut skal prøves igen.
De to ikke-solo spil Forbidden Island var med forskellige børn på 7-11 år, hvortil det fungerer rigtig godt.

Jeg er begyndt at spille en del solospil frem for at sidde foran computeren hvor jeg har spillet en del brætspil på internettet (frem for at se fjernsyn). Det er helt klart meget mere afslappende og fokuseret.

Mest spillede er Snowdonia, som via vejrmekanismen har et rigtig godt solospil, og Suburbia. Men også Onirim, Pax, Gingkopolis, Fleet, Forbidden Island og the Hobbit (Knizias terningespil). Tidligere har jeg spillet en del Friday, men synes det er blevet lidt ensformigt, da der så vidt jeg kan se ikke er mere end én god strategi.
Der skal være noget held i for at skabe variation og undgå at skulle tænke alt for langt frem af gangen, og det skal ikke tage mere end en times tid.

Spil hvor man kun ender med en point-score kræver selvfølgelig at man ikke går alt for meget op i resultatet (og det samme gælder flere spil med robot-spillere, da de sjældent passer særlig godt i sværhedsgrad). Men jeg spiller nu også mere for selve processen.

Rene samarbejdsspil kan man jo altid spille solo, og så kan man få lov at bestemme det hele ind i mellem:)

I søndags var jeg med til samme 4-personers spil Nations som Robert. Det var første gang jeg spillede det, og jeg fik bestemt et positivt indtryk. Det var væsentligt mere taktisk end jeg havde fået indtryk af inden, og selvom det er det længste spil jeg har spillet (4-4½ time) føltes det ikke så langt.
Jeg startede med at vælge pacifist-vejen, hvilket resulterede i at jeg var nr 4 i hver runde og først kunne købe kort når alle de gode bygninger var taget. Jeg valgte derfor at skifte strategi og købe et militærkort der slog de andres militær af banen og endte med en meget kneben sejr.

Bagefter blev det til et 3-personers Snowdonia, som jeg hidtil kun har prøvet 1 og 2 spillere. Det virkede noget anderledes end 2-personers, idet man er flere til at bygge spor og man derfor kunne nå at gøre meget mindre inden spillet blev afsluttet, og dermed også nå at få opfyldt færre contract cards.

Jeg vil gerne med (sover hjemme).


Sanne