GermanGames.dk

Når jeg må forlade hjemmet et par dage og begynder at pakke tasken, melder overvejelserne sig hurtigt om, hvilke spil jeg skal tage med... Når jeg senere vender hjem, viser en hurtig selvransagelse, at jeg godt kunne have sparet min arme ryg for en del af besværet; langt fra hele lasten forlod nogensinde sin æske!

I de situationer, hvor jeg gerne vil rejse let og alligevel gerne være forberedt på muligheden for at kunne komme til at spille mange forskellige slags spil, har jeg nu fundet løsningen for mig: IceHouse.

Med IceHouse kan jeg spille over hundrede forskellige spil, hvis regler kan downloades fra nettet. Spillene har vidt forskellig karakter, der går fra indutionsspillet Zendo over stabelspillet CrackedIce til det abstrakte puzzle Volcano. Hvor Volcano kan spilles såvel med som uden modstander, kan Zendo spilles med et stort antal spillere. Så man kan sidde og spille alene på Hovedbanegården, mens man venter på toget eller bruge spillet i en større social sammenhæng. Samtidig er der tale om plasticpyramider, så en tur i sandet på stranden eller en overhældning af Cola er ikke et større problem end, at det kan løses med rindende vand.

Kort sagt et spil med mange muligheder og absolut en anbefaling værd!

Hvad er løsningen for dig: Spillekort? Terninger? Sticheln?

Links til en perlerække af spil, der kan spilles med IceHouse-brikkerne:
http://www.icehousegames.com/SLICK.html

Jeg har for nyligt erhvervet mig et eksemplar af Republic of Rome og modtager gerne råd til, hvordan man kommer i gang med denne klassiker... Spillets regler har et ry for at være nogle af de værste af slagsen - og alene dette ry er lidt af en barriere!

Er der nogle garvede spillere, der kan komme med et par råd? Jeg er opmærksom på, at man på nettet kan finde en såkaldt Living Rulebook:

http://67.66.187.69/ror/index.htm

Er det vejen frem eller skal man bare bide tænderne sammen og kaste sig ud i de originale regler? Og hvordan og hvorledes med de avancerede regler? Skal de inkluderes eller tilføjer de ikke noget, der i første omgang berettiger at gøre indlæringen endnu mere kompliceret?

På forhånd tak for alle gode råd!

Et eksemplar af Michael Schacht's spil Industria til salg for 125,- Spillet er i den tyske version fra 2003, kan spilles af 3 til 4 spillere og er i ubrudt emballage.

Læs mere om spillet her på siden:
http://www.germangames.dk/Beskrivelser/Industria.htm

Læs mere om spillet på BoardGameGeek:
http://www.boardgamegeek.com/game/8124

Et eksemplar af Alan R. Moon & Aaron Weissblum's spil New England er til salg for 175,- Spillet er i den tyske version og er i ubrudt emballage. Spillet er udgivet i 2003, for 3 til 4 spillere og med en nomineret spilletid på 90 minutter. I skrivende stund ligger spillet rangeret som nr. 250 på BoardGameGeeks liste.

Læs mere om spillet på BoardGameGeek:
http://www.boardgamegeek.com/game/5406

Naturligvis kommer han for sent igen, igen! Og så melder spørgsmålet sig om, hvad man skal spille i ventetiden... Det skal være et spil med relativt simple regler, og samtidig gerne et spil, der virker som opvarmningsspil, så alle kommer i det rette humør til aftenens videre udfordringer.

De spil der oftest kan finde vej til spillebordet til det formål, når jeg spiller, er færdighedsspillet PitchCar og kortspillet BANG! Begge spil der har det med at gå rent ind i de fleste kredse... og en god start på aftenen kommer jo ikke dårligt igen!

Hvad er jeres favoritter? Inspiration modtages gerne for variationens skyld - for han bliver jo nok ved med at komme for sent...

Læs mere om PitchCar:
http://www.germangames.dk/Beskrivelser/PitchCar.htm

Læs mere om BANG!:
http://www.germangames.dk/Beskrivelser/BANG.htm

Min søn har naturligvis været introduceret for rigtig mange børnespil og meget tidligt i sit lille liv. Man er vel gamer!

Flere af spillene har da også vakt en vis interesse - men ofte har timingen fra min side simpelthen ikke været god nok. Han er ganske enkelt blevet introduceret for spillene for tidligt. Det problem bliver ofte overkommet ved, at vi indfører husregler, der gør, at spillet bedre matcher hans interesser og hvad han nu kan klare af regler på det givne tidspunkt. Faktisk vil jeg tro, at når det kommer til børnespil er husregler snarere reglen end undtagelsen hos os. Når jeg spiller voksenspil, foretrækker jeg til gengæld stort set altid, at der spilles med de originale regler.

Nå, men det første spil, hvor det ikke var nødvendigt at indføre husregler, og som straks fængede ham, fik han, da han var 2 år og 4 måneder og det var Haba-spillet: Obstgärtchen (Den lille Frugthave). Obstgärtchen er et simpelt spil, hvor man arbejder sammen om at opnå målet: at få fyldt kurven med kirsebær. Spillet er kooperativt, så der opstår ingen scener, fordi far igen glemmer, at det er hans to-årige søn og ikke de andre gamere han spiller med og så indeholder det ellers et passende held-moment til et børnespil via en terning og den centrale mekanisme: en meget overskuelig memory-variant. Det er som voksen herligt at se, hvordan ens barn lever sig ind i, at man skal være helt stille og hviske shhhh!, når man kommer til at vende en brik med et sovende dyr. En lille streg i regningen er det dog, når den periode indfinder sig, hvor barnet begynder at holde med den stakkels krage, der stjæler kirsebærrene...

Lad mig også høre din historie...

Læs mere om Obstgärtchen (Den lille Frugthave):
http://www.germangames.dk/Beskrivelser/Obstgartchen.htm

Hønsefræs (Zicke Zacke Hühnerkacke) er et meget populært spil i vores lille hjem. Er der nogen, der har erfaringer med udvidelsen Zicke Zacke Entenkacke? Jeg har godt læst om den, men har svært ved at vurdere, om den vil øge fornøjelsen ved spillet? Og seks spillere lyder umiddelbart af mange... fungerer det?

Velkommen til!

Vi håber, at du må få meget glæde af dine besøg på dette forum, der i det daglige administreres af undertegnede, men som i vid udstrækning udvikles af og gennem dialog med brugerne.

Der gælder visse adfærdsregler for at optimere udbytte samt for at alle skal føle sig vel tilpas!

Vi håber, at der vil indfinde sig oprivende meningstilkendegivelser, og at alle i den forbindelse opretholder en god og venskabelig tone. Det er jo trods alt kun en hobby!

For at optimere udbyttet af vort forum, håber vi, at alle vil gøre sig umage med at forsøge at komme med deres indlæg på de steder, man logisk vil lede efter dem. Det vil i den forbindelse være en stor hjælp, hvis man gør sig umage med at vælge nogle præcise emne-beskrivelser. Det øger også sandsynligheden for, at dit indlæg bliver læst af dem, det er rettet imod.

GermanGames.dk forbeholder sig retten til uden varsel at fjerne indlæg. Men vi er selvfølgelig helst fri for at censurere og i praksis har jeg til dags dato kun en enkelt gang set mig nødsaget til at tage dette skridt.

Lad os endelig høre, hvis du har forslag til forbedringer af såvel forum som den øvrige del af vores hjemmeside. På forhånd tak!

God fornøjelse!

Størstedelen af de spil jeg i min barndom kunne bruge hele søndagen på eksisterer ikke længere i min spil-samling. Matador og den lidt mere komplicerede variant med aktier, Finans, Derby og lignende spil, kan stadig fremkalde gode minder. Men lysten til at spille dem igen eksisterer ikke længere.

Nogle af barndommens spil kan det som familiefader være svært at slippe helt udenom. Memory er det svært at argumentere imod med dets i indlæringssammenhænge gode kvaliteter. Alligevel prøver jeg at glide udenom ved at introducere tyske varianter som Hønsefræs (Zicke Zacke Hühnerkacke) og Schatz der Drachen af Reiner Knizia. Det sidstnævnte er faktisk et spil, jeg kan finde på med fornøjelse at spille udelukkende med voksne!

Et spil fra barndommen er dog kommet i spil igen - omend i en af min broder nyerhvervet udgave; Subbuteo! Det klassiske fodboldspil fra 1947 kan stadig få adrenalinen til at pumpe i årerne! Den dag i dag er det mig en gåde, hvilke regler vi spillede med. De officielle regler er rigtig komplicerede og omfattende omend meget intuitive, når man kender de almindelige fodboldregler. Et spil der stadig appellerer til drengerøven i mig snart 30 år efter jeg stiftede bekendtskab med det første gang!

Med familieliv eller en presset hverdag er de lejligheder der byder sig til at få spillet et godt spil ofte begrænset til mindre og måske pludseligt opståede huller i kalenderen. Her melder behovet sig for relativt lettilgængelige spil, der kan spilles med hvem der nu måtte være til stede indenfor en relativt overskuelig tidsramme.

Blandt de spil jeg i den type sammenhæng har haft størst succes med, tror jeg, at kortspillet Lost Cities må være den ukronede konge. Det har en intensitet, som få spil og en spilhastighed der øges imod spillets afslutning, hvor man skal slippe af med de sidste kort. Spillet appellerer til mange forskellige spillertyper og selvom det på papiret f.eks. ikke burde appellere til mig, lader jeg mig også rive med og er straks klar til et spil mere... Nok et af de mest spillede spil i vores spilsamling.

Skal der lidt mere kød på, er det typisk Yinsh, jeg kan finde på at tage frem. Det har gentagne gange overrasket mig, at jeg kan få så mange forskellige mennesker til at holde af et abstrakt strategispil. Spillet er ikke min egen favorit i Gipf-serien, men den lidt kaotiske struktur, hvor det er svært at overskue brætet blot få træk fremme og den udjævnende effekt med at den førende spiller skal fjerne en af sine brikker, der giver øget kontrol til den spiller, der ellers er bagud, bidrager til et spil, hvor man sjældent bliver helt ydmyget... og alligevel tror jeg stadig på, at den bedste spiller som regel vinder! Yinsh har også den fordel frem for andre tyske brætspil - ligesom de øvrige spil i Gipf-serien - at det er visuelt stimulerende. Det øger folks nysgerrighed, hvilket dels trækker folk til og dels er en nydelse, når man sidder og drejer brikkerne i hånden, mens man spiller!

Jeg vil meget gerne høre om andres to-spiller præferencer til inspiration - og vender selv tilbage med flere af mine!

God fornøjelse!

Læs mere om Lost Cities:
http://www.germangames.dk/Beskrivelser/ ... Cities.htm

Læs mere om Yinsh:
http://www.germangames.dk/Beskrivelser/Yinsh.htm