GermanGames.dk

Jeg diskuterede dette med en af mine venner i går, og hun kommenterede, at en af vores fælles bekendte er kommet i besiddelse af en (facit-) liste, som spilproducenterne bruger, når de skal lave spil, der henvender sig til enten piger eller drenge. Den kunne jeg godt tænke mig at se...

Terning nr. 9 - Carolus Magnus

Men jeg synes også det må være interessant at tænke over, hvorvidt disse drenge- og pigekulturer er rent sociale konstruktioner, eller om de i virkeligheden afspejler en biologisk forskel.

Uha... det er jo et lidt betændt emne

Men jeg vil nu mene, at køn er socialt konstrueret. Der er selvfølgelig visse biologiske forskelle, man ikke kan komme udenom (menstruation og den slags), men hovedparten af de såkaldte maskuline/feminine værdier er efter min mening tillærte. Jeg kan godt komme med en lang række eksempler på folk i min omgangskreds, der bryder med den generelle opfattelse af, hvordan mænd/kvinder er, men det er ikke så relevant i første omgang.

I stedet vil jeg fokusere på, hvad der er problemet ved at definere køn som biologisk. Med den sandhedsværdi, som naturvidenskabelige resultater ofte tillægges, så vil biologisk definerede kønsforskelle meget let blive ophøjet til normen - og hvis der er en norm, så er der som regel også afvigere, og afvigere mødes ofte med mistro. Afvigeres opførsel/holdninger er ofte ikke nær så legitime som dem, der passer ind i normalitetens definitioner.
Det betyder, at hvis man som pige synes, at det er vildt skægt at rode med computere, eller som dreng interesserer sig for heste - så reagerer folk let med skepsis, eller også ved ens 'kønsfæller' ikke, hvordan de skal greje én.

Jeg er ikke så glad for den 'kassetænkning', der let opstår, når man snakker om mænd og kvinder som nøje definerede kønskategorier, for det begrænser folks råderum, og jeg vil hellere se nuancerede individer, som kan 'plukke' evner og værdier fra hele paletten.

Ja, der ligger nok noget opdragelse i det - ikke kun ang. pænhed, men jeg har også oplevet, at en del piger slet ikke er blevet introduceret til brætspil før ("Hvad? Kan brætspil også være sådan? Det er jo noget helt andet end Matador!" ).
Selvsamme piger har dog intet problem med at gå efter at vinde - så længe de kan gøre det på andre måder end decideret backstabbing... og sådan har jeg det også selv (og en del fyre, jeg har mødt). Et spil som Junta undgår jeg helst - spilideen er rigtig god, men jeg bryder mig bare ikke om måden, hvorpå man skal snyde de andre spillere, og der er oftest folk, der tager det for personligt. Det er ellers ærgerligt. Der er en del spil, jeg synes ser spændende ud, men hvor der nok er for meget backstabbing i - efter min smag altså.

Og øhm... ja, der røg vi lidt off-topic

Men tilbage til emnet:
Er der topersoners spil, som I ligefrem vil fraråde som kærestespil? Og hvorfor passer det i så fald ikke ind under kategorien?

Jeg har flere gange undret mig over begrebet "kærestespil" - muligvis fordi både kæresten og jeg er brætspillere (jævnfør Jens' kommentar om potentielle spil i så fald), muligvis fordi vi foretrækker at købe spil, der ikke kun kan spilles af to personer (har dog overvejet at købe et topersoners spil på et tidspunkt, men nu må vi se...).

Vi har bl.a. spillet Colossal Arena og Memoir '44 og har i øvrigt intet problem med konfrontation. Til gengæld er jeg ikke sikker på, at vi får kastet os over flere timers spil (Twilight Struggle ser ellers spændende ud ). Det skal ikke være 100% strategi - der må gerne være et element af held i, uden at det dog må være for dominerende.

Men altså - begrebet "kærestespil" får mig til at tænke på spil, som
- er for to eller flere spillere
- har en kort eller mellemlang spilletid
(- evt. er hyggelige/morsomme og ikke supertunge mht. strategi)

Helle wrote:Det er lidt interessant - jeg er jo tilfældigvis af hunkøn, og kan ikke helt ryste fornemmelsen af kønsproblematikken af mig... handler det om mennesker med forskellige interesser (kønnet underordnet) eller handler det om køn - har mænd og kvinder forskellige forståelser og oplevelser af fordele ved brætspil?

Mennesker har forskellige interesser, og kønnet er underordnet - selvom der sikkert er folk, der føler sig tryggest, hvis de kan klatre over i en kasse med særlige maskuline/feminine værdier og evner

Har du lyst til at bytte Monster Menace America med Mystery of the Abbey?
Det er spillet én gang.

http://www.boardgamegeek.com/game/915


Hygge
Andrea

Vi fik spillet Fury of Dracula to gange mere i fredags - og begge gang blev Dracula dræbt. Første spil blev relativt kort, mens det andet tog en del tid. Dracula-spilleren havde lavet en del forarbejde mht. at kigge på taktik, og han havde nogle gode ideer til forskellige strategier - i første spil var han dog uheldig mht. hvilke kort, vampyrjægerne trak.

Jeg tror, vi muligvis spiller spillet en gang mere, før vi evt. vil overveje, om vi skal justere spillets sværhedsgrad lidt, så Dracula får det lidt lettere.

Ok! Dealen er nemlig, at spillet ikke må være for simpelt, men ud fra din beskrivelse af spillet lyder det til, at det er mere varieret end min opfattelse af Settlers - men stadigvæk med en simpel opbygning.

Jeg vil i hvert fald overveje, om ikke spillet skal prøves på et tidspunkt

Hehe - Fastaval er et glimrende sted at få afprøvet nye spil og få anbefalinger af andre. Jeg købte i øvrigt mit Betrayal-spil der - på anbefaling af flere af mine venner

Tak for svaret
Hvor lang tid varer spillet, hvis man undværer auktionsdelen?
Og hvor simpelt er det opbygget? Er det i stil med Carcassonne og Settlers? Eller er der flere valgmuligheder/twists?

I de to scenarier, vi pt. har prøvet, var vi hhv. en gamemaster + fem spillere og en gamemaster + tre spillere. I sidstnævnte tog vi en robot med på rumskibet, så de fire essentielle jobfunktioner var dækket (se mit foregående indlæg ). Fra spillets side er der nemlig lagt op til, at de fire helst skal være dækket ind - også selvom man kan risikere, at en af funktionerne er mere eller mindre overflødig i et scenarie. Det viste sig i øvrigt, at det var ret heldigt, at det var en robot, der tog sig af denne jobfunktion i vores andet scenarie, for der var ikke meget at lave for vedkommende.

Jeg tror, jeg vil prøve spillet et par gange mere, før jeg kan udtale mig om det rette spillerantal - det afhænger nok en del af, hvor afbalancerede og forskellige resten af scenarierne er.

I det første scenarie, vi spillede, var vi ude ved et forladt rumskib, der kredsede om en planet, og downloade en række programmer, inden vi trak den længere væk fra planeten.

I det andet blev vi sendt ud for at destruere en rumstation, hvor der blev opbevaret smuglervarer.


Jeg har som sagt ikke spillet nærkampe endnu, men det ser jeg frem til at prøve på et tidspunkt - jeg forestiller mig, at det giver mere drive i spillet, hvor man omvendt godt kan have flere tilbagelænede perioder, når man udelukkende manøvrerer rundt i rumskibet.

Stony wrote: Jeg tror faktisk at det afhænger meget af hvilke kort der bliver trukket. Tidligt i spillet blev der trukket kort, som afslørede de steder hvor Dracula allerede havde været, og da vi kun var i anden eller tredje omgang, var det altså steder hvor sporet var meget varmt. Og allerede derfra havde Dracula det meget meget svært. Det var ikke et reelt spørgsmål om han ville blive fanget. Kun hvor og hvornår, og til det tog resten af spillet ALT for lang tid.

Det er rigtigt, at vampyrjægerne kan være heldige at få færten af Dracula allerede i de første par runder, men det kan næsten ikke undgås. Omvendt kan det godt være svært at komme helt tæt på ham, og spørgsmålet er også, hvor tæt man vil komme på ham, når det er nat, og han er meget stærk. Dracula kan faktisk vinde meget ved at være mere aggressiv og vende jagten om, så han angriber jægerne om natten, mens han omvendt virkelig bør undgå dem om dagen, hvor hans handlemuligheder i kamp er ret begrænsede.

Spillet vinder efter min mening også en del ved event-kortene, som især for Draculas vedkommende giver nogle interessante muligheder i spillet. Evasion-kortet er rigtig stærkt, men mange af kortene giver den rette portion af uforudsigelighed i spillet, så det ikke blot handler om at flytte fra punkt A til punkt B. Der er en del muligheder for Dracula til at slippe væk, selvom vampyrjægerne har fået indkredset ham, og selvom det kan være temmelig irriterende, når man netop tror sig sikker på at have ham, så synes jeg, at det gør jagten sjovere.

I første spil, jeg prøvede, var det et terningeslag til allersidst, der afgjorde spillet, så der kunne Dracula lige så godt have vundet. I andet spil tabte Dracula, fordi spillerne fik presset ham op i et hjørne, så han ikke kunne flygte andre steder hen - og det var dag. Tredje spil nåede vi ikke at afslutte, men i aften skal vi spille det igen, og så må vi se, om greven får det sidste bid... æh... stik


Ps. Og ja, temaet er stærkt i dette spil, så er man ikke synderlig begejstret for vampyrer, så taber det nok en del på den front. Dog er der også en vis charme i at snakke med dårlig østeuropæisk accent og citere gamle b-film, mens man er i gang med spillet

Jeg har prøvet Battlestations et par gange for nylig, og det er et glimrende spil. Mht. rollespilsdelen så er det op til én selv, hvor højt man vil vægte det. Jeg synes dog, at det gjorde det sjovere (men jeg spiller også rollespil normalt, såeh... ).

Jeg havde forventet flere nærkampe i spillet, men i de to scenarier, vi prøvede, foregik al kamp rumskibene imellem. Da jeg også kun har prøvet det to gange, kan jeg ikke give en supernuanceret anmeldelse af det, men her er et par få ord om det:

- rollespilsdelen er et plus. Man bestemmer selv, hvor meget man lever sig ind i det, men man kan til gengæld få temmelig meget sjov ud af dette element. Desuden er der mulighed for at stige i levels - og det er jo altid godt

- man kan spille forskellige racer i spillet. Og det er faktisk ganske interessant at spille 6-armet søstjerne!

- kan man ikke lide hexkort, bør man overveje at holde sig fra spillet. Spilpladen består først og fremmest af hex-stjernekort, hvilket gør styringen af rumskibet lidt mere kompliceret.

- missionerne er enkle - men ikke nødvendigvis lette. Planlægning af i hvilken rækkefølge, folk tager deres ture, er ret vigtigt i spillet.

- der er fire forskellige jobfunktioner på rumskibet (pilot, soldat, ingeniør/mekaniker og læge/forsker). Ens handlemuligheder kan dog godt være lidt for låst på disse job, selvom man har mulighed for at hjælpe andre i spillet - det er blot så svært at få til at lykkes, at det næsten er lige meget. Derudover oplevede vi, at den ene af jobfunktionerne vær nærmest overflødig i det ene scenarie, vi prøvede, så man skal være forberedt på, at scenarierne ikke nødvendigvis er helt afbalancerede.

- der er mange terningeslag (og dermed også en del heldfaktor i spillet). Man kan dog styrke sine evner ved at optjene erfaring gennem flere scenarier, ligesom man også har en pulje af heldpoints i hvert scenarie, som man kan bruge til at tage terningeslag om.

Guillotine og Munchkin. Vi har også Family Business stående, men jeg synes hurtigt, det bliver uinteressant. Meeen nu får vi snart nye kortspil, og så må vi se, om ikke der er et par af dem, der får noget spiltid det næste stykke tid

Henrik - Jeg har luret lidt på Tikal (først fordi jeg troede, at der var mere Indiana Jones over det, derefter fordi det får mange pæne ord med på vejen). Men hvad er det ved spillet, som gør det så fremragende?