Page 2 of 3

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Tue Jan 14, 2020 7:12 am
by Andrea
I går fik jeg spillet en omgang Paranormal Detectives sammen med Maibritt og Elin. Vi grinede en del undervejs, og så lykkedes det tilmed at løse mordgåden denne gang!

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Thu Jan 16, 2020 10:51 am
by Jens_Hoppe
I tirsdags fik jeg prøvet et nyere Kickstarter-spil, som adskilte sig en del fra de typiske overkomplekse, interaktionsløse puzzle-spil vi plejer at se. Spillet var Dreamscape, et let og hyggeligt saml-brikker-og-byg-et-landskab-for-at-opfylde-missionskort spil, og det kombinerer rigtig pænt artwork, lette regler og en anelse interaktion med noget seriøst brain-burning. Hyggeligt og pænt. :)

Vi fik også spillet Jeppe Norskers 50 Clues eventyr-trilogi færdig, og konklusionen var at det var en fin serie escape-room spil. Men de er meget, meget mørke og makabre, så det er ikke noget for børn og sarte sjæle!


Ugen før var der andre, og tungere boller på suppen: Phil Eklunds nye Bios: Origins (Second Edition). Spillet er den nye udgave af det gamle Origins: How We Became Human, og det genbruger både en del af det mekaniske fra Origins, men indeholder også mange nye mekanismer. Spillet er langt: En times regelforklaring og 3+ timers spil fik os kun godt halvvejs gennem spillet. Det er også komplekst, med mange siders regelspørgsmål på Boardgamegeek, og med et living rules regelsæt der som konsekvens afviger markant fra de trykte regler. Vi morede os glimrende med spillet, men det er absolut ikke et spil for alle: Udover længden og kompleksiteten er der også både masser af tilfældighed, for ikke at snakke om rig mulighed for være onde mod hinanden ved hjælp af forskellige former for direkte interaktion.

Men min konklusion var positiv: Origins 1 har altid været et af mine yndlings-Eklund-spil, og Bios: Origins virkede som en forbedring.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Mon Jan 20, 2020 10:26 am
by Goblen
I lørdags var vores Spiel-gruppe samlet til at spille lidt flere titler efter Spiel. I mellemtiden var Tainted Grail ankommet, så vi tænkte at vi ville starte med det. Efter at have spillet de første tre scenarier var dagen og en stor del af aftenen gået. Der har været meget hype om det her spil, og det er faktisk rigtig godt. Glæder mig til min egen version ankommer (jeg bestilte forsendelse pakke 2 da jeg tænkte jeg havde meget andet at spille - det fortryder jeg nu).

Vi sluttede af med en hurtig gang On Tour. Et rigtig godt roll'n'write spil hvor du skal planlægge den bedste tur til dit band.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Mon Jan 20, 2020 8:04 pm
by Andrea
Hov - troede Gunness havde skrevet, men altså - vi fik spillet endnu en omgang Tainted Grail i sidste uge. Damn, det er svært spil. Jeg mistænker efterhånden spildesignerne for at være bitre mennesker fra modebranchen, for det er tydeligvis ikke folk, der mener, at man skal have mad! (i spillet altså - kors hvor er det svært at skaffe mad hele tiden...). Det er faktisk min største anke mod spillet - at man hele tiden er hæmmet af at have meget få handlinger, hvis ikke man spiser i hver runde.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Mon Jan 20, 2020 8:21 pm
by Gunness
^Jeg er meget enig - og kan også se på BGG, at 4 spillere er det sværeste. Har også lige spurgt på Facebook, og det lader til, at mange er enige.
Så jeg tror vi kommer til at house rule ud fra nogle af de anbefalinger, der er på BGG. Jeg synes, at historien er fed og det grundlæggende kamp- og udforskningssystem er sjovt, men der går nok for meget "upkeep" i den. Men det burde være til at justere.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Tue Jan 21, 2020 10:08 am
by Goblen
Gunness wrote: Mon Jan 20, 2020 8:21 pm ^Jeg er meget enig - og kan også se på BGG, at 4 spillere er det sværeste. Har også lige spurgt på Facebook, og det lader til, at mange er enige.
Så jeg tror vi kommer til at house rule ud fra nogle af de anbefalinger, der er på BGG. Jeg synes, at historien er fed og det grundlæggende kamp- og udforskningssystem er sjovt, men der går nok for meget "upkeep" i den. Men det burde være til at justere.
Meget enig med maden. De næste kapitler bliver skide svære for os for vi er kamp presset på mad.

Fik spillet Ishtar i går med mandagsgruppen, og det er et hyggeligt spil hvor du skal plante den bedste have i ørkenen. Tilelaying-spil hvor du vælger dem ved at flytte en vandkande rundt i en rondel.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Wed Jan 22, 2020 4:51 pm
by Jens_Hoppe
I går i KBK fik vi On Mars på bordet. Min eneste anden erfaring med Vital Lacerdas spil er Kanban, som jeg i den grad afskyede, så da jeg anskaffede On Mars, var det nok noget med at Mars-temaet trak mere end designeren skræmte mig. :)

On Mars er da også virkelig komplekst og der er rigtigt mange bevægelige dele. Jeg valgte helt bevidst at være så grundig som jeg kunne i regelforklaringen, da det er et spil hvor man ellers uvægerligt vil glemme noget vitalt, men konsekvensen var så at setup + forklaring tog næsten halvanden time. Men not to worry, efter det kørte spillet så rimeligt glat (og varede knap 3 timer), og jeg tror vi alle syntes det var sjovt.

Der er lidt typisk-moderne-euro over det, med worker placement og point salat, men bortset fra det virkede det ikke specielt tørt: Der er spillerinteraktion (primært noget med at gøre ting før dine modstandere gør det), og spillet føles konstruktivt, så man altid synes man kan lave et eller andet der virker fornuftigt. Man sidder heller ikke og spilder tid på at konvertere ressourcer eller andet micro-management. Nej, i On Mars er der sjældent særlig lang vej fra at man gerne vil gøre noget til at man faktisk kan gøre det. Til gengæld kan der godt være lidt nedetid, især sidst i spillet, hvor en enkelt spillertur kan blive ret omfattende.

I On Mars bygger spillerne i fællesskab planetens første koloni: Man bygger bygninger (shelters, så man har plads til kolonisterne og produktionsbygninger som laver forskellige former for ressourcer), man kører omkring på overfladen af planeten med sin rover og gør spændende opdagelser, man opfinder techs der gør ens actions bedre og blueprints der lader en opgradere bygninger til super-bygninger. Man hyrer videnskabsfolk og opfylder kontrakter, og, ... ja, og en del mere. :)

Sjovt var det i hvert fald, og lur mig om ikke det kunne tænkes at komme på bordet igen næste uge...

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Thu Jan 23, 2020 10:59 am
by Stony
Jeg har fået spillet en del de sidste par uger.

Først og fremmest har Gaia Project været på bordet et par gange. Det er fortsat et af mine absolutte yndlingsspil.

I det første valgte jeg at forsøge mig med Lantids. De vurderes af BGG's brugere til at være spillets svageste race, men jeg tænkte at hvis de skulle have en chance, skulle det være i et spil med fire spillere, med gode muligheder for at snige sig ind hos alle de øvrige spillere. Og det fungerede egentlig fint. I spillets anden halvdel kunne jeg regne mig frem til, at jeg måske ville kunne nå at lave hele fire føderationer, hvilket ville være første gang jeg så det ske. Og det lykkedes faktisk. Men jeg blev nok lidt forhippet på at komme i mål med det, og ofrede mine øvrige interesser i ambitionen, hvilket gjorde at jeg i slutscoringen kun fik for mine tech-tracks. De to øvrige endgame-scoringer fik jeg to sidstepladser til NUL point. Så samlet måtte jeg tage til takke med en tredjeplads. Oh well. 10/10
I andet spil valgte jeg Bescods, der dels har byttet rundt på placeringerne af deres store bygninger, og som kan gøre at bygninger på planeter der naturligt er af deres foretrukne type tæller som værende et point større. Der gik det meget bedre, og for andet spil i streg lykkedes det mig at lave fire føderationer. Men denne gang faldt det bare bedre ind i den overordnede strategi, og det blev samtidig til gode placeringer i de øvrige områder, og en afsluttende førsteplads. Fire føderationer uden at smide den samlede placering overstyr. Yay! 11/10

Til den ugentlige spilleaften, havde jeg læst op på Promenade. Et spil der leder tankerne hen på Modern Art. I hvert fald tematisk. Man handler kunstværker, og forsøger at gøre dem mere værd. Men hvor Modern Art er handel mellem spillerne, så handler spillerne her via et fælles spilbræt, hvor der dels er nogle gallerier der tilbyder en række værker, og desuden rummer et museum, som har interesse i at udstille værker af bestemte typer. Førstehåndsindtrykket var positivt. Spillet er pt. svært at få fat i, da første optryk var på blot 200 eksemplarer, men Rio Grande Games har samlet det op, og er på vej med et større optryk. 7/10 men med potentiale til at gå op med et par gennemspilninger mere.

Resten af aftenen var i småspillenes tegn. Allan introducerede os for Push It. Et multiplayer flicking game i hvad der nok er noget nær den reneste form den slags kan laves i. Kort og enkelt. 7/10

I går havde jeg arrangeret en spilaften på jobbet. Vi har et team af polakker, der kommer herop hver gang vi skal planlægge de kommende ti uger. Planlægningen ligger over to dage, og mellem de to dage, plejer de om aftenen bare at sidde på hotellet. Så jeg har tilbudt at facilitere en spilleaften, hvor der købes mad udefra, og så sidder vi og spiller fra endt arbejdsdag og til en klokken 20-21 stykker. Det har været et hit. Jeg stiller en masse forskellige spil i den lette ende op, og når jeg har fået introduceret spil og sat folk i gang, er der sædvanligvis også tid til at jeg selv spiller med. Jeg fik i aftes spillet med på Skull og Pitchcar! og fik desuden streget endnu et par titler fra min Shelf of Shame, da jeg også fik prøvet min kæmpeversion af Flick'em Up samt minispillet A Fake Artist Goes to New York. Sidstnævnte er et anderledes spil. Spillerne er kunstnere der skal tegne på et fælles værk, og alle ved hvad motivet er. Men en af dem er fake, og kender ikke motivet, men skal forsøge at se ud som om han/hun gør, og forsøge at få det til at se troværdigt ud. Udfordringern ligger i at hvert bidrag fra en kunstner skal være specifik nok til at vise de øvrige kunstnere, at han/hun faktisk er en rigtig kunstner, men tilpas uspecifik til at fuskeren ikke kan se hvad det skal forestille. Til sidst skal kunstnerne se om de kan identificere ham/hende. Hvis de ikke kan de taber de. Og selv om de kan, har fuskeren stadig mulighed for at hive en sejr hjem, hvis de kan angive hvad motivet er. Hurtigt spillet og rimelig underholdende. 7/10

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Sat Jan 25, 2020 10:16 am
by Frouvne
Siden jeg sidst har fået opdateret her, er det primært små- og børnespil, der er blevet spillet: Crokinole, Rechen-Piraten, Rory's Story Cubes, Tumblin-Dice, Finders keepers!, Push It, Speed Colors, CLACK!, The Quest for El Dorado, Enchanted Cupcake Party Game, Qwirkle, Mmm! og Promenade.

Qwirkle er det alt for lang tid siden har været fremme. Push It var mere interessant end jeg havde turdet håbe. En slags mikro-Crokinole. Så det var selvsagt noget, der tiltalte mig. The Quest for El Dorado viste at Knizia stadig kan lave simple men alligevel interessante spil. Promenade var jeg nok lidt splittet over for i bund og grund syntes jeg, at det var rigtig interessant. Jeg fik bare lidt den samme utålmodighed som jeg kan få, når jeg spiller Dominion; når man flere runder i træk ved præcis hvad man selv kan gøre og derfor kan afvikle sin tur på meget kort tid kan nedetiden i de andres spilleres tur godt føles lang. Det dræber lidt fornøjelsen for mig, hvilket også skete med Dominion, som jeg så endte med kun at spille som to-spillers spil, hvor det gerne fungerer, hvis man kender kortene nogenlund lige godt.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Sun Jan 26, 2020 9:53 pm
by Andrea
Til dagens familiefødselsdag blev gemalen og jeg inddraget i en omgang Hint Junior - et ret tilforladeligt og hyggeligt familiespil, hvor hele familien deltog. Vi fandt ud af, at vi ikke vidste nok om snowboarding... :oops:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Mon Jan 27, 2020 11:06 pm
by Goblen
Var til brætspilsmandag og havde medbragt Dreamscape. På det andet bord spillede de Agricola, men jeg fik en ny titel på bordet, og kan stryge en af de uspillede fra listen.

I Dreamscape skal du opbygge dine drømme så de er de mest behagelige. Det gør du ved at flytte rundt på forskellige lokationer, vælge landskab til din drøm (Bjerg, Sø, Skov og jord/sti). Dem bruger du så til at bygge drømmene op der scorer dig point. Det er en KS der var forsinket, og som jeg havde skubbet ned bagerst i tankerne, men jeg tænkte hvorfor ikke. Jeg blev rigtig godt overrasket over dette spil. Det er utrolig nemt at lære, og de valg du skal træffe er mega komplekse. Spillet virker bare, og tre spillere brugte to timer med regelforklaring. Det kan godt spilles hurtigere.

Det skal så absolut på bordet igen.

(Spillede den avancerede udgave med mareridt).

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Tue Jan 28, 2020 7:31 am
by Stony
Goblen wrote: Mon Jan 27, 2020 11:06 pmDet skal så absolut på bordet igen.
Hvis chancen byder sig, så lægger jeg gerne tid til en gennemspilning. :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Tue Jan 28, 2020 8:47 am
by Goblen
Stony wrote: Tue Jan 28, 2020 7:31 am
Goblen wrote: Mon Jan 27, 2020 11:06 pmDet skal så absolut på bordet igen.
Hvis chancen byder sig, så lægger jeg gerne tid til en gennemspilning. :)
Det finder vi da bare tid til :-)

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Tue Jan 28, 2020 9:53 am
by Gunness
Det kunne måske også finde vej til årets DC? :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2020

Posted: Tue Jan 28, 2020 10:48 am
by Goblen
Gunness wrote: Tue Jan 28, 2020 9:53 am Det kunne måske også finde vej til årets DC? :)
Sagtens :-) Vi booker jo dele af vores DC med spil allerede Gunness.., On Mars og Dreamscape.