Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Frouvne »

Hvad har du spillet i dag? :D
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Jens_Hoppe »

Min datter og jeg fik prøvet nogle hænder Koi-Koi, der som nogle måske ved er et japansk hazardkortspil der benytter de traditionelle hanafuda blomsterkort. Som begynder er det mest intimiderende nok at lære kortene at kende: Der er 48 forskellige, som alle er identificeret alene ved deres illustration. Men det er nu til at have med at gøre! Sjovt var det i hvert fald, så det skal vi nok få spillet igen.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Gunness »

Mine børn havde givet mig en brætspilsdag i julegave, og det er jo både en rar, billig og klimavenlig gave :D Det blev så i går. På forhånd var oplægget, at jeg måtte vælge lige hvad jeg ville, bare det varede max tre timer. Men da min yngste har det lidt stramt med brætspil, var det med at finde noget, som alle forhåbentligt ville hygge sig med. Listen blev også sammensat en smule ud fra Boredgamertools, hvor man - ret afslørende - både kan se, hvilke spil i samlingen, man endnu ikke har spillet, men også hvilke spil, der ikke har været nede fra hylden i mere end et år. Den liste kommer jeg nok til at rode lidt mere med, for det er jo lidt af en øjenåbner at blive konfronteret med diverse fremragende spil, der har stået og samlet støv i 5-6-7-8 år.

Anyway.... vi startede med Everdell. Der blev ih'et og wow'et en del af komponenterne, og de er da også flotte, omend ikke synderligt praktiske (træet skygger for flere kort, brættet er lige 10% for småt, og de små træstammer triller hele tiden). Spillet er jo ret traditionel tableau-building, men med fin eskalering af mulighederne. Det er ikke noget, der genopfinder den dybe tallerken, men alt fra regelhæfte til kort og klodset træ er med til at fortælle en historie, der giver den samlede oplevelse et løft.
Derefter prøvede vi fire spil Witness, som gav lidt sproglige udfordringer, men alligevel lykkedes ret godt, og der blev grint en del af de knudrede forklaringer. Et simpelt, men alligevel originalt spil, som jeg er glad for at have i samlingen.
Vi sluttede af med at støve Ascending Empires af (bogstaveligt talt, det er næsten fem år siden sidst). Jeg havde håbet på, at flicking-delen var et hit, og det var den da også, med de problemer, som spillepladen nu engang giver. Der er et simpel 4X-spil rundt om, som var tilpas let til, at alle kunne følge med. Yngstemanden gav op til sidst, da trækket fra Fortnite blev for stort, men vi andre tre kørte færdig, og jeg indkasserede en flot sidsteplads, fordi jeg brugte alt for meget krudt på at kæmpe om planeter med min datter.
Egentligt et udmærket spil, men den lovede neoprenmåtte til den kommende 2. udgave ville nok løfte den samlede oplevelse en del.

Alt i alt en fed gave og en fantastisk dag, der forhåbentlig har givet alle blod på tanden efter at prøve lidt mere. I mellemtiden vil jeg få hevet nogle flere klassikere ned fra hylden ;)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Frouvne »

Gunness wrote: Mon Feb 04, 2019 9:50 am Mine børn havde givet mig en brætspilsdag i julegave, og det er jo både en rar, billig og klimavenlig gave :D [...]
Sikken en fed gave! :D

Til den ugentlige spilaften havde vi Gaia Project på bordet. Det er alt for længe siden det sidst ramte borde, så vi var godt støvede i spillet. På trods af det blev det (naturligvis) en rigtig god oplevelse. Jeg er stadig imponeret over hvordan et spil jeg har kæmpet for at komme til at holde af (Terra Mystica) med nogle få tilretninger er blevet til et spil jeg er overbevist om vil være i den absolutte kerne af min spilsamling i mange år fremover. I tirsdagens spil spillede jeg lidt kedeligt og gik meget målrettet efter det der direkte gav point. Min kedelige strategi var dog relativt vellykket på trods af at jeg var lukket inde imellem mine to modspillere, da de gik andre veje. Det må vi snart have på bordet igen!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Jens_Hoppe »

I tirsdags fik jeg spillet SpaceCorp fra GMT, og det var desværre lidt en skuffelse. Tingene fungerede egentlig som de skulle, men det hele endte med at være lidt kedeligt. Spillet er ikke ret kompliceret, men til gengæld meget lineært, og det gør at de handlinger man foretager sig bare ikke er særligt interessante.

Temaet er jo nær-fremtids sci-fi, og man skulle jo tro at det var spændende at opfinde ny teknologi der lader en rejse til Mars (første æra), til den ydre del af solsystemet (anden æra), eller sågar til andre solsystemer (tredie æra), men problemet er, at det man skal gøre for at opnå dette bare ikke er specielt spændende. Der er 9 (så vidt jeg husker) movement points til Mars, så man bruger sine actions på at samle move kort, indtil man har det fornødne antal points, hvorefter man laver en move action og flytter et af sine teams til Mars. Ta-da!! I næste æra eskalerer tingene voldsomt og nu kræver det måske 28 movement points at rykke til Neptun, men frygt ikke! I anden æra er alle movement kortene nemlig tilsvarende stærkere, så det kræver præcis samme indsats og samme mangel på kreativitet at komme til Neptun som det gjorde at flyve til Mars.

Det hele bliver med andre ord meget mekanisk og kedeligt. Man samler move kort, indtil man kan rykke hen til sit udvalgte mål, derefter samler man explore kort, indtil man har nok til at udforske stedet (nææh, vand, så bliver min base lidt billigere at bygge!), så samler man build kort, indtil man har nok til at bygge en base, hvorefter cyklussen starter forfra. Som grundregel laver man også kun én action pr. tur, så der er heller ikke rigtigt mulighed for at overhale andre: Hvis min modstander flyver først til Titan, bliver det også ham der først kan udforske stedet, med mindre jeg ligger inde med et af de sjældne tag-to-ture-i-træk kort (og de nødvendige move og explore kort)...

Det ovenstående er selvfølgelig et forsøg på at male spillet i så triste farver som muligt, og i virkeligheden er det ikke nær så slemt: Der er mulighed for at bruge andre spilleres infrastruktur, kapløb om at nå til de bedste steder først, kapløb om først at opfylde kontrakter, mulighed for at samle "progress cards", der repræsenterer genetiske eller teknologiske gennembrud, og meget mere. Når man først kommer ud af solsystemet, er der sågar mulighed for at møde aliens, både venlige og fjendtlige.

Men under alt dette skinner spillets kerne, med dets endeløse ryk-udforsk-byg cyklusser alligevel igennem, og det er altså bare ikke særligt sjovt.

6/10 kan det blive til, og spillets tema bidrager med mindst ét point her.
Last edited by Jens_Hoppe on Fri Feb 08, 2019 9:42 am, edited 1 time in total.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Helle »

Jeg må indse, at uge 5 glippede i mit nytårsforsæt om at spille mindst et voksenspil hver uge. Gemalen sagde søndag aften kl 22.30 på vej i seng, at nu skulle jeg vist lægge kabale for at nå det ☹️.
Det er blevet til Istanbul og Fall of Rome. Skal se om jeg ikke kan finde et andet spil op af flyttekasserne 😊
Uge 6 er lykkedes ... 😊
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Frouvne »

Lørdag var vi på familiebesøg, der endte med et spil Formula Dé. Jeg hygger mig stadig godt med spillet, men det er langt og det er en af de gode grunde til, at det ikke længere forefindes i min samling. Men det blev et fint spil, hvor der var kamp om positionerne både i fronten og i den bagerste del af feltet.

Idag var vi forbi familien Gunness, hvor vi skulle prøve kræfter med Holding On: The Troubled Life of Billy Kerr. I Holding On: The Troubled Life of Billy Kerr er man plejepersonale, der tager sig af den terminalt syge Billy Kerr, der netop har haft et hjerteanfald. Opgaven er at finde en balance mellem at smertelindre og at afdække og få Billy Kerr til at forsone sig med nogle hændelser i hans 60-årige liv, der snart er forbi. Vi spillede de første tre af i alt ti kapitler i dette super-originale moderne brætspil. Jeg er efterfølgende meget nysgerrig på at få afdækket den resterende del af historien. Det hører dog også med til historien at vi gennemførte alle tre kapitler i første forsøg og at vi i både andet og tredje kapitel hurtigt havde en klar strategi, der effektivt førte os til sejren. Så det er måske lige lovligt let. Det må de kommende kapitler afsløre.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Gunness »

Ja, det var en fornøjelse at holde liv i patienten :D Iflg. div. anmeldelser skulle det blive sværere i de senere opgaver.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Gunness »

I tirsdags var jeg en tur i Nordsjælland for at blive introduceret til Clans of Caledonia. Det er sådan et spil, jeg har haft lidt svært ved at tage mig sammen til at få prøvet, for ved første øjekast ligner det 117 andre "høst ressourcer og veksl dem til andre ressourcer"-spil med de sædvanlige skov/bjerg/mark-felter. Men det viste sig at være solidt og underholdende. Vores scores endte ekstremt tæt (162-160-158), men det var rart trods alt at trække det længste strå.
Derefter stod den på Kashgar: Merchants of the Silk Road. Temaet er gudsjammerligt fortærsket (åh gud, flere købmænd i middelalderen??), men rent mekanisk er det et hurtigt, godt tænkt twist på deck building. Hver spiller bygger tre forskellige karavaner, dvs. rækker med kort. Hver gang man tager det forreste kort i en karavane, udfører man en af flere mulige actions på det kort og kommer det så bagerst i bunken. Fidusen er, at når man får et nyt kort, skal man nøje overveje, hvilken af de tre karavaner, man vil placere kortet i - det giver gode muligheder for at optimere sine tre bunker. Let og sjovt.
Vi sluttede dagen med et spil Azul, der gik ad helvede til :)

I går havde min kone og jeg så fridag, og vi var bl.a. fordi en stuvende fuld Bastard Cafe. Jeg kunne ikke lige overskue noget stort, så vi tog to gange Bärenpark og to gange Deep Sea Adventure.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Frouvne »

I løbet af ugen har jeg fået introduceret familiens yngste til de to racer-spil Monza og Rallye-Trucks, der begge er i den hæderlige ende af børnespil. Jeg har også gjort et første forsøg med Shards of Infinity, der fortsætter i bedste Ascension-stil og umiddelbart ser lovende ud.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Goblen »

Konen og jeg har haft en lidt stressende periode med flytninger. Det betød at da hun i går spurgte om vi skulle tage et spil Terraforming Mars sprang jeg til.

Det er helt klart hendes ynglingsspil, og det kan ses. Hun er ret så ferm til det, og selvom jeg fik brugt Heliox corp. ret godt til at få masser af penge og mange kort i spil så vandt hun - på en tie. Vi havde lige mange point, men det var ikke nok for mig. Det er et mega fedt spil - også i to-spillerudgaven.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Jens_Hoppe »

I KBK i tirsdags fik vi spillet T.I.M.E Stories: Brotherhood of the Coast. Det var godt et år siden vi sidst havde spillet et scenarie i serien, så det var længe ventet, og sikkert noget vi alle havde høje forventninger til.

Og det var faktisk et godt scenarie. Ikke med så mange mekaniske twists og overraskelser i historien, men ikke desto mindre var vi godt underholdt. Det tog ca. 4 timer og jeg ved ikke hvor mange runs at komme igennem. Der er vist kun ét scenarie tilbage i "første serie", så det bliver spændende at se hvor den meta-historie der indtil nu er indført, leder hen.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Gunness »

I løbet af de seneste dage har jeg endelig fået taget hul på Nemo's War: 2nd Ed. og spillet to gange.
Normalt er jeg ikke meget for solospil, men lige præcis det her fungerer rigtig godt. Som kaptajn Nemo sejler man verden rundt, sænker skibe, finder skatte, starter oprør og opgraderer Nautilus, så den er bedre rustet til fremtidige opgaver.

Der er en del held i det, men meget af det kan styres via de ekstra personer, man starter med og som kan "ofres" for at forbedre ens held undervejs. Og så skaber spillet også en historie undervejs, når man fx. skal sejle til det Indiske Ocean for at starte en krig eller sænke et prøjsisk krigsskib, og det kræver, at man ofrer Ned Land eller professor Arronax for, at det kan lykkes.

Første forsøg fejlede med et brag, da Nemo simpelthen blev for berygtet. Men andet spil i dag lykkedes faktisk, selv om samtlige have efterhånden var proppet med fæle skibe, der var ude på at nakke mig :)

Spillet virkede en smule tungt at komme i gang med, men faktisk kører det meget glat, når man lige har lært reglerne.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
Carlei
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 463
Joined: Mon Mar 04, 2013 3:27 pm
Location: Taastrup
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Carlei »

Fredag, havde fredagsgruppen Steens "Underwater Cities" på bordet.
Et lidt finurligt spil der kombinerer normal worker placement, med kort der spilles samtidig med at du placerer en worker.

Jeg synes det var et ganske fint spil, om end måske en smule for langt for hvad det var. Skal jeg prøve det en anden gang bliver det nok med tre spillere i stedet.

Du skal jonglere rundt med dine forskellige ressourcer og sørge for at du har nok når du får muligheden for at udbygge dit board med nye byer, tunneller eller produktions bygninger. Den slags synes jeg altid godt om.

Til gengæld har jeg aldrig været så meget til disse spil hvor du med din aktion, samtidig blokerer andre fra at tage den samme aktion.
Jeg synes dog kort delen af spillet opvejer det lidt. Måske du ikke lige kan få den aktion der er helt optimal, men så har du måske et kort der kan give dig noget tilsvarende.
Alt i alt et spil jeg gerne prøver igen hvis muligheden byder sig.

Lørdag fik vi åbnet og afprøvet vores egen udgave af Space Base. Det er altid sjovt at rulle terninger og spillet er noget hurtigere og nemmere at sætte op end Valeria, så det har sin berettigelse i samlingen, især når fruen også synes det er sjovt :)

Bagefter kastede jeg mig over to spil Architects of the West Kingdom (solo). Jeg spillede mod den svære bot, og indkasserede to knebne nederlag (30-33 og 45-46). Det spil er bare sjovt. Håber at få det på bordet igen snarest og påtænker i hvert fald at lave et modul med det på Djengis.
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9163
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2019

Post by Stony »

Jeg fik sjovt nok også spillet Underwater Cities i fredags - med Steens eksemplar. :)

I går fik jeg - med reglerne i frisk erindring - spillet på bordet igen, for at spille det solo. Det gik lidt bedre end i fredags, og jeg fik lige akkurat skrabet mig op i den nedre ende af "forventelig score for et spil".

Det fungerede fint som solo, og var som jeg foretrækker det : Som når man spiller flere spillere. Altså uden en "bot" eller "AI", som man er nødt til at tage hånd om.

Jeg kan godt forestille mig at jeg kommer til at spille det nogle gange endnu, men jeg vil give Carsten ret i, at det bliver for langt med fire spillere. I hvert fald, når det samtidig er første gang de spiller. Det kan være det bliver mere udholdeligt, når alle deltagere kender spillet i forvejen.
Sidst spillet:
Image
Post Reply