GermanGames.dk

Fuck det, nu skal jeg fandme have en ipad...

2 player kortene er i oevrigt aldeles fremragende. Great Lakes er klart min yndlingskort til Age of Industry for tiden.

http://boardgamegeek.com/thread/1231108 ... expansions

BGG store medbringer nogen af Claude Sirois's udvidelseskort til Essen 2014. Det skulle vaere en oplagt mulighed for at faa fat i de ret billige udvidelser, uden at betale meget dyr fragt og toldmursstraf.
Hvis du staar og mangler 4 kort til Age of Industry, eller gerne vil proeve 2 player kortene, saa skulle der vaere oplagt mulighed for at faa fat i dem paa Essen i aar.

Ars Victor. Endeligt!
Selvom jeg er krediteret i regelbogen gav det ikke anledning til at modtage spillet foerend andre gjorde.

Saa gaar der vel bare en tre-fire maaneder foer jeg faar det spillet for alvor.

Der var du hurtigt ude med de sidste svar.
Sjov leg ellers. Hvis du goer det igen saa giv det lidt mere tid med de sidste saa vi kan naa at gruble over det

Stony wrote:... Du både starter og slutter med at beskrive det som meget "varieret". Det kan være vi tænker på to forskellige ting, men det synes jeg ikke det er. Måske jeg skal forklare hvad jeg opfatter som "varieret". Hvis du har nogle kort som f.eks. i Dominion, og du kun bringer en delmængde af disse i hvert spil, vil det give stor variation fra spil til spil....
Jeg tror ikke jeg forstår hvad der her menes med "varieret".

Startopsaetningen er ikke den samme hver gang, det er den springende forskel mellem American Rails og Chicago Express for eksempel.
Raekkefoelgen startfirmaerne bliver auktioneret bort i er afgoerende for hvordan spillet kommer til at forloebe og endnu mere HVOR de forskellige firmaer bliver bygget og det bestemmer i HOEJ grad hvad et firma boer auktioneres bort for. Det er absolut ikke ligegyldigt om roed starter i Atlanta eller i Chattanooga. Groen kan koeres som obstruktivt firma eller som en vanvittig pengemaskine. De vaelg som spillerne traeffer for groen er afgoerende for om groen er et powerhouse eller en obstruktion der kradser lidt smaat, men fast, ind med penge til firmaets (formentligt) faa auktionaerer.

Determinisme er ikke et argument imod mangel paa variation.
1830; railroads and robber barons kan ogsaa spilles fuldstaendigt deterministisk, men det er stadig et varieret spil, i bund og grund fordi dynamikken i spillet opstaar som foelge af spillernes evner eller mangel paa samme. Det er langt hen ad vejen det samme med American Rails. Hvis een spiller goer noget fjollet saa sker en hel del ting som de andre er noedt til at tage stilling til. Skak kan spilles fuldstaendigt deterministisk; saa snart man har fundet de bedste traek i skak spiller man det samme spil hver gang. Hvis man kan spille American Rails nok gange til at naa til koncensus om DEN bedste raekkefoelge og DEN bedste startplacering af ALLE firmaerne, saa har man fortjent at sige lige hvad man vil om spillet.

Dominion synes jeg er meget LIDT varieret, sjovt nok. Interaktionen imellem spillerne er saa udvandet at maengden af fornuftige valg er kogt meget ned, upaaagtet at man kun bruger en delmaengde af de tilgaengelige kort. Det goer Dominion til et droenkedeligt spil, fordi man nok kigger paa nogen nye kort, men de valg man

Givet at regelbogen for American Rails er to sider lang, saa faar man meget varieret spil ud af det. Det er nok fordi jeg har laegger meget vaegt paa koncise regler at jeg finder American Rails saa varieret. Hvis man synes man 'bare' auktionerer ting vaek, saa kan jeg godt se hvorfor American Rails er det samme ofte, men hvis man saetter pris paa at timingen for hver eneste auktion og den praecise pris der betales og hvad det har af betydning for spillets optimale tempo og for den enkelte auktionaers likviditet i efterfoelgende auktioner saa er American Rails meget varieret.

Powerfist.dk er Danmark omdrejningspunkt for figurspil.

Jeg takker for rosen.

Mine stavefejl skurer til gengæld ret voldsomt. Det er pinligt at jeg ikke nåede at fange dem alle sammen...

Blier, nogen nyt, økonomoiske... Hold da kæft mand, man må tro jeg er analfabet.
Det er i øvrigt sjovt at se forskellen mellem min anmeldelse af American Rails og Commands and Colors samt Twilight Struggle.
Jeg har helt sikkert læst Strunk and White i mellemtiden.

I guder, glemte jeg at anbefale Lies of Locke Lamora!!!! Fandme godt du naevnte den! Den er fabelagtig!!Udraabstegn111!!!et!!!

netsapiens wrote:... ikke kan lide First Law er lige så sjælden som en person der ikke kan lide at spille Dominion...

Min kaereste og jeg er to af dem... Det er jo et virkeligt kedeligt spil!

netsapiens wrote:...
Jeg læste hele trilogien og var monsterskuffet. Ingen interessant karakterudvikling, masser af vold, omend godt beskrevet...

Jeg husker det som om kronologien i bogen ikke straekker sig over en periode hvor det gav mening at karakterne aendrer sig synderligt. Hvorfor skulle de ogsaa det naar de fleste af dem er staalsatte dummernikker alligevel. De prinser, konkubiner, inquisitors og troldmaend der forventeligt anskuer verden fra mere end een vinkel aendrer sig markant igennem trilogien, det er bare ikke alle karakterne der goer det. Det ville satme vaere maerkelig hvis Black Dow pludseligt holdt op med at vaere skingrende psykopat, naar nu han er en skingrende psykopat.

Tidsrammen er en helt anden en Game of Thrones hvis jeg husker ret naar man set paa karakterudviklen i GoT saa tror jeg de to boeger staar ret godt maal med hinanden.

Hvad med Knud Holtens serie: Alex paa eventyr?
Min kaereste laeste dem igen for kort tid siden og de er efter sigende stadig fantastiske.

Hvilken alder er de tiltaenkt? Jeg kan simpelthen ikke lure aldersrelaterede anbefalinger.
Hvis det godt maa vaere voksent paa englesk, men ikke grafisk, hvad saa med de gamle SciFi boeger: Dune og The Moon is a Harsh Mistress? Tau Zero?
Kevin J Anderson har skrevet en 7 boegers serie (saga of the seven suns) hvor man virkelig kommer alle klichekrogene af rumopera igennem. Det er ikke hoejpandet laesning, men hvis knaegten kan lide at lade sig opsluge af et univers saa er det vel et godt bud.

Ender's Game! Enhver knaegt der er lidt begavet vil sikkert finde en del troest i den bog...

Neil Gaiman (verdens bedste forfatter) har skrevet Neverwhere, American Gods, The Graveyard Book, Anansi Boys, osv osv... hans boeger er anbefalelsesvaerdige til alle (synes jeg).

Hvis det godt maa vaere sjovt: P.G Wodehouse! Klassisk old-school british hoho-humor og lystspil. Hvis man kan lide hans stil findes der rigtigt mange af hans boeger derude, og de er alle sammen billige at koebe over Amazon saa vidt jeg ved.

Joseph Hellers: Catch 22 er klassisk laesning, og med garanti en fortaelling der rent kronologisk er strikket sammen paa en maade han ikke har set foer. Den er desuden ogsaa super sjov! Bogen benytter sig af mange virkemidler der er kendt fra film, men Heller faar det til at virke paa bog. Der er dog vidst nok en eller flere bordelhistorier relateret til bogen, saa det er ikke sikkert I vil synes det er kosher endnu.

Gung-ho Swashbuckling action: Chris Wooding! Retribution Falls, Black Lung Captain, The Iron Jackal og Ace of Skulls er en TORDNEDE fed steampunkserie og ALLE der kender alle bogstaverne i alfabetet skylder sig selv at give serien en tur. Hver bog staar selvstaendigt, men samlet set fortaeller de en enormt fed historie om en lurende borgerkrig. Serien er... overraskende fed!

SciFi: James S. A. Corey: Leviathan Wakes
Indtil videre er der udgivet 4 boeger i den officielle historiefortaelling, men alle fire boeger er skrevet med et forskelligt fokus. Den foerste er egentligt en SciFi horrorhistorie, den naeste en krigshistorie, den naeste et politisk spil om mytteri ombord paa pionerrumskibe.

Naar han bliver voksen nok til noget Rigigt serioes fucking fantasy (den her anbefaling gaar OGSAA ud til alle der kender allle bogstaverne i alfabetet): Joe Abercrombies First Law Trilogi. Den er federe end Game of Thrones. Den er lettere at hitte rede i, den er ikke et sekund mindre ubehagelig og det er rigtig fantasy. Det er maaske den bedste trilogi jeg nogensinde har laest. Men altsaa, det er altsaa kun for voksne mennesker. Den er tordnende ubehagelig til tider...

Jeg ville gerne anbefale race for the galaxy med det foerste udvidelse til, hvis I staar og mangler et kortspil for 2.
Jeg har virkelig spillet det meget med min kaereste.

I det perspektiv saa er kortspil noget af det allerbedste spil man kan stoeve op. Hvis man ser bort fra abstracts der er blevet poleret paa i flere hundrede aar saa synes jeg generelt at kortspil byder paa den bredeste vifte af underholdning.

Isaer hvis man kigger paa hvor nemt det er at udvide spillet eller introducere nye mekanikker, saa giver kortspil meget nem mulighed for at goere netop det.

Bare saa paa hvor forskellig Race for the Galaxy er med den foerste og den anden udvidelse. Hele sandsynlighedskurven knaekker naar man introducerer udvidelse nummer to. Paa den anden side, saa er spil som Blood Bowl team manager og Innovation spil der bryster sig af at introducere saa meget kaos som muligt, saa hele udfordringen i spillet gaar paa at taemme hvad man sandsynligvis traekker naeste gang. Kortspil fylder heller ikke saa meget, saa man kan meget noejagtigt tweake de tilgaengelige sandsynligheder og styre metaet i en uhoert hoej grad, sammenlignet med f.eks terningebaserede krigsspil.

Spil som Call of Cthulhu, Magic og Netrunner byder paa et vanvittigt stort parameterrum naar man bygger sine decks, men spillet i sig selv kan stadig koges ned til nogen faa vigtige pointer, saa der er plads til at lege i vildskab mens man bygger men man skal stadig holde sig nogen faa ting for oeje naar man spiller. Den frihed som kortspil giver i den henseende er for mig endnu ikke overgaaet af nogen anden genre. Omvendt har jeg ladet mig fortaelle at der er en stor frihed i at spille i 18xx genren, hvilket er den diametrale modsaetning til kortspil, men det tiltaler mig nu ogsaa ganske meget. Tanken goer, jeg har endnu ikke spillet 18xx andet end solo/introspil via Rails...

Kortspil er ogsaa nemme at have med overalt, saa der er ofte mulighed for lige at faa droenet nogen spil af naar man er ude af huset.
Et veldesignet kortspil er aldeles fantastisk. Et hyggelappet ikke-gennemtestet kortspil er droenende kedeligt.

Jeg er ogsaa lidt forvirret. Alm. kortspil har jeg aldrig interesseret mig for, paa trods af at hele min mors familie spiller kort som vanvittige!
Mit yndlingsspil er tilfaeldigvis et kortspil: Netunner, saa jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare til Ugens Tema