GermanGames.dk

Nu skal det blive spændende at se, hvor meget vi kan få spillet i en måned med sommervejr og restriktioner på de sociale interaktioner.

Vi har stille og roligt taget hul på måneden. Min søde datter udfordrede mig i Tumblin-Dice og det hyggede vi os rigtig godt med. Og så blev det til et spil Awkward Guests, hvor vi skruede et hak op for sværhedsgraden. Jeg er stadig meget imponeret over det spil, men også ærgerlig over, at man ikke har været i stand til at lave et lidt mere udtømmende regelsæt.

Efter i går at have haft en styg dag på den brætspilsmæssige front, hvor min datter ville have vi skulle spille Enchanted Cupcake Party Game flere gange, bød dagen i dag på helt andre takter. I dag ville hun igen spille Tumblin-Dice og det er jo altid hyggeligt. Senere på dagen introducerede jeg hende til My Little Scythe. Det var med moderen på sidelinjen, for hun er ikke stor nok til det. Det virker til gengæld overordentlig lovende. Der gemmer sig et rigtigt spil, som jeg tænker, man gider at spille og så er produktionsværdien samtidig i højsædet, hvilket særligt betyder noget for datteren. Da hun var blevet puttet til aften fandt vi andre Pandemic Legacy: Season 2 frem, som vi lige har skullet samle mod til ovenpå at der havde været lidt skuffelse over prologen. Nu er det jo sådan, at man behøver tage alle bekymringer på forskud og jeg syntes da også, at de i den grad blev gjort til skamme. Det var i den grad en begivenhedsrig oplevelse at spille os igennem første forsøg på januar og da meget gik galt til sidst får vi endnu et forsøg.

Både i dag og i går har vi spillet My Little Scythe og jeg er oprigtigt meget imponeret over dette børnespil. Vores datter er en smule for ung til det, men vi spiller det sammen med hende og det er ikke sværere end at hun stort set kan lave alle valg for det hold, hun er en del af.

De sidste uger har jeg nogle gange spillet Fort Sumter: The Secession Crisis, 1860-61 på min telefon. Men for mig mangler der to lag: det taktile og så det at spille det mod et andet menneske. I dag tog jeg så skridtet til at spille det rent fysisk men dog stadig mod en AI. Og det var i hvert tilfælde et væsentligt skridt i den rigtige retning. Fort Sumter: The Secession Crisis, 1860-61 er lavet af Mark Herman og det syntes jeg kan mærkes. Det er endnu et af de spil, hvor man undervejs foretager sig meget få beslutninger. Til gengæld syntes jeg, de er interessante. Så af et spil at være, der kan spilles på omkring 30 minutter er min fornemmelse pt at det har en rigtig fin dybde. Jeg tror jeg kommer til at spille det på denne måde en del gange, men vil da se frem til at få lov at spille det mod en rigtig modstander.

Øj, jeg har faktisk fået spillet lidt brætspil i denne uge, efter ... månedsvis uden nogen spil.

I tirsdags fik vi prøvet Knizias Jäger und Sammler, et let og hurtigt og meget Knizia-agtigt spil, som mest af alt minder om et stort Hey, That's my Fish! på steroider: Man rykker rundt i et hexgrid og samler pointbrikker op fra de felter man forlader, hvilket langsomt gør bevægelsesmulighederne på brættet færre og færre. I forhold til Hey, That's my Fish! er her flere felter, flere slags brikker, og to "halvlege" i spillet (man lægger brikker ud i hver halvleg). Sjovt var det i hvert fald.

Det blev også til et spil Maracaibo, og selvom det denne gang trak lidt ud, var det som altid sjovt og interessant. Jeg forledte mig selv i retning af en assistent-strategi, og det skal man aldrig gøre - kønt var det ikke.


I går fik jeg desuden prøvet en af de nye plader i Azul: Crystal Mosaic (den var den side med enkelte farvede "x2" felter): Det var en sjov variant, med rig mulighed for at spænde ben for sig selv. Det gjorde jeg i hvert fald, og endte med op til flere kolonner jeg ikke kunne gøre færdig.

Lørdag aften gjorde vi endnu et forsøg på at slippe igennem den første måned i Pandemic Legacy: Season 2 med en sejr. Det gjorde vi i rimelig sikker stil og på en måde, så jeg tror, vi har forbedret vores position til de kommende spil. Men uden at kende til alle de ubehageligheder der venter på os, er jeg slet ikke tvivl om, at det også er nødvendigt. Mit førstehåndsindtryk er rigtig positivt og selvom den øvrige del af familien har været lidt kritiske overfor de store forandringer fra det traditionelle Pandemic-koncept er jeg ret overbevist om at det er et forfriskende element og syntes allerede at få fornemmelsen af, at det fungerer rigtig godt. Så jeg er meget positivt stemt på vej ind i februar.

Det lykkedes os at få Pandemic Legacy: Season 2 på bordet igen til aften og denne gang var det første møde med februar måned. Vi kom relativt let igennem måneden ... faktisk i så overlegen stil, at vi ret tidligt kunne vinde men valgte at spille videre for at opbygge en bedre position og at opfylde et andet slut-mål end det, vi først var i stand til. Det bedste af det hele er, at nu virker vi alle tre til at være tændte på spillet. Og det gør det alt andet lige endnu sjovere ... og så øger det nok også sandsynligheden for at vi får det på bordet med lidt kortere mellemrum.

Denne uge har det udelukkende været børnespil, der er kommet på bordet: Outfoxed!, Zombie Kidz Evolution og CLACK! Zombie Kidz Evolution var ekstra hyggeligt, da vi fik hele familien til at deltage. Selvom det ikke kommer så ofte på bordet som i starten holder Legacy-delen os alligevel til ilden. Og der går som regel kun to - tre spil imellem at der er en udvikling, så det virker rigtig motiverende.

Juni har været en af mine ringeste spilmåneder i meget lang tid, men de seneste dage har da hjulpet en smule. Søndag blev indledt med Twisty Little Passages, som kom fra KS for nyligt. Er det et brætspil? Hmmm... det er i alt fald på BGG og er en underholdende form for puzzle-labyrint. Om aftenen stod den på Sherlock Holmes: Consulting Detective, hvor vi i lang tid har taget tilløb til case nr. 3, der skulle være den dårligste i spillet. Vi var nu udmærket underholdt, selv om opklaringen ikke helt giver mening (primært fordi Ystari af ukendte årsager har valgt at skifte gerningsmanden ud i forhold til originalen).

I går startede vi med to spil Blitzkrieg!, der var simpelt og lettilgængeligt. Vi fulgte op med Tang Garden, nok mest fordi jeg var blevet færdig med at male figurerne og i øvrigt havde købt en drejeskive i Ikea til brættet Det var tæt løb, som jeg endte med at tabe. Vi lukkede aftenen med Parks.