Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 12521
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass, Twilight Struggle, Diplomacy, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam
Location: 2900
Contact:

Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Frouvne » Fri Mar 01, 2019 4:05 pm

Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

---

Selv er jeg startet blødt ud på måneden ved til formiddags at støve en række børnespil af i godt selskab: Monza, Rallye-Trucks og Speed Colors. Så er måneden skudt i gang! :D
frouvne, administrator

Image

User avatar
Gunness
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 4432
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Location: 2770

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Gunness » Sat Mar 02, 2019 5:31 pm

Jeg fortsætter projektet med at få støvet spil fra hylden af - i går spillede Maibritt og jeg Everdell, DVONN og Battle For Souls. DVONN er næsten det bedste af Gipf-spillene, så det er på tide, at det kommer til hæder og ære igen. Battle For Souls er et sjovt, poker-light spil med fedt tema.

I dag havde jeg et par venner på besøg. Først fik vi spillet Trickerion: Legends of Illusion, som var virkelig godt at få prøvet igen. Det lykkedes mig at få de fleste af mine tricks med i de rette forestillinger, så det blev til en komfortabel sejr. Den ene smuttede hjem, og vi to andre afsluttede med endnu en omgang Battle For Souls, hvor jeg tabte med et brag :)
Bestilt: Parks, Tainted Grail, Nanty Narking, Sabotage, Getaway Driver, Lifeform, Tang Garden, Museum, Detective: City of Angels, 7th Continent exp, Trickerion exp
Seneste: CO2, Just One, Terraforming Mars, Hunt For the Ring, Crypt, Chron. of Crime

User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1213
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Goblen » Sun Mar 03, 2019 10:42 pm

Vi er en lille gruppe der tager til Spiel '19 og i går mødtes vi for lige at drøfte lidt flere detaljer, samt selvfølgelig at spille brætspil.

Det blev til en rigtig god dag:

Vi startede med Champions of Midgard med begge udvidelser. Det er et spil jeg rigtig godt kan lide, og det bliver sjovere og sjovere hver gang jeg prøver det - også selvom jeg taber stort hver gang :-)

Så spillede vi et spil jeg bare ikke får spillet nok, men som jeg (også) synes er fantastisk - nemlig Dead of Winter. Spil hvor man ikke ved hvem der er den onde elsker jeg, og her er det bare lavet rigtig godt. Vi havde en betrayer blandt os, men da han fik dummet sig da vi skulle løse en crisis fik vi heldigvis exiled ham, og fik i sidste omgang klaret missionen.

Derefter et spil Tokaido. Har spillet med personer der ikke kan lide dette spil, og jeg forstår det ikke. Ganske underholdende, roligt og med masser af dybde og svære valg. Var så overbevist om jeg havde vundet indtil vi opdagede vi ikke havde regnet end-game score for templet med, og så tabte jeg med et point. Det gjorde ondt - især fordi jeg måske fik jublet lidt for meget lige inden :-) Blev ramt af nemesis. Kan godt lide figurerne men der er ikke rigtig plads til dem på pladen når man rejser afsted. Lidt ærgerligt.

Vi var nået til aftensmaden og værten lavede hjemmelavede burgere til os - imens spillede vi andre et lille spil der hedder Celestia. Du rejser på et luftskib og skal vurdere hvornår du vil af skibet inden det styrter. Forlader du skibet elegant så samler du skatte, styrter du får du ingenting. Havde ikke prøvet det før, men blev faktisk positivt overrasket. Simpelt push your luck.

Det næstsidste spil blev Space Base. Det havde jeg heller ikke prøvet før, og det virkede sjovt. Terningerne virker både i min tur og uden for min tur, så planlægning af hvilke af dine 12 rumskibe du opgraderer er vigtigt. Spillet var lidt broken for jeg var håbløst bagefter (3 ud af 40 point der var sejrskriteriet), men fik skabt en kombo hvor jeg kunne aktivere et kort der bare sagde "You win". Det ville jeg nok fjerne hvis jeg selv havde spillet; hyggeligt som det var kommer det dog ikke til at ske.

Vi sluttede med en gang Isle of Skye. Tile-laying, Skotland og whisky - what's not to like? Der er ingen i min normale gruppe der tænder på det spil, så det var fedt at få prøvet igen.

Seks gode spil i fantastisk selskab. Så bliver lørdagen næsten ikke bedre.

User avatar
Gunness
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 4432
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Location: 2770

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Gunness » Thu Mar 07, 2019 10:25 am

De seneste par dage har jeg nået to spil Endeavor: Age of Sail. Rart endelig at få det prøvet. Det er så mange år siden, at jeg har prøvet originalen, at jeg kun svagt kan huske det.
Den nye udgave er rasende flot, strømlinet og hurtig at gå til. Og også lige lidt til den simple side. Men jeg forventer, at Exploits-udvidelsen giver lidt mere tyngde til spiloplevelsen.

I går fik jeg prøvet Claustrophobia 1643. Det er helt klart flottere end den gamle udgave, men ellers føltes det meget velkendt. I alt fald i første scenarie. Dæmon-spilleren var som forventet lidt reduceret i sine muligheder, hvilket var lidt ærgerligt, men til gengæld havde menneske-spilleren lidt større råderum, så det er vel ok. Jeg indkasserede et nederlag som bad guy og spiller meget gerne igen, men det er ikke noget, der får mig til at styrte ud og sælge mit gamle eksemplar.
Bestilt: Parks, Tainted Grail, Nanty Narking, Sabotage, Getaway Driver, Lifeform, Tang Garden, Museum, Detective: City of Angels, 7th Continent exp, Trickerion exp
Seneste: CO2, Just One, Terraforming Mars, Hunt For the Ring, Crypt, Chron. of Crime

User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 12521
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass, Twilight Struggle, Diplomacy, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam
Location: 2900
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Frouvne » Fri Mar 08, 2019 11:31 am

Måneden er indtil nu fortsat som den startede med en del børnespil. Primært Beasts of Balance men også Monza og Speed Colors. Tirsdag kom der dog andre boller på suppen med Gaia Project. Jeg er stadig imponeret over hvor stort et fremskridt jeg opfatter spillet som i.f.t. Terra Mystica. Selvom jeg ikke er god til spillet er det et af de spil, der pirrer min nysgerrighed mest. Især er jeg lidt fascineret af den måde en race presser en til at spille på en bestemt måde samtidig med de bonusser der dukker op undervejs er med til at forme rytmen i ens spil. Fedt spil.
frouvne, administrator

Image

User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1213
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Goblen » Sat Mar 09, 2019 3:09 pm

I går var Skumle på besøg for at prøve Kingdom Death Monster. Det blev til fire spil, hvor løven blev jagtet. I introscenariet lykkedes det ham at trække en hit location der betød at rullede han 10 på 1d10 to gange i træk døde den. Det gjorde han så - på vores tredje angreb, så introen var hurtigt overstået. En af mine jægere døde i den efterfølgende jagt og hun blev så skrællet for alt brugbart - inklusiv hendes knogler, kød og organer.

Fantastisk spil hvor der skal træffes interessante valg.

User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3762
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Andrea » Sun Mar 10, 2019 4:16 pm

Gemalen og jeg kastede os over Sherlock Holmes Consulting Detective: Jack the Ripper & West End Adventures lige efter frokost. Første scenarie var godt - et ret typisk Sherlock-mysterie, som vi klarede overraskende godt. Jeg glæder mig allerede til næste spilgang!

User avatar
Neumann
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 161
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Favoritspil: *
Agricola
At the Gates of Loyang
Ra
Location: Roskilde

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Neumann » Sun Mar 10, 2019 5:54 pm

Ud over en masse Rulle-Ra i ugens løb, har eftermiddagen i dag budt på en længe savnet omgang Dominant Species i den sædvanlige 2-personersversion, mig som pattedyr og datteren som aracnider. Jeg lagde ualmindeligt sløjt ud fra start og var hurtigt omkring 40 points bagud, men kom rimeligt stærkt igen og tabte forholdsvist ærefuldt 197-201.

Til de forventningsfulde, så er der her en forsmag på den vandede arvtager:

https://boardgamegeek.com/video/210453/ ... ythrough-v

User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1213
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Goblen » Sun Mar 10, 2019 9:35 pm

Muligheden for at spille Wingspan opstod i dag, og det er et spil jeg virkelig gerne vil prøve så jeg sprang på. Spillet levede helt op til forventningerne, og at bygge sit eget fuglereservat med unikke fugle var en mega fed spiloplevelse. Kan rigtig godt lide den måde engine building bygges op på, og der er stort set ingen dårlige handlinger.

Det spil skal i samlingen :-)

User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3658
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Jens_Hoppe » Mon Mar 11, 2019 10:23 am

Til en familiesammenkomst i lørdags fik vi spillet lidt Doppelt so Clever. Jeg var den eneste der havde spillet det før, så det var selvfølgelig ikke det store problem at hive en sejr hjem. Doppelt so Clever er et superfint lille spil, og måske endda mere interessant end Ganz Schön Clever...

Min datter og jeg spillede også en del hænder Koi-Koi. Min kone mener ikke vi bør spille om penge, så det lykkedes mig ikke at score datterens lommepenge. ;-)
What are you, like 80?
Senest købt: Wingspan, Cosmogenesis, Near and Far: Amber Mines

User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3658
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Jens_Hoppe » Wed Mar 13, 2019 11:06 am

I går var første spil på bordet ikke overraskende Terraforming Mars med hele molevitten af udvidelser. Modsat ugen før, hvor et tre-personers spil havde trukket ud til 4+ timer, var spillet denne gang med fem spillere, hvilket typisk sikrer en vis fremdrift. Vores spil tog da også kun omkring 2 timer, og selvom jeg efterhånden er vant til sidstepladser i TM, blev det denne gang til en andenplads, 2 points efter vinderen (og den spiller der sidst i spillet havde virus'et 2 af mine pingviner fik rimeligt meget skældud ;) ).

Bagefter var vi fire der forsøgte os med mit nye og helt usandsynligt hotte Wingspan. Som forventet er det et spil lidt i den lette ende, og det mekaniske fungerer fortræffeligt. Tema og artwork er også godt lavet. Det er egentlig en type spil, jeg ikke burde kunne lide, og selvom jeg ikke tror det bliver en ny favorit, var jeg nu ganske godt underholdt alligevel.

Selve "grund-enginen" i spillet er selvfølgelig ret banal (tre typer aktioner til at få forskellige slags ressourcer, en type aktion til at bruge dem igen), men der er helt sikkert lidt dybde gemt i at kende til de forskellige fugles evner, og få dem placeret fornuftigt, så de understøtter og ikke modarbejder ens engine. Hvad der derimod ikke er gemt i designet er interaktion, for selvom man selvfølgelig kan battle lidt over de forskellige slutningen-af-runden-scoringer, og kan hate-drafte fugle og madterninger, sidder man stort set og optimerer i sin egen lille verden. Det betyder også at spillet er en slags "fixed fun" spil, hvor flere spillere blot betyder længere spilletid og mere ventetid, så i fremtiden er dette nok et spil jeg skal spille med færre end 4 spillere.

For mig ligger Wingspan lige på vippen. Det spilmekaniske er lige interaktionsløst nok for min smag, men de fine fugle trækker det (indtil videre) op i kategorien af spil jeg gerne vil spille mere.
What are you, like 80?
Senest købt: Wingspan, Cosmogenesis, Near and Far: Amber Mines

User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 12521
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass, Twilight Struggle, Diplomacy, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam
Location: 2900
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Frouvne » Sat Mar 16, 2019 8:04 am

På den ugentlige spilaften var det igen Gaia Project, der var på menuen. Vi spillede kun to spillere, så det var et meget hurtigt spil. Desværre var jeg alt for ufokuseret i min strategi og det blev straffet hårdt. Men det trækker nu ikke fra i spiloplevelsen, når det er et spil af den kaliber, der er på bordet. Jeg må op på hesten igen! Vi sluttede aftenen af med et hurtigt spil Shards of Infinity. Det tænker jeg, vi kommer til at prøve igen - og gerne med udvidelsen.

For tiden er det ellers primært børnespil, der kommer på bordet. Speed Colors bliver dagligt efterspurgt, så det er blevet spillet en del. Et simpelt hukommelsesspil, hvor kort på den ene side er farvelagt med seks farver. Når kortet vendes om er kun omridset afbildet og man skal selv farvelægge det på samme måde som man tidligere har set. Det lyder lettere end man skulle tro - særligt når man skal deles om farverne. Socken Zocken har været støvet af og det er altid hyggeligt. Jeg fik for første gang prøvet Brandon the Brave, der er et Carcassonne-inspireret spil, der fungerede overraskende godt. Yderligere to spil fik debut i denne uge. Det ene er Tiny Park der er et terning-spil med et element af press-your-luck og erhvervelse af tetris-formede brikker man erhverver sig, der skal passes ind på ens spilbræt. På overfladen så det næsten for kompliceret ud til målgruppen men det fungerede fint. Også nyt var Ich glaub, mein Schwein pfeift, der nok var ugens favorit for mit vedkommende. Det vil jeg se frem til at få prøvet med voksne som et lille hyggespil.

Lidt off-topic har ugen været præget af en rollespils-kampagne med en flok 5 til 6 årige. Det har været super-sjovt og de har været ekstremt engagerede. Så hvis man har den slags lyster, kan jeg anbefale Hero Kids, der er en tilpas simpel udgave af et rpg til at det kan virke som inspiration. Jeg støvede mine Dreamblade-figurer af, der fungerede som meget tematiske fjender. Til systemet findes iøvrigt masser af scenarier, hvis man ikke selv har mod på at kreere historier og der er coloring books. Sidstnævnte er jeg normalt ikke den store fortaler for men det har været en god måde at holde børnenes samtaler om spil-universet igang, da jeg ikke har kunnet levere så mange sessioner som der har været efterspørgsel efter. Vi fortsætter i næste uge og så må vi jo se, hvor længe vi kan holde dampen oppe.
frouvne, administrator

Image

User avatar
Neumann
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 161
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Favoritspil: *
Agricola
At the Gates of Loyang
Ra
Location: Roskilde

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Neumann » Sat Mar 16, 2019 7:11 pm

Så fik vi pudset støvet af æsken og spillet en gang Loyang igen. Altid en fornøjelse bare at betragte og håndtere grøntsagerne og få produktionsapparatet op at køre - og så pyt med, at man stort set ingen kontrol har over afsætningen.

Uden helt at finde ud af hvordan - sikkert mest held - vandt jeg med 17-2 over 16-12. Ikke imponerende tal, men dels var det længe siden, vi sidst havde spillet, så hjælperne kom ikke helt til deres ret, dels blandede vi modsat reglerne ikke kortene ind i bunken, før vi kom helt igennem den.

User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1213
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Goblen » Sat Mar 16, 2019 11:24 pm

Min kone er rigtig glad for Terraforming Mars, så jeg havde udfordret hende til også at prøve en gang Underwater Cities her til aften. Hun er ikke til nye spil og hele tiden lære nye regler, men hun sagde ja tak.

Hun kan et eller andet med de engine buidling spil, for endnu engang tævede hun mig - dog kun med tre point. Vi hygger os fantastisk med den slags spil hvor man skal tænke længere end bare lige til næste træk, og samtidig skal man tilpasse sig alt efter hvad der vælges af din modstander. Vidste ikke om det holdt vand *hehe* når kun vi var to, men det gør det så absolut.

Glæder mig til at introducere Wingspan for hende.

Rigtig godt spil. Om det slår Terraforming Mars som to-spiller tror jeg ikke, men det bliver ikke sidste gang vi spiller det.

User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3762
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2019

Post by Andrea » Sun Mar 17, 2019 7:59 pm

Vi nåede et par spil i løbet af eftermiddagen. Først et prøvespil af Welcome Back To The Dungeon. Lidt svært at vurdere spillet ud fra første gang, men et ret hurtigt spil, så det skal helt sikkert prøves som filler en af de næste gange, vi spiller med folk. Derefter snuppede vi nr. 2 scenarie i Sherlock Holmes Consulting Detective: Jack the Ripper & West End Adventures. Det var til gengæld meget sværere end det første scenarie, som vi løste til bravour. Pyha.

Post Reply