GermanGames.dk

Hvad har du spillet i dag?

Det nye brætspilsår blev indviet med et spil Escape the Dark Castle, hvor jeg nåede frem til finalen før jeg måtte bukke under for overmagten...

Det blev til et spil Marvel Champions i går, hvor vi fik tæv af Rhino. Morede os nu meget godt alligevel

Torsdag stod den på en tung oplevelse. Dominant Species som jeg har spillet en gang før. Fik Amphibians og klarede mig egentlig godt. Selskabet var super så intet galt der. Det er bare et spil der ikke interesserer mig særligt meget. Fire timer af det var ikke lige mig.

I går fik vi så spillet to spil mere af Marvel Champions. Endnu engang spillede jeg She-Hulk og min ældste (særdeles fanatiske Spidermanfan) datter spillede Spiderman. Første gang fik vi tæv af Rhino, men med lidt justeringer af vores decks fik vi ham endeligt ned med nakken. Et super godt spil som jeg glæder mig meget til at spille gennem hele 2020.

^Uh, jeg synes, at Dominant Species er fantastisk. Men ja, det er meget langt, og tingene kan hurtigt vippe fra en side til en anden.

Til juleferien havde jeg lånt Treasure Island på biblioteket, og det blev afprøvet af familien i går. En spiller tager rollen som Long John Silver, der har skjult en skat et sted på en ø. De andre spillere bevæger sig rundt på kortet og leder efter skatten. De arbejder delvist sammen, for Silver giver dem hver især nogle forskellige hints om, hvor skatten er. F.eks. "Skatten er højst 6 miles fra din figur" eller "Skatten er ikke i dette område". Det er op til spillerne, hvor meget de fortæller hinanden. Silver har lov til at lyve om nogle af sine hints, og spillerne har hver to muligheder for at tjekke, om han har hintet rigtigt eller måske lyver. Hvis de hjælper hinanden for meget, risikerer de hver især at give sejren til en anden. Hvis de hjælper for lidt, er det for let for Silver at vinde.

Spillet benytter sig af dry erase-markører, og brættet blev efterhånden noget overtegnet, men det var bare med til at højne underholdningsværdien.


Nogen deduktionsklassiker er det ikke, men det var tilpas anderledes til, at vi havde det sjovt.

I dag havde jeg Tobias forbi til et spil af en noget anden tyngde - der skulle spilles nyeste udgave af Hannibal. Jeg spillede Carthago, og Hannibal himself røg desværre allerede i 4. runde, og derefter gik det jævnt ned ad bakke. Mine politiske markører forsvandt i langsomt, men konstant tempo, og efter 4 timers spil besluttede vi at stoppe før tid, da Rom havde fastlåst alle mine generaler i Afrika, og der ikke var nogen tvivl om, hvordan det hele ville ende.
Jeg har haft Valley Games-udgaven stående i 10 år og prøvet det præcis to gange for meget længe siden, og min modspiller havde ikke prøvet nogen versioner før - så det blev et meget famlende forsøg med en masse regelopslag. Grundspillet er egentlig simpelt nok, men der er myriader af undtagelser om bjergpas, stræder og enheder inden for og uden for walled cities. Det er tungere end jeg plejer at spille, men samtidig også sjovt at prøve noget andet. Jeg håber snarligt at få støvet (!) mit eget eksemplar af, for de to udgaver er regelmæssigt meget ens.

Vi havde Jacob og Maibritt på besøg til en omgang brætspil i dag. Vi nåede to kapitler af Tainted Grail, og det var dejligt at komme lidt mere i dybden med spillet - især i forhold til kamp og diplomati, som er noget kringlet de første gange, man prøver det. Vi nåede også at blive rimelig presset mod slutningen men klarede skærene på et hængende hår. Derefter spillede vi en omgang The Quacks of Quedlinburg, som jeg på ingen måde havde held i

Andrea wrote: ↑Sun Jan 05, 2020 7:52 pm Vi havde Jacob og Maibritt på besøg til en omgang brætspil i dag. Vi nåede to kapitler af Tainted Grail [...]

Har du en ide om, hvor lang tid i var om de to kapitler? (Jeg tænker, at vi måske fortsætter med kapitel 2 i løbet af ugen, så det kunne være interessant at have en ide om spilletiden.)

Frouvne wrote: ↑Sun Jan 05, 2020 9:14 pm Har du en ide om, hvor lang tid i var om de to kapitler? (Jeg tænker, at vi måske fortsætter med kapitel 2 i løbet af ugen, så det kunne være interessant at have en ide om spilletiden.)

Hm - jeg mener, at vi var ca. fire timer om de to kapitler alt i alt (ellers må Jacob lige rette mig). Kapitel 2 gik rimelig hurtigt, men vi røg ud i en del diplomatiske kriser i kapitel 3, som tog lang tid.

Det passer meget godt. Kapitel 2 kunne formentlig godt have taget lidt længere. Hvis BGG står til troende, er fire spillere for mange. Jeg synes nu, at det fungerer fint, men der er lidt mere nedetid. Til gengæld har vi det sjovt med at diskutere planer mv
Vi kørte i høj grad med, at alle fire gik hver for sig i kapitel 1. Allerede i kapitel 3 er sværhedsgraden så meget højere, at man med stor fordel kan party'e op to og to. Det gør også spillet hurtigere.

Takker. Så må vi nok nøjes med et enkelt kapitel på en hverdagsaften og evt. supplere op med noget andet.

Fik spillet Taverns of Tiefental i går. Ganske hyggeligt spil, morede mig og med en times spilletid var det en ekstra god oplevelse.

Spiller det meget gerne igen.

Tirsdag genoptog vi Tainted Grail, hvor vi slap sidst. Efter et par timer havde vi en klar fornemmelse af at have forfulgt det forkerte spor. Vi fortsatte dog for at afsøge alle muligheder af den vej, vi havde fulgt. Det førte dog ikke rigtigt nogen vegne udover at vi fik nogle krydser i vores journal, der måske på sigt kunne føre til noget. Til sidst valgte vi at pakke sammen og så kommer jeg nok til selv at starte et spil op som solo.

Spillede Taverns of Tiefental igår, og det var en fin oplevelse. Når folk får spillet det noget mere bliver det spændene at se om der er en dominant strategi, min fornemmelse er at noget med ekstra borde, ølkuske og køb af Nobels. Men nok lidt voldsom anklage efter et spil

Vi fik spillet de tre sidste scenarier af Betrayal Legacy i dag. Tre ret forskellige spiloplevelser, da vi nåede at lave et kæmpestort kort i den første, inden haunten gik i gang, mens der ved andet spil kun var max en tredjedel af area-brikkerne i spil. Alligevel trak haunten (unødig) ud i andet scenarie, da opgaven var ret bøvlet for både forræderen og heltene. Sidste scenarie gik overraskende let, men der var vi også pænt heldige undervejs.

Interessant med en legacy-udgave af Betrayal at House on the Hill. De kunne dog sagtens have implementeret mange flere fede detaljer (og ikke mindst gjort mere ud af at fortælle en sammenhængende historie), og af samme grund er det kun marginalt bedre end originalen.

I går var hele familien på Bastard Café, hvor der var stuvende fuldt (og vi i øvrigt var lidt småkolde efter en længere Pokemon-jagt), så det blev kun til et enkelt spil - Uwe Rosenbergs seneste, Nova Luna. Det er en lille, abstrakt tile laying-sag, med turrækkefølge-mekanisme a la Patchwork og så placering af brikker, hvor hver brik har en farve og et antal opgaver på sig. Hver opgave består i at have mellem 1 og 4 brikker i forskellige farver, der støder op til brikken med opgaven, så udfordringen er at vælge de rigtige brikker og placere dem i forhold til hinanden, så de løser så mange opgaver som muligt. Den første, der har løst 20 opgaver, vinder spillet.
Tja bum... det var såmænd tilforladeligt nok, men fire spillere er mindst én for meget, for det var lidt kaotisk, hvilke brikker man kunne vælge imellem. Det var ganske sjovt at prøve at placere brikkerne, men den samlede oplevelse var ikke så ophidsende.

I dag var min datter og jeg forbi en Facebook-bekendt, hvor han introducerede os til Roll Player. Det nåede vi to gange, og det var ret underholdende, selv om jeg ikke behøver at eje det selv. Bagefter introducerede vi ham til Quacks of Quedlinburg.