En flink kammerat har lånt mig sig eksemplar af
Atlantis Rising (2nd edition), som jeg har spillet et par gange med familien de seneste dage. Det er et co-op worker placement/push-your-luck-spil, hvor man i fællesskab skal nå at samle nok ressourcer til at åbne en portal, så ens atlantider (?) kan nå at undslippe Atlantis' undergang.
Det særlige her er, at Atlantis består af 6 halvøer, der igen hver især består af 6 dele. På hver del kan man placere sine arbejdere, så de kan høste eller konvertere ressourcer. Disse dele bliver efterhånden oversvømmet ude fra spidserne og ind mod midten. Men nitten er, at man får mest belønning for at placere sine arbejdere ude på spidserne, og spørgsmålet er så, hvor langt ud af hver halvø man tør sætte dem, med risikoen for, at de ender turen med at stå i vand til halsen.
Samtidig skal man også nå at arbejde på den her elendige portal, der i øvrigt låser op for ekstra handlinger, og man vil også gerne have fat i nogle bonuskort, der gør livet nemmere og sætte nogle vandbarrierer op, og og og .... der er rigeligt at se til
Atlantis Rising genopfinder bestemt ikke den dybe tallerken, men det er et sjovt, familievenligt spil med toplækre KS-komponenter og god synergi mellem spillernes forskellige roller, og presset på spillerne eskalerer passende efterhånden som øen synker.
Så har jeg desuden fået hygget mig gevaldigt med et gratis print&play. Og jeg kan roligt sige, at
Under Falling Skies nok er noget af det bedste, jeg har prøvet at fremstille på den konto. Det er ikke uden grund, at CGE har samlet spillet op til normal udgivelse.
UFS er et
dice placement-solospil, der ved første øjekast ligner Space Invaders i papform. Hele spillet består af 8 kort, og disse placeres i en lodret søjle. Øverst har vi det onde mothership. Nedenunder en række kort med rumfelter, hvor mothership'et kan vælte små rumskibe ned over den sagesløse spiller. De to nederste kort udgør spillerens base, hvor man kan udføre forskellige actions ved at placere sine terninger. Man kan gøre følgende:
- grave basen dybere, så man får adgang til nye, bedre actions
- samle energi til de forskellige actions
- bygge robotter, der automatisk udfører de forskellige actions hver runde
- researche sit supervåben (som er den måde man vinder spillet på)
- skyde efter de små rumskibe
Det lyder jo ganske simpelt. Men der skal selvfølgelig være nogle komplikationer
Jo bedre terningeslag, desto hurtigere angriber de små rumskibe.
Hele spille-"pladen" kan deles op i fem lodrette kolonner, og der må kun placeres én terning per kolonne. Det er noget rigtigt hø, når research og energi er i samme kolonne, for hvilken skal man vælge? Og argh, nu mangler der energi igen....!
Man vil desuden gerne have de små rumskibe til at være på bestemte felter i luftrummet, så man kan skyde på dem, men som sagt flytter de sig efter terningerne, og det er ikke sikkert, at de to ting harmonerer skidegodt.
Og nogle af terningerne slår de andre om, og hvornår skal man nu helst gøre det? Argh argh.
I forhold til, at det er gratis og hurtigt at lave, er der virkeligt mange overvejelser i
UFS. Hver runde er et puslespil fyldt med svære beslutninger, og ender i øvrigt med, at mothership'et flytter sig en tak tættere på basen og dermed spillerens undergang, så stressfaktoren er konstant stigende. Det lykkedes min søn og mig at få skudt fem af de små rum-skiderikker ned på én gang, og det er sjældent, at jeg har kunnet mønstre så stor begejstring over nogle selvprintede kort.
Så hvis du mangler et lille gør det selv-projekt til disse coronadage, kan jeg varmt anbefale UFS. Alternativt kan du købe den færdige udgave med ekstra indhold. Den skulle vist være på trapperne.